Ekstra Bladet

’ DER SKAL STEPPES OP’

OPERATION OVERLEVELS­E: Redningsma­nd Lyngby- træner David Nielsen vil ikke spekulere i, hvad fremtiden bringer efter denne sæson. Lige nu er det fulde fokus på at sikre De Kongeblå endnu en sæson i Superligae­n

- MADS GLENN WEHLAST, BOLD FOTO: LISELOTTE SABROE/ RITZAU SCANPIX

Det, der er trygt og sikkert, er ikke ham. Det, der til gengæld udfordrer ham og sætter tingene på spidsen, tænder ham.

David Nielsen er ikke, som folk er flest.

Han er typen, der går sine egne veje, og tænker ikke så meget på et flot og fornemt cv, når han siger ja til et job.

Han er i højere grad typen, der tænker på, om jobbet tænder ham. Om han kan mærke gløden ved udfordring­en.

Det kunne han, da Lyngby ringede ham hen over weekenden 2.- 3. marts, efter Magne Hoseth røg ud efter mindre end to måneder i jobbet.

– Som træner har jeg altid godt kunnet lide at sætte noget på spil. Jeg sagde ja på grund af de ting, vi står i. En overlevels­eskamp, hvor der står så meget på spil, forklarer David Nielsen, der kigger ind i de sidste seks kampe, som bliver voldsomt i forhold til operation overlevels­e.

Ikke helt tilfreds

– Vi kommer ikke til at miste pusten. Alle ved, hvad der kræves. Fredag ( i morgen, red.) skal der steppes op til en kamp mod Vejle. Det er i den slags indbyrdes opgør, hvor resultatet har enorm betydning, forklarer David Nielsen.

Han har foreløbig fået seks kampe med lidt blandede resultater.

Én sejr, to uafgjorte og tre nederlag.

– Det er ikke helt tilfredsst­illende. Vi er lykkedes med nogle ting, men der er også en del, vi kan og skal gøre bedre, påpeger han.

Nedrykning­sspillet er blevet lige så tæt og spændende, som David Nielsen havde forventet.

– Sidste år reddede Lyngby sig på sidste spilledag. Nu er det mentale i spil, hvor vi er foran. Jeg er overbevist om, at spillerne godt kan tackle det.

– Vi har en god blanding af mange rutinerede og unge med enorm energi. Jeg kan godt lide den måde, vores trup er sat sammen på, siger David Nielsen.

Tre veteraner i spil

Mens Magnus Jensen er ude resten af sæsonen med en ledbåndska­de i knæet, er Andreas Bjelland og Marcel Rømer tilbage på træningsba­nen. Det ligner to veteraner, der kommer i spil i morgen mod Vejle. Rutinerede Frederik Gytkjær har slidt med sygdom og en skade. Han er stærkt på vej tilbage og ventes at spille en stor rolle i den sidste del af nedrykning­skampen for Lyngby.

– Jeg er sikker på, at Gytkjær bliver en vigtig spiller for os fra nu og resten af sæsonen, pointerer David Nielsen.

– Hvor mange point skal I have for at overleve?

– Der er vores fokus ikke. Vi tænker mere på vi skal være gode nok til at sikre os pointene.

– Taler vi otte- ti point for at overleve?

– Jeg vil slet ikke gisne om, hvor mange der skal til. For mig handler det om vores præstation­er. Hvis de er gode nok, kommer pointene. Og pilen pegede opad, selv om vi tabte mod Viborg, mener han.

Slet ikke fortrudt

Selv om Lyngby risikerer at rykke ned, har David Nielsen ikke ét sekund fortrudt, han sagde ja til den klub, han brænder så meget for.

– Det er en fantastisk klub med en utrolig kultur. Den befinder sig et godt og sundt sted. Nu handler det om, at vi skal sikre endnu en sæson i Superligae­n, pointerer han.

David Nielsen sagde ved sin tiltrædels­e, at han kun vil træne i Lyngby resten af sæsonen. Det har i princippet ikke ændret sig, men han lukker ned for snakken om sin fremtid, fordi det er sekundært i Lyngbys nuværende situation.

– Lyngby fortjener ikke, at jeg kommer ud med egoistiske tanker midt i den situation, vi befinder os i.

– Derfor har jeg slet ikke fokus på, hvad der skal ske efter sæsonen. Vi ligger og spiller om nedrykning. Det er præcis dér, mit fokus er. Alt andet vil jeg slet ikke forholde mig til, siger David Nielsen.

I morgen spiller Lyngby, hvad der må betegnes som en livsvigtig kamp mod Vejle i bestræbels­erne på at overleve i Superligae­n.

Lyngby fortjener ikke, at jeg kommer ud med egoistiske tanker midt i den situation, vi befinder os i

 ?? ?? – Vi kommer ikke til at miste pusten. Alle ved, hvad der kræves, understreg­er træner David Nielsen.
– Vi kommer ikke til at miste pusten. Alle ved, hvad der kræves, understreg­er træner David Nielsen.
 ?? FOTO: JOHNNY PEDERSEN/ RITZAU SCANPIX ?? Forsvarskr­umtappen Magnus Jensen blev skadet i søndagens opgør mod Viborg og er ude resten af sæsonen. Til gengæld er Andreas Bjelland og Marcel Rømer på vej tilbage.
FOTO: JOHNNY PEDERSEN/ RITZAU SCANPIX Forsvarskr­umtappen Magnus Jensen blev skadet i søndagens opgør mod Viborg og er ude resten af sæsonen. Til gengæld er Andreas Bjelland og Marcel Rømer på vej tilbage.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark