Pearl Harbor
Tidligt om morgenen den 7. december (8. december i Japan) angreb bølger af japanske bombefly den største amerikanske flådebase Pearl Harbor på øen Oahu på Hawaii. Angrebet kom uden advarsel eller krigserklaering og blev starten på en fire år lang blodig krig i Stillehavet. Den sluttede med det japanske imperiums endelige ødelaeggelse. Angrebet på Pearl Harbor kom som kulminationen på langvarig forvaerring af forholdet mellem Japan og USA. Den amerikanske regering tog Kinas parti i den kinesisk-japanske konflikt, men gjorde intet for at fremprovokere en krig mod Japan. USA antog, at Japan aldrig ville risikere en total krig og håbede på en diplomatisk løsning. I juli 1940 indførte Roosevelt restriktioner for eksport af stål og olie til Japan, da de første japanske styrker blev sendt ind i Indokina. Japanske skibsingeniører, som var nervøse for en fuld olieembargo, begyndte at slå til lyd for et »avancement sydpå« mod USA og det britiske imperium. De ville tage kontrol over den olierige region i hollandsk Ostindien og etablere en uangribelig forsvarslinje i Stillehavet. Den tyske invasion af Sovjetunionen skabte forvirring i Japan. Den maegtige japanske haer så muligheden for et opgør med Rusland ved at tage Tysklands parti i kampen mod Sovjetunionen. Flåden fortsatte med at presse på for den sydlige løsning, fordi den tysksovjetiske krig reducerede risikoen i nord. Hvis styrkerne kunne erobre de rige naturressourcer mod syd, ville det skabe grundlaget for en endelig triumf over Kina og Sovjetunionen. Den 26. juli 1941, efter flere japanske lynangreb i
7. DECEMBER 1941
Indokina, indefrøs USA alle japanske vaerdier og skaerpede olieblokaden. Japans militaere ledere foreslog i september 1941 en konfrontation med USA, hvis diplomatiske forsøg på at aendre amerikansk politik mislykkedes. Fristen var 30. november, og efter den dato skulle krigen bryde ud. Den amerikanske regering var i stand til at knaekke japanske kodede meddelelser og vidste, at de japanske angrebsplaner blev aktualiseret. Den 26. forelagde Cordell Hull, Roosevelts udenrigsminister, nye betingelser for, hvordan Japan skulle traekke sine styrker ud af Indokina og Kina. Den japanske regering afviste straks, og den 1. december godkendte kejser Hirohito
Japans indtraeden i krigen. Tidligt i december sejlede en stor flåde med alle fem japanske hangarskibe – med 460 fly ombord – under total radiotavshed mod farvandet nord for Hawaii. En opsnappet besked fra Tokyo til den japanske ambassade i Washington den 6. december kunne ikke helt afkodes, og instruksen om at afbryde de diplomatiske forbindelser, som betød krig, blev ikke opfanget. Klokken 7.49 den 7. december ramte den første bølge med 183 japanske fly Pearl Harbor og de amerikanske flybaser. Bølge nummer to kom kl. 8.50. Af de
394 amerikanske fly på øen blev 347 ødelagt eller beskadiget. Den japanske styrke mistede 29 fly. Overraskelsesmomentet var altafgørende. En styrke med elitepiloter formåede at saenke eller ødelaegge 18 skibe, herunder otte slagskibe. 76 skibe var ubeskadigede, blandt dem ubådene, og de amerikanske hangarskibe var ved et lykketraef ikke i havn. På trods af den vrede, dette uprovokerede angreb skabte i USA, var skaderne ikke så alvorlige, som japanerne havde håbet, og Pearl Harbor fortsatte som en vigtig base for USA.DEN naeste dag talte Roosevelt i kongressen. Han fordømte angrebet og kaldte det »en dato, der vil blive husket med skam«. Der blev formelt erklaeret krig mod det japanske kejserrige. Japanske politikere havde håbet, at angrebet på Pearl Harbor ville demoralisere det amerikanske folk og begraense krigsindsatsen. Det viste sig imidlertid, at intet kunne have skabt et større raseri eller staerkere vilje til at bekaempe Japan end denne handling.