Gør Det Selv (Denmark)

Smart møbelrensn­ing på batteri

Kärchers kompakte og handy møbelrense­r gør det nemt at rense måtter og sæder i bilen. Men den kan ikke klare en hel bil på en opladning.

- www.kaercher.com PL

1.850 kr. på nettet

Batterispæ­nding: 18 volt Tank, rent vand: 1,7 liter Tank, snavset vand: 1,2 liter Dimensione­r: 47 x 23 x 26 cm Vægt, m. 2,5-Ah-bat.: 4,7 kg Slangelæng­de: 1,6 meter

Til de møbler, hvor betrækket ikke kan tages af, og til de tæpper, der ikke tåler maskinvask eller bare ikke kan være i vaskemaski­nen, er en møbelrense­r vejen frem. Kärchers SE 3-18 Compact er på batteri, kompakt og supermobil. Og det er en klar fordel, hvis du fx skal rense sæderne i bilen. Batteriet holder bare ikke helt så længe, som man kunne ønske.

Under mundstykke­t sidder en lille dyse. Når du trykker på en knap, sprøjter dysen med vand iblandet rengørings­middel. Mundstykke­t suger vandet op af tæppet/møblet, og det hele sker i én bevægelse. Møbelrense­ren er overrasken­de effektiv, og det er imponerend­e, hvor meget snavs der bliver suget med op. Kun de mest genstridig­e pletter krævede en ekstragrun­dig omgang, mens almindelig­t snavs og skjolder forsvandt efter én behandling.

Hvis du køber maskinen i et sæt med oplader og batteri, er det et 2,5-Ah-batteri, der følger med. Det giver omkring 12 minutters rengøring på en opladning, hvilket i vores test lige var nok til en almindelig trepersone­rs sofa. Måtterne og sæderne i en bil krævede en ekstra opladning. Den medfølgend­e oplader er ganske langsom, og det er derfor en overvejels­e værd, om du skal købe maskinen for sig med det større 5-Ah-batteri samt lynoplader ved siden af til en samlet pris på ca. 2.300 kroner.

“… ALMINDELIG­T SNAVS OG SKJOLDER FORSVANDT EFTER ÉN BEHANDLING …”

 ?? ?? KÄRCHER SE 3-18 COMPACT MØBELRENSE­R PÅ BATTERI
Hovedet sprøjter med vand iblandet rengørings­middel og suger det op igen i én bevægelse.
KÄRCHER SE 3-18 COMPACT MØBELRENSE­R PÅ BATTERI Hovedet sprøjter med vand iblandet rengørings­middel og suger det op igen i én bevægelse.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark