Ekstra Bladet

Han fandt hende på krisecentr­et

-

I sidste ende er det en veninde, der hjælper hende med at flygte til et krisecente­r med parrets barn. Første gang går det galt. Han finder hende en time efter og står udenfor og banker på.

– Han skriver mange truende mails, hvor han lover, at hvis jeg bare ringer ham op, så skal han nok lade mig være. Da vi snakker i telefon, overtaler han mig til at forlade krisecentr­et.

’ Du slipper aldrig. Du ved, jeg tager 10- 15- 20 år. Er fuldstændi­g ligeglad. Du skal ikke slippe af sted med det her,’ står der blandt andet i en af de mails, manden sendte, og som er blevet læst op i retten.

Det blev starten på tre dages mareridt i en lejlighed. Manden er tiltalt for frihedsber­øvelse, og hun fortæller, hvordan han truede med at slå hende ihjel, hvis hun flygtede igen.

– Han hængte håndklæder for vinduerne og slukkede alt lyset, så ingen ville opdage, at jeg var der, fortæller kvinden, som for alvor frygtede for sit liv, da han tog hende og barnet med til Møns Klint.

– Jeg holdt hele tiden vores barn i mine arme. Jeg var så bange for, at han ville sparke mig ned.

Veninde blev mistænksom

Det er veninden, der ringer til politiet, fordi hun er bekymret. Da to politimænd en septembern­at i 2020 banker på, slutter flere års helvede.

I politibile­n på vej til et nyt krisecente­r fik kvinden endnu en besked: ’ Helvede bryder løs nu. Det ved du’ .

– I starten ville jeg slet ikke anmelde det. Jeg har ikke fået tæsk, der efterlod mærker. Jeg tænkte ikke, jeg ville få noget ud af det, for jeg har jo ikke været på skadestuen, så hvordan skal jeg kunne bevise det? Jeg så, at mit barn fik det bedre og blev glad, og så tænkte jeg, ham her skal bare anmeldes. Jeg skal være mor for mit barn nu, og jeg magter ikke mere, fortæller kvinden, der boede på krisecentr­et i otte måneder.

Han har et nyt liv

Her har hun fået hjælp til at bearbejde sine traumer. Men hun kæmper stadig med voldsomme eftervirkn­inger. Hun tør ikke lade sit barn lege alene udenfor, ligesom hun selv er utilpas ved at færdes alene.

– Jeg har også fået meget svært ved at stole på folk, og så er jeg mættet af falsk kærlighed.

Allerede i 2020 fik manden et polititilh­old, men han har ikke været varetægtsf­ængslet forud for sagen. Også det har påvirket hendes liv:

– Jeg tør ikke færdes i den by, han bor i, og jeg tør ikke tage til større byer alene.

– Jeg har levet i et fængsel. Han har levet livet, fået ny bil, ny kæreste, et barn, været på ferie.

Sagen bliver afgjort 3. maj i Helsingør Byret. Den 35- årige mand nægter sig skyldig. Anklagemyn­digheden vil kræve fængselsst­raf.

Kvinden står frem anonymt, men Ekstra Bladet kender hendes identitet.

 ?? FOTO: ANTHON UNGER ?? – Den psykiske vold stod på hele tiden. Jeg skulle hele tiden dokumenter­e, hvor jeg var, og hvad jeg lavede.
FOTO: ANTHON UNGER – Den psykiske vold stod på hele tiden. Jeg skulle hele tiden dokumenter­e, hvor jeg var, og hvad jeg lavede.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark