Den sov­je­tisk-fin­ske krig

Historien om 2 verdenskrig - - INDHOLD -

30. NOVEM­BER 1939 – 12. MARTS 1940

Vin­ter­kri­gen, som Sov­je­tu­ni­o­nen før­te mod Fin­land, var den før­ste sto­re test for den enor­me Rø­de Ha­er ef­ter den rus­si­ske bor­ger­krig i be­gyn­del­sen af 1920'er­ne. Den umid­del­ba­re grund var det sov­je­ti­ske øn­ske om stør­re mi­li­ta­er sik­ker­hed i den bal­ti­ske re­gion. Iføl­ge de tysk-sov­je­ti­ske af­ta­ler fra 1939 lå de bal­ti­ske lan­de i det sov­je­ti­ske in­ter­es­se­om­rå­de. Den 28. sep­tem­ber blev Est­land tvun­get til at un­der­skri­ve en trak­tat, der gjor­de det mu­ligt for Sov­je­tu­ni­o­nen at op­stil­le trop­per. Let­land un­der­skrev den 5. ok­to­ber og Li­tau­en den 11. ok­to­ber. Al­le tre sta­ter blev så­le­des re­elt sov­je­ti­ske pro­tek­to­ra­ter. Den 5. ok­to­ber var og­så Fin­land ble­vet bedt om at af­stå om­rå­der na­er Le­nin­grad, så Sov­je­tu­ni­o­nen kun­ne etab­le­re nye mi­li­ta­er­ba­ser og gø­re lan­dets na­estvig­tig­ste by sik­re­re. Den fin­ske re­ge­ring na­eg­te­de, og ef­ter det sid­ste mø­de den 9. novem­ber gav Sta­lin den en­de­li­ge or­dre om krig mod Fin­land. Li­ge­som den ty­ske krig mod Po­len be­gynd­te Vin­ter­kri­gen med et falsk an­greb: Sov­je­tu­ni­o­nen ha­ev­de­de, at »Mai­nila­skud­de­ne« (opkaldt ef­ter en gra­en­selands­by) var en finsk pro­vo­ka­tion, men de blev fak­tisk af­fy­ret af sov­je­tisk ar­til­le­ri. Sta­lin brug­te be­gi­ven­he­den som en und­skyld­ning og an­greb med fi­re arméer – 7., 8., 9. og 14. (og se­ne­re og­så 4.) – samt 1.000 tanks. Den 30. novem­ber var den fin­ske ho­ved­stad Hels­ing­fors un­der bom­bar­de­ment. Sov­je­tre­gi­met var sik­ker på, at Fin­land kun­ne ero­bres, li­ge så let som Tys­kland hav­de ero­bret Po­len, hvil­ket vi­ste sig at va­e­re en dyr fejl­be­reg­ning. Fin­ner­ne kun­ne kun mo­bi­li­se­re højst 13 di­vi­sio­ner til at for­sva­re lan­det. De hav­de in­gen tanks, me­get få fly og na­e­sten in­gen pans­re­de kø­re­tø­jer. Imid­ler­tid hav­de fin­ner­ne for­del af er­fa­rin­ger fra vin­ter­kam­pe. Kla­edt i hvidt tøj (på ski), ud­sty­ret med hur­ti­ge bå­d­for­me­de sla­e­der fyldt med am­mu­ni­tion og ud­styr og be­va­eb­net med dø­de­li­ge Suo­mi- ma­skin­ge­va­e­rer be­vi­ste de fin­ske sol­da­ter, at de kun­ne må­le sig med en tal­ma­es­sigt over­le­gen

fjen­de. Tøm­mer og jern blev brugt til at øde­la­eg­ge lar­ve­fød­der­ne på fjen­dens tanks. Mo­lo­tovco­ck­tails blev ka­stet mod tanks og pans­re­de kø­re­tø­jer og kun­ne for­år­sa­ge be­ty­de­li­ge ska­der – og i man­ge til­fa­el­de sa­et­te dem helt ud af spil. Den Rø­de Ha­er an­greb Man­ner­heims for­svars­linje over det ka­rel­ske na­es i en må­ned. Den an­vend­te en pri­mi­tiv tak­tik, der gjor­de det mu­ligt for de fin­ske for­sva­re­re at me­je fle­re re­gi­men­ter ned, mens ar­til­le­ri­et med stor suc­ces sat­te fjen­dens tanks ud af spil­let. Nog­le fin­ske ma­skin­pi­sto­ler kol­lap­se­de af »overan­stren­gel­se« un­der den kon­stan­te be­skyd­ning af ra­ek­ken af rus­si­ske sol­da­ter, der løb li­ge ind i de fin­ske stil­lin­ger med sol­da­ter i hvi­de ca­mou­fla­ged­rag­ter. I den øst­li­ge del af Fin­land blev en stør­re sov­je­tisk styr­ke over­man­det af en finsk styr­ke, der be­va­e­ge­de sig hur­tigt og na­e­sten lyd­løst. I sla­get ved Suomus­sal­mi i de­cem­ber og be­gyn­del­sen af ja­nu­ar blev Den Rø­de Ha­er knust. Fin­ner­ne tab­te 900 mand, men an­tal­let af sov­je­ti­ske døds­fald kom op på 27.500. Der var dog gra­en­ser for, hvad fin­ner­ne kun­ne gø­re, og i fe­bru­ar hav­de Den Rø­de Ha­er gjort be­ty­de­li­ge frem­skridt samt for­bed­ret de­res tak­tik. En her­oisk finsk styr­ke på 32 ma­end kun­ne sta­dig hol­de 4.000 rus­se­re fra li­vet, men i sid­ste en­de var over­mag­ten for stor. I be­gyn­del­sen af marts tal­te Sov­jet­styr­ken 30 di­vi­sio­ner, 1.200 pans­re­de kø­re­tø­jer og

2.000 fly. Fin­ner­ne stod over for et nederlag og an­mo­de­de om en vå­ben­hvi­le, som trå­d­te i kraft den 13. marts. Da kam­pe­ne slut­te­de, hav­de Den Rø­de Ha­er ik­ke for­må­et at tra­en­ge igen­nem den sid­ste fin­ske for­svars­linje. Sta­lin var må­ske im­po­ne­ret over fin­ner­nes mod og kam­pev­ne og nø­je­des med at ind­lem­me de om­rå­der, han først hav­de kra­e­vet. Ero­brin­gen af det re­la­tivt lil­le fin­ske om­rå­de an­slås at ha­ve ko­stet Sov­je­tu­ni­o­nen mel­lem 125.000 og 270.000 dø­de. Den fin­ske ha­er på 150.000 ma­end hav­de 24.923 dø­de og 43.000 sår­e­de. Sov­je­tu­ni­o­nens in­ter­na­tio­na­le om­døm­me blev sva­ek­ket yder­li­ge­re, og lan­det blev ude­luk­ket fra Fol­ke­for­bun­det på grund af ag­gres­sio­nen mod Fin­land.

En grup­pe sven­ske og ame­ri­kan­ske fri­vil­li­ge i den fin­ske ha­er på march i 1940. Tu­sind­vis af fri­vil­li­ge kaempede imod den sov­je­ti­ske trus­sel mod Skan­di­navi­en.

En øde­lagt sov­je­tisk tank om­gi­vet af dø­de sol­da­ter. Det vi­des ik­ke nøj­ag­tigt, hvor man­ge sov­jet-sol­da­ter der dø­de, men det of­fi­ci­el­le tal var 48.745.

Em­blem fra den bri­ti­ske fri­vil­li­ge styr­ke.

En grup­pe fin­ske sol­da­ter på ski og med gas­ma­sker i 1939. De blev al­min­de­lig­vis kaldt »spø­gel­se­s­trop­per«, for­di de be­va­e­ge­de sig lyd­løst ind og ud af sko­ve­ne og for­svandt i det sneda­ek­ke­de land­skab.

Em­blem for dan­ske fri­vil­li­ge. Dan­ske, bri­ti­ske og ame­ri­kan­ske bor­ge­re var blandt de man­ge na­tio­na­li­te­ter, der sam­men med fin­ner­ne fri­vil­ligt for­søg­te at be­ka­em­pe den rus­si­ske in­va­sion i Fin­land.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.