Gør Det Selv (Denmark)

Afslutning­er

-

Trykimpræg­nerede brædder og brædder af hårdttræ skal altid skrues fast med syrefaste skruer mærket A4. De er lidt dyrere, men alle andre skruer vil med tiden blive ædt op af syren fra hårdttræet eller imprægneri­ngsvæsken fra de trykimpræg­nerede brædder. Tjek prisen i et lavprisbyg­gemarked – de har ofte billige A4-skruer.

I sidste del af terrassepr­ojektet gælder det om at få savet brædderne præcist til og få skjult den underligge­nde konstrukti­on, hvis den er synlig (gælder eksempelvi­s for høje terrasser).

1. PAS PÅ MED SKRUERNE.

Når du skruer brædderne fast, skal du passe på ikke at skrue skruerne for langt ned.

Gør du det, vil regnvand nemlig kunne trænge ind i træet i skruehoved­ernes fordybning­er. Sørg for kun at skrue skruerne ned, så skruehoved­erne flugter med brættets overflade. Til de yderste skruer for enden af brædderne skal du altid bore for, så du er sikker på, at træet ikke flækker. Derfor er det en god idé at have gang i to bore-/skruemaski­ner: en til at bore med og en til at skrue.

2. SAV BRÆDDERNE PÅ ÉN GANG.

Det er i langt de fleste tilfælde nemmest at lade brædderne være lidt for lange, mens du arbejder, så brædderne rager en smule ud over den endelige kant. Så kan du nemlig skære allesammen til på én gang, enten med en dyksav på føringsski­nne eller med en rundsav langs et lige bræt. På den måde tager du også højde for evt. små unøjagtigh­eder og skævheder.

3. SKJUL MED PROPPER.

Har du valgt flotte, dyre terrassebr­ædder, kan du vælge at gøre lidt mere ud af finishen. Skru brædderne fast med skruer, og dæk så skruehoved­erne med træpropper, som du borer ud af samme type brædder.

4. SKJUL KONSTRUKTI­ONEN.

Du får en flot terrasse, hvis du lukker enderne med et “skørt” af terrassebr­ædder. Det gør du ved at sætte et bræt på højkant hele vejen rundt langs terrassens kant, så man ikke kan kigge ind under konstrukti­onen. I siderne må du tilpasse brædderne, hvis du har lavet hældning på terrassen.

 ?? ?? 1
1
 ?? ?? 4
4
 ?? ?? 3
3
 ?? ?? 2
2

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark