Tyskland angriber mod vest

10. – 27. MAJ 1940

Den 10. maj 1940 indledte tyskerne en raekke hurtige operationer mod hollandske, belgiske og franske vaebnede styrker. Hitler havde ønsket at angribe i november 1939, men blev forhindret af dårligt vejr. I løbet af foråret forberedte tyske militaere planlaeggere et fremstød baseret på hurtig sejr over de allierede styrker ved at slå til med pansertropper og luftvåben ved de skovklaedte Ardennerne, hvor den franske Maginot-linje var svagest. Styrkeforholdet mellem de to parter faldt ud til fordel for de allierede haere med hensyn til divisioner (144 mod 141), artillerivåben (13.974 mod 7.378) og tanks (3.384 mod 2.445). Tyske kampfly og bombefly overgik de allieredes (3.562 mod 3.254), men både franskmaend og briter havde besluttet at holde store luftstyrker fra slagmarken for at forsvare resten af Frankrig og Storbritannien. Den hurtige tyske fremgang var baseret på en raekke dristige strategiske aktioner og fejldispositioner fra de allierede. Den vestlige plan gik ud på hurtig overførsel af tropper til Belgien og Holland for at modvirke det forventede tyske angreb. Efter de tyske styrkers angreb på Holland og erobringen af den belgiske faestning Eben-emael med det første succesfulde luftangreb den 10. maj forsøgte de allierede at flytte kraefter ind i Benelux for at standse den tyske fremrykning. Men efter få dage måtte de belgiske, britiske og franske styrker traekke sig tilbage.

Uden de vestlige allieredes viden havde store tyske formationer af pansrede enheder, staerkt beskyttet af fly, samlet sig i Ardennerskovene den 12. maj. Den franske overkommando havde anset skoven for stort set ufremkommelig, men tyskerne var nu klar til et historisk gennembrud. Under general von Kleists kommando kom Guderians panserdivisioner over Meuse-floden den 13. maj, og staerkt støttet af Junkers Ju87-styrtbombere og et stort antal mellemstore bombefly skød tyskerne en kraftig kile ind mellem to franske arméer, general Hutzingers 2. og general Coraps 9. Det flaensede de allieredes front. »Der er et stort problem ved Sedan,« rapporterede oberst Lacaille, lederen af 2. armé. Problemet udviklede sig til vild flugt. Den franske front kollapsede, og tyske enheder begyndte den vellykkede fremrykning mod kysten i håb om at omringe og ødelaegge alle resterende allierede tropper i området. Den 19. maj havde Guderians tanks nået kanalkysten ved Abbeville. Og den 28. maj, efter et modigt forsvar af det vestlige Belgien, overgav den belgiske

konge sig. Holland havde overgivet sig den 14. maj efter et voldsomt bombeangreb på Rotterdam. Den hurtige tyske fremgang skabte panik i den franske overkommando. Britiske forstaerkninger kom for sent, og de fleste af de britiske styrker blev hjemme i Storbritannien for at forsvare landet mod et muligt tysk lufttangreb. Den 16. maj fløj Winston Churchill til Paris, hvor han fik at vide, at der ikke fandtes en fransk reserve, som kunne forhindre tyske fremskridt. Samme dag fortalte den franske premierminister Paul Reynaud det franske parlament, at kun et mirakel kunne redde Frankrig fra nederlag. Mens løkken strammedes om de britiske og franske styrker i det nordlige Frankrig, blev der lagt planer for at forsøge at holde forsvarslinjen ved floden Somme, hvor et af de blodigste slag i 1. Verdenskrig var blevet udkaempet mere end 20 år tidligere. Den 23. maj erkendte de britiske militaerchefer, at krigen i Frankrig var tabt, og besluttede sig for tilbagetraekning. Den 27. maj begyndte evakueringen af de britiske styrker fra den nordfranske havn Dunkerque, og Frankrig var nu tvunget til at kaempe videre alene.

Junkers JU87B Stuka var den mest berømte af de tyske »styrtbombere« og blev brugt med ødelaeggende resultater under Tysklands lynkrig mod vest. Under luftslaget om England viste det sig at vaere for tungt og langsomt. Tyske motorcyklister bevaeger sig gennem en erobret belgisk by i maj 1940.

Franskmaend åbner ild mod de fremrykkende tyskere ved Maginot-linjen den 16. maj 1940. (tv.).

Trods den forestående hollandske overgivelse blev Rotterdam taeppebombet den 14. maj. 800 døde, og 78.000 blev hjemløse.

Tysk armékompas, som blev brugt ved felttoget i vest. En mor fører sine børn i sikkerhed, efter de er blevet hjemløse efter et tysk angreb i Belgien i maj 1940.

General Rommel, kommandant for 7. panserdivision, og hans stab forbereder fremrykningen gennem Frankrig i maj 1940. Denne division var kendt som »Spøgelsesdivisionen« på grund af dens overraskende lynangreb.

Tropper fra Royal Fusiliers med lette maskingevaerer foran Saint François-lacroix den 3.januar 1940. I maj 1940 var der394.165 medlemmer af det britiske korps på den fransk-belgiske graense. 237.319 af disse var engageret i frontlinjetjeneste. (th.).

Tank-barrierer ved Maginotlinjen. Frankrig brugte ni år og 3 milliarder franc på at bygge denne defensive linje – blot for at konstatere, at nazisterne i stedet invaderede via Benelux og Ardennerskoven (tv.).