Ekstra Bladet

GUDESPIL I GUDME

GOG I NØDDEN: Der var højt niveau på mange parametre, da GOG lørdag tog et vigtigt skridt i kampen om semifinale­billettern­e

-

Hvis man som håndboldel­sker var i Gudme i går eftermidda­gs, fik man sig én på opleveren. GOG og Skjern diskede således op med et brag af en håndboldop­visning i mændenes slutspil.

Niveauet var i lange perioder tæt på verdenskla­sse, intensitet­en var enorm, og spillerne var flere gange tæt på at ryge i totterne på hinanden.

En helstøbt og discipline­ret indsats gjorde Skjern bedst i det meste af første halvleg, men GOG skruede et par niveauer op lige før og efter pausen og vandt 3128.

Fynboerne tog dermed en livsvigtig sejr i bestræbels­erne på at nå semifinale­rne. De danske mestre er på førsteplad­sen med syv point i sin gruppe, hvor Skjern senere lørdag havnede på tredjeplad­sen med seks point.

Fredericia Håndboldkl­ub slog nemlig TMS Ringsted med 29- 25. Fredericia har dermed også seks point og er foran Skjern, fordi klubben endte øverst af de to i grundspill­et.

TMS er sidst med fire point.

Forkælede publikum

I Gudme blev publikum forkælet med håndbold på virkelig højt niveau.

Efter et lunkent grundspil har Skjern for alvor fået fut i maskinerie­t, og vestjydern­e leverede en fremragend­e indledning, som var nærmest blottet for fejl.

Syv mod seks- angrebet sad lige i skabet, og særligt den eksplosive portugiser Joaquim Nazaré var med sine hurtige aftræk fra distancen en nydelse. Skjern var hele tiden et lille skridt foran – indtil de sidste fem minutter af halvlegen.

Pludselig sneg fejlene sig ind, og det betød, at GOG fik gang i kontraspil­let. Efter en halvleg hvor alt for meget ansvar var lagt på Emil Madsens skuldre, begyndte holdkammer­aterne desuden at byde ind, og særligt Aaron Mensing fik indstillet kanonsigte­t fra distancen.

Kampen vendte

Med fem mål i træk vendte GOG kampen på hovedet og kom foran med 18- 15, inden Senjamin Buric bragte den vestjyske måltørke til ende i sidste sekund.

Tendensen fortsatte efter pausen, hvor Skjern- spillerne brugte kræfter på alt muligt andet end det, der havde givet dem en formidabel første halvleg.

Blandt andre Emil Bergholt var involveret i en masse skærmydsle­r, og træner Mathias Madsen måtte i en timeout bede sine spillere om at skrue ned for attituden.

Opsangen hjalp, og Skjern balancered­e situatione­n, inden det gik helt galt. Og så hjalp det i øvrigt en del, at keeper Christoffe­r Bonde blev ved med at pille pynten af GOG- skytterne.

Hans holdkammer­ater manglede imidlertid skarpheden offensivt, og derfor løb GOG i sidste ende med sejren.

 ?? ARKIVFOTO: JOHNNY PEDERSEN/ RITZAU SCANPIX ?? Essentiel
Emil Madsen var som sædvanlig bærende for GOG.
ARKIVFOTO: JOHNNY PEDERSEN/ RITZAU SCANPIX Essentiel Emil Madsen var som sædvanlig bærende for GOG.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark