MARTIN VILLE BRÆNDE ROSKILDE DOMKIRKE NED
FYR OG FLAMME: Vreden er brændstof for Martin Leth Andersen, der lever og bløder for dødsmetal
Unge i dag drømmer om at optræde i ' X Factor' eller måske på Spotify eller Roskilde Festival.
Da Martin Leth Andersen var ung, drømte han om at brænde Roskilde Domkirke ned.
Fynboen blev besat af nordisk kirkebrændermetal og mente, han burde bidrage konstruktivt til genrens destruktion:
– Jeg brugte mine teenageår på at hade kristne helt sindssygt og planlagde blandt andet at brænde Roskilde Domkirke ned. Mig og nogle af dem, jeg hang ud med, havde en masse lyssky projekter, men Roskilde Domkirke var det ultimative. Det blev dog kun til lidt drengestreger, siger Martin med en vis overbærenhed.
Til gengæld er det endelig blevet til noget med vokalisten og bassistens band Strychnos.
Nuanceret foragt
Hele 25 år efter deres undfangelse albumdebuterede trioen i 2022 med bestialske ’ A Mother's Curse’, der blev kåret til årets danske udgivelse af Ekstra Bladet.
Ikke mindre brutale ’ Armageddon Patronage’ følger 17. maj, og i den anledning fortæller Martin om sit liv og dødsmetal over fiskefrikadeller på Lygtens Kro i København.
Ilden brænder stadig
Ungdomsårenes vrede brænder stadig i brystet på den 44- årige frontmand, men biskoppen i Roskilde behøver ikke længere frygte, at Martin kommer snigende i natten med en benzindunk.
– Min foragt er blevet en mere nuanceret undren over, hvordan der handles i verdenssamfundet, men også mere lokalt. Så jeg har vel bare en eller anden form for solidt rodfæstet misantropi, erkender han om sit evige brændstof.
Martin, der til dagligt er gymnasielærer, er lun og selvironisk, når han ser tilbage på sin opvækst.
Det var tilsyneladende en blanding af ’ Polle fra
Snave’ og ’ Lords of Chaos’, da heavy metal ramte ham som en svensknøgle i panden:
– Jeg kom hjem fra skole i fjerde klasse, og så sagde min bror, at Iron Maiden havde lavet en sang, der hed ’ Bring Your Daughter… To the Slaughter’.
– Det var det mest sindssyge, jeg havde hørt! Så slog jeg sparegrisen i stykker og gik ned i den lokale musikbutik og købte ’ No Prayer for the Dying’ på kassettebånd. Siden har jeg ikke set mig tilbage. I en årrække blev det bare vildere og vildere, erindrer han.
Vild er et ord, Martin bruger vildt meget. Nok fordi han er vild med vildskab:
– Jeg har bare altid været vild, så det vilde musik tiltalte mig. Jeg er opvokset relativt langt ude på landet, og der var mange ting, der var kedelige, så når man opdager noget musik, der giver verden en stor fuckfinger, bliver man fascineret af det.
Martin bor på Nørrebro, men kommer fra Aarup på det vestlige Fyn. Et lille samfund, der var for småt til ham:
– Som knægt var jeg god til at spille håndbold, men da mit hår voksede ned til ørerne, blev jeg kaldt HashMartin, selvom det var længe før, jeg stiftede bekendtskab med den slags. Der var et snævert spillerum, og det rum havde jeg svært ved at agere indenfor, husker han.
Ligmaling og økse
Martin så rødt over byens snæversyn. Han afreagerede i ekstremmetal. Og mellem gravsten:
– Jeg var med i en meget underlødig dokumentar på TvDanmark, hvor jeg stod nede på den lokale kirkegård i ligmaling og med en stor økse. Så da hele Aarup tænkte, at ham Martin fra Drosselvej er satan selv, blev mine forældre lidt pressede. Måske var det medvirkende til, at de flyttede til Husby et par år efter, smiler han i skægget.
Humor i mørket
Under Strychnos’ koncert i Lyngby den forgangne vinter udbrød der slagsmål mellem publikum:
– Rolig, rolig, rolig. Det er jo som at være til halbal på Fyn i 1990’ erne, bemærkede Martin fra scenen.
Han synes, det er vigtigt med humor i mørket. Ellers kan man ikke tage alvoren alvorligt.
Men det er vitterligt alvor for Strychnos, der smører sig ind i blod, inden de under deres rituelle koncerter pisker fanskaren frem i salig blodrus. Det smitter:
– Nogle gange når vi optræder, får jeg en konkret trang til at smide min bas ud i publikum og flyve efter og gøre alt muligt, man kan blive sat i fængsel for, siger Martin Leth Andersen.
Jeg brugte mine teenageår på at hade kristne helt sindssygt