Tysklands nye or­den

Historien om 2 verdenskrig - - INDHOLD -

Den ty­ske ero­bring af sto­re de­le af Eu­ro­pa ba­ne­de vej for ind­fø­rel­sen af det, som po­pu­la­ert blev kaldt »Den nye or­den«. Før 1939 var der ik­ke ty­de­li­ge ty­ske pla­ner for, hvor­dan en så­dan ord­ning skul­le se ud, og i de fem år den ek­si­ste­re­de, var den en for­vir­ren­de kom­bi­na­tion af for­skel­li­ge for­mer for po­li­tisk ide­o­lo­gi og ad­mi­ni­stra­tiv/mi­li­ta­er sty­ring af de for­skel­li­ge om­rå­der. Pro­gram­met for den ty­ske nye or­den blev an­non­ce­ret af Hit­ler i Ber­lin den 3. ok­to­ber 1941 på et tids­punkt, hvor han tro­e­de, at Sov­je­tu­ni­o­nen stod for­an ud­s­let­tel­se. He­le hans dri­sti­ge ud­spil af­hang af om­fan­get af mi­li­ta­er magt, li­ge­som det var til­fa­el­det med Na­po­leons eu­ro­pa­ei­ske im­pe­ri­um. Re­or­ga­ni­se­rin­gen af et tysk­do­mi­ne­ret Eu­ro­pa fulg­te ik­ke kla­re linjer, men der var en op­de­ling mel­lem de om­rå­der, som var al­li­e­ret el­ler as­so­ci­e­ret med Tys­kland (Un­garn, Ru­ma­e­ni­en, Bul­ga­ri­en, Slovaki­et og Kro­a­tien), og de ero­bre­de sta­ter, der be­va­re­de en vis grad af au­to­no­mi un­der tysk op­syn (Bel­gi­en, Hol­land, Norge, Danmark og Frank­rig). De re­ste­ren­de om­rå­der skul­le sty­res di­rek­te af ty­ske po­li­ti­ske el­ler mi­li­ta­e­re le­de­re (Po­len, de bal­ti­ske sta­ter, de ve­st­li­ge om­rå­der, Sov­je­tu­ni­o­nen, Ser­bi­en og Gra­e­ken­land). I Sy­d­eu­ro­pa skul­le Tys­kland de­le her­re­døm­met med Ita­li­en i det tid­li­ge­re Ju­goslavi­en og Gra­e­ken­land, men da Ita­li­en hav­de ka­pi­tu­le­ret i sep­tem­ber 1943, blev om­rå­der­ne ta­get un­der di­rek­te tysk kon­trol.

For­må­let med den nye ord­ning var at sam­le kon­ti­nen­tets po­li­tik i Ber­lin, som skul­le re­struk­tu­re­res af Hit­lers fo­re­truk­ne ar­ki­tekt,

Al­bert Spe­er. Ber­lin skul­le va­e­re ho­ved­stad i et nyt im­pe­ri­um, som kun­ne mat­che det gam­le Rom. Der skul­le an­la­eg­ges en »tri­um­fens vej« gen­nem cen­trum af by­en, og den skul­le fø­re frem til »Fol­kets Hal« med plads til 200.000 til­sku­e­re. En »dom­kir­ke« skul­le va­e­re syv gan­ge stør­re end Pe­ter­skir­ken i Va­ti­ka­net. I øst skul­le op­ret­tes et ko­lo­ni­sy­stem, hvor ty­ske gar­ni­sons­by­er skul­le kon­trol­le­re det sto­re rus­si­ske om­rå­de, mens en ha­er af ar­bej­de­re pro­du­ce­re­de mad og rå­ma­te­ri­a­ler til det ty­ske her­re­folk. Pro­ces­sen med at op­byg­ge det­te im­pe­ri­um be­gynd­te i 1940 med op­de­lin­gen af Po­len og star­ten på mas­se­deporta­tio­ner fra om­rå­det. Ero­brin­gen af det ve­st­li­ge Sov­je­tu­ni­o­nen ba­ne­de vej­en for en et­nisk om­møb­le­ring af re­gio­nen i stor ska­la, kendt un­der »Ge­ne­ral­plan Øst«. Den over­flø­di­ge be­folk­ning vil­le bli­ve for­dre­vet øst­på, hvor den vil­le for­svin­de på grund af sult og syg­dom – og den re­ste­ren­de del af be­folk­nin­gen skul­le fun­ge­re som sla­ver for ty­sker­ne, som

skul­le stil­le med ad­mi­ni­stra­to­rer­ne, in­ge­ni­ø­rer­ne og an­dre eks­per­ter for at le­de im­pe­ri­et. »Rusland skal va­e­re vo­res In­di­en,« skal Hit­ler ha­ve sagt.

