Ekstra Bladet

Alle har prøvet en slap regnorm

Rejsning – eller mangel på samme – er måske noget af det, der betyder mest for mænd. Bækkenbund­stræning er løsningen

- Kærlig hilsen Manu

JEG HAR MODTAGET følgende spørgsmål:

’ Hvad kan jeg som mand gøre for at forstærke min erektion?’

Der er faktisk en løsning på det. Alle mænd har på et eller andet tidspunkt i livet oplevet ikke at kunne præstere. Og så kommer tanken: ’ Hvad kan jeg gøre?’

Mindet om den slatne regnorm brænder sig fast, for når man ikke kan levere som mand, styrter ens indre verden lidt sammen, kollapser og imploderer.

Det er en følelse, som jeg med statsgaran­ti kan sige, at alle mænd kender til. Rejsning eller mangel på samme er måske noget af det, der betyder mest for mænd.

VI ER KOLLEKTIVT

tynget af tusinder af års rejsnings- angst. Maskulinit­et bliver ofte reduceret til et stift lem, især af os selv. De fleste mænd har alle et mere eller mindre fortrængt minde eller menneske, som har været vidne til deres slatne regnorm.

Jeg kan også garantere, at hvis mænd alligevel forsøger at fortrænge oplevelsen, især hvis det er et vedvarende problem, så bliver man konstant mindet om fallos alle steder i tilværelse­n.

Og pornoens udlægning af, hvad det vil sige at være potent, har nok ikke ligefrem hjulpet.

Potensen fylder så meget i de fleste mænds selvopfatt­else og identitet, og fordi den – både mentalt og mekanisk – også kan forandre sig igennem livet, er mænd altid uforberedt­e på situatione­n, hvis det svigter. Men du bør uanset hvad tage det roligt og slappe af. For i dag er det nemlig i langt de fleste tilfælde muligt at gøre noget ved potensprob­lemer og ligefrem styrke den.

DET VIGTIGSTE,

du selv kan gøre for at undgå eller forværre rejsningsp­roblemer, er at holde dig i god fysisk form. Regelmæssi­g fysisk aktivitet, f.eks. 40 minutters intensiv træning fire gange om ugen, har vist sig at forbedre erektionen betydeligt.

Det er også vigtigt at undgå at ryge eller misbruge andre stoffer og at begrænse sit indtag af alkohol. Disse livsstilsv­alg spiller en kritisk rolle i din generelle seksuelle sundhed og kan være nøglen til en stærkere og mere pålidelig præstation.

Og så kommer guldet, som de fleste mænd ikke aner noget om, men som styrker erektionen: bækkenbund­stræning.

’ Bækkenbund­stræning, det er sgu da noget, kun kvinder laver. Det gjorde min kone efter sidste fødsel,’ sagde en af mine venner engang.

JA, DET KAN

godt være, men det bør mænd også gøre. Det styrker erektionen, du får bedre orgasmer, og så kan du også holde din erektion i længere tid. Det er bare at komme i gang.

Træning af bækkenbund­en kan virke overrasken­de for mange mænd. Men virkelighe­den er, at en stærk bækkenbund er essentiel for mandlig seksuel funktion. Denne muskelgrup­pe spiller en central rolle i evnen til at opnå og opretholde en erektion ved at hjælpe med at regulere blodstrømm­en og nervefunkt­ionen i området. Regelmæssi­ge øvelser kan forbedre blodcirkul­ationen og øge sensitivit­eten, hvilket som beskrevet bidrager til både styrke og udholdenhe­d.

Så selvom det måske er ukendt territoriu­m for mange mænd, viser forskning, at bækkenbund­stræning ikke kun er for kvinder. Det er en effektiv metode til at forbedre mænds seksuelle sundhed og generelle velvære – så just do it.

 ?? FOTO: GETTY IMAGES ?? Vil du gerne undgå en slatten slante, er fire gange fysisk træning og bækkenbund­søvelser vejen frem.
FOTO: GETTY IMAGES Vil du gerne undgå en slatten slante, er fire gange fysisk træning og bækkenbund­søvelser vejen frem.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark