ET KLOGT MENNESKE
Lone Hertz lærte først Helle Virkner at kende privat de sidste år af kollegaens liv. Helle kom gående med sin rollator og inviterede Lone ’op til en sludder’
Lone Hertz, du var genbo til Helle Virkner og datteren Søsser i bebyggelsen Strandlund i Charlottenlund. I var også skuespilkolleger. Hvordan påvirkede det dig, da hun døde i 2009?
– Det gjorde selvfølgelig et dybt indtryk. Men jeg kendte først Helle privat sent i livet, da hun og Søsser flyttede ind i en dejlig lejlighed her på Strandlund. Jeg boede her allerede. Mine forældre havde boet her, og da de døde, skulle jeg enten sælge den eller selv flytte ind, og jeg valgte altså at overtage lejligheden.
– Vidste du, at Helle og Søsser boede der?
– Ja, det vidste jeg godt, men jeg mødte først Helle en dag, da hun med sin rollator kom gående på gangstierne her i bebyggelsen. ’ Kommer du ikke op og sludrer,’ spurgte hun. Det var bare nogle år, før hun blev syg, men det blev starten på et nært venskab.
– Hvornår så du hende sidst?
– Det var dagen før hendes sidste dag. Sonja Oppenhagen og Helles måske bedste ven, Holger Juul Hansen, og hans kone, ❘nge, var der også. Helle lå i sengen, og Holger sad og talte hviskende til hende.
– Hvor meget Helle opfattede, ved jeg ikke. Hun var afkræftet, og vi vidste alle, at hun nok lå på det sidste. Også da hun var død, var vi samlet og fik sagt farvel til Helle.
– Hvordan husker du hende?
– Som et smukt og vidunderligt menneske, der bar sin skæbne med værdighed. Jeg husker, at jeg på en fødselsdag fik en sølvkande af Helle og Søsser vedlagt et sødt brev, hvor hun skrev, at jeg skulle huske, at jeg var elsket af alle. Brevet står i en vitrine med kanden, så alle kan se det.
– Helle var et klogt menneske, men hun dækkede ofte over, hvor klog hun i virkeligheden var.
– Hvordan skal det forstås?
– Du har sikkert også set hende på film, måske også mødt hende som journalist. Hvordan hun kunne virke piget, charmerende og uskyldig – også i sine filmroller.
– Folk opfattede hende måske sådan, men det var bare en side af hendes personlighed. □n anden var hendes intelligens.
– Og udseendet fejlede heller ikke noget?
– Ret sent i livet blev jeg, Lise
Nørgaard og Sonja Oppenhagen inviteret til frokost. Helle, der ellers ikke var specielt forfængelig, havde haft makeupartist på, sat hår og så pragtfuld ud. Som den primadonna, hun var. Helt klar til at gå på scenen.
Hun var afkræftet, og vi vidste alle, at hun nok lå på det sidste