Nægtede at stille op
Ekstra Bladet har flere gange tidligere forsøgt at få et interview med Martin Ruby.
Hver gang har svaret lydt, at han som Metas politiske chef i Norden ’ ikke har mandat’ til at udtale sig om sagen til pressen.
Da diskussionen fredag eftermiddag var slut, bad Ekstra Bladet igen om et interview. Men endnu engang lød svaret, at Ruby ’ ikke har mandat’ til at udtale sig. Han henviser i stedets til techgigantens kommunikationsafdeling i London.
Tidligere har den danske Facebook- chef dog ikke været så tilbageholdende med at være ansigtet på sagen, da han kommenterede den over for Politiken.
’ Det er naturligvis skadeligt for Meta, når alverdens berømtheder og personligheder skælder os ud over, at den her slags annoncer kan findes hos os. Kunne vi fjerne svindlen helt og med det samme, gjorde vi det meget gerne, men det er sværere, end man skulle tro, selv for store platforme som os,’ skrev han til Politiken.
Ekstra Bladet har desuden været i kontakt med Publicistklubben for at få svar på, hvorfor de nedlagde et referatforbud til et offentligt arrangement, hvor en chef fra en amerikansk techgigant mødte op.
– Vi ser det ikke som en beskyttelse. Vi ser det som en måde at skabe en bedre og mere åben debat mellem de parter, der er i lokalet, og den person, der møder op, forklarer Jesper Jürgensen, som er bestyrelsesformand for Publicistklubben.
Mangler svar
Efter omkring en måned og adskillige mails lykkedes det tidligere på ugen Ekstra Bladet at få hul igennem til Meta, som står bag blandt andet Facebook.
Vores spørgsmål er stadig mange
En unavngiven talsperson sendte således et skriftligt citat, hvor de kommenterede sagen. Men det var ikke godt nok, har flere tvchefer, som står bag politianmeldelser af de falske artikler, efterfølgende udtalt til Ekstra Bladet.
’ Vi bliver ikke meget klogere af denne udmelding fra en unavngiven talsperson fra Meta. Vores spørgsmål er stadig mange, og derfor håber vi fortsat, at Meta vil gå i dialog med os,’ lød det blandt andet fra DR’s nyhedsdirektør, Sandy French.
Mens der i den grad blev indledt en dialog med Martin Ruby, så står offentligheden altså fortsat uden svar fra techgiganten.