Ker­nen i den nye ord­ning var et sy­stem med øko­no­misk ud­nyt­tel­se. I juli 1940 pra­e­sen­te­re­de den ty­ske øko­nom Wal­ter Funk en mo­del for et nyt eu­ro­pa­ei­sk øko­no­misk sy­stem ba­se­ret på en kendt va­lu­ta, den ty­ske mark, og med Ber­lin og Wi­en som de to kom­merci­el­le og øko­no­mi­ske cen­tre på kon­ti­nen­tet. Ty­ske re­ge­rings­kra­ef­ter og ty­ske virk­som­he­der over­tog det vig­tig­ste er­hvervs­liv i man­ge af de be­sej­re­de om­rå­der. Vig­tigst var det sto­re ty­ske hol­dings­el­skab »Rei­chswer­ke Her­mann Göring«, som køb­te el­ler eks­pro­p­ri­e­re­de den tun­ge in­du­stri i Østrig, Tjek­kos­lo­vaki­et, Po­len og Sov­je­tu­ni­o­nen. Or­ga­ni­sa­tio­nen hav­de på sit hø­je­ste en ar­bejds­styr­ke på me­re end en mil­li­on og ak­ti­ver, som var fi­re gan­ge stør­re end no­gen an­den tysk virk­som­hed. Un­der kri­gen bi­drog de eu­ro­pa­ei­ske sta­ter med ca. en tred­je­del af ud­gif­ter­ne til den ty­ske krigsind­sats. 7 mil­li­o­ner uden­land­ske ar­bej­de­re var be­ska­ef­ti­get i Tys­kland i slut­nin­gen af 1944, mens ca. 20 mil­li­o­ner an­dre ar­bej­de­de un­der tysk kom­man­do i de be­sat­te og al­li­e­re­de lan­de.

Ty­sker­ne ud­vi­de­de de­res ra­cepo­li­tik i he­le om­rå­det. Blon­de og blåø­je­de børn blev ta­get fra de­res fa­mi­li­er og pla­ce­ret hos foster­fora­el­dre i Tys­kland el­ler sendt til et af de spe­ci­el­le bør­ne­hjem, som var etab­le­ret for at frem­brin­ge »ari­ske børn«, der re­pra­e­sen­te­re­de det sto­re ide­al. Den jø­di­ske be­folk­ning i Eu­ro­pa blev ar­re­ste­ret og sendt til ud­ryd­del­ses­lej­re i øst el­ler dra­ebt af ef­ter­ret­ning­s­tje­ne­ster og sol­da­ter. Sam­ti­dig gen­nem­søg­te ty­ske of­fi­cer de ok­ku­pe­re­de om­rå­der i øst for fin­de ind­byg­ge­re med tysk op­rin­del­se og trans­por­te­re­de me­re end 600.000 af dem til­ba­ge til Das Reich. Der blev etab­le­ret et ra­ce­hieraki med nor­d­eu­ro­pa­e­e­re som ide­al, mens sy­d­eu­ro­pa­e­e­re og sla­vi­ske fol­keslag var la­en­ge­re ne­de på ska­la­en. Mod slut­nin­gen af kri­gen hav­de om­kring 5 mil­li­o­ner eu­ro­pa­e­e­re få­et fast­lagt de­res ra­ce­pro­fil og var i man­ge til­fa­el­de ble­vet an­be­fa­let til »ger­ma­ni­se­ring«.

Ord­nin­gen re­pra­e­sen­te­re­de en be­syn­der­lig am­bi­tion. En tysk sejr vil­le ha­ve gi­vet et helt an­det Eu­ro­pa end det, der op­stod i 1945. Selv om ord­nin­gen lej­lig­heds­vis bli­ver be­skre­vet som et tid­ligt eks­pe­ri­ment med en eu­ro­pa­ei­sk uni­on, hvi­le­de den ty­ske do­mi­nans i bund og grund på mi­li­ta­er magt, øko­no­misk ud­nyt­tel­se og en blodtørstig ra­cepo­li­tik. Da Tys­kland kol­lap­se­de i 1945, for­svandt re­gi­met uden at ef­ter­la­de sig spor af »den nye or­den«.

Jo­seph Go­eb­bels (1897-1945), mi­ni­ster for op­lys­ning og pro­pa­gan­da i Hit­lers re­ge­ring, spil­le­de en vig­tig rol­le i ud­bre­del­sen af pro­pa­gan­da i det ok­ku­pe­re­de Eu­ro­pa og i at vi­se mod­stan­den mod »jø­disk bol­sje­vis­me« og »jø­disk ka­pi­tal«.

En ha­eng­ning i det tysk­be­sat­te Ju­goslavi­en. Tu­sind­vis af eu­ro­pa­e­e­re blev dra­ebt af ty­ske be­sa­et­te­re for sa­bo­ta­ge og op­po­si­tion. Man­ge tu­sin­de fle­re for­svandt i kon­cen­tra­tions­lej­re un­der det be­ryg­te­de »Na­cht und Ne­bel«-di­rek­tiv.

En fransk an­ti­se­mi­tisk pla­kat fra 1942, der an­non­ce­re­de »Nok«. Vi­chysty­ret var en af man­ge nye re­ge­rin­ger, der til­skyn­de­de til en an­ti-jø­disk po­li­tik ba­se­ret på al­le­re­de ek­si­ste­ren­de for­dom­me.

En chauf­før med »døds­vog­nen« i Warszawaghet­to­en i au­gust 1942. Fra 1940 blev jø­der sam­let i ghet­to­er og tran­sit­lej­re. I for­å­ret 1942 star­te­de et mas­seud­ryd­del­ses­pro­gram for jø­der i de be­sat­te lan­de.

Wal­ter Funk (1890-1960) blev valgt af Göring som øko­no­mi­mi­ni­ster i fe­bru­ar 1938. I ja­nu­ar 1939 blev han pra­esi­dent for Rei­chs­bank, og i dis­se to rol­ler spil­le­de han en vig­tig rol­le i for­sø­get på at op­byg­ge en eu­ro­pa­ei­sk øko­no­mi cen­tre­ret om­kring Tys­kland

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.