Sla­get om Eng­land

Historien om 2 verdenskrig - - INDHOLD -

Den 18. ju­ni 1940 for­tal­te Win­ston Chur­chill par­la­men­tet, at »kam­pen om Frank­rig er for­bi. Jeg tror, at kam­pen om Stor­bri­tan­ni­en er ved at be­gyn­de.« I lø­bet af de na­e­ste fi­re må­ne­der for­søg­te det ty­ske luft­vå­ben at øde­la­eg­ge Roy­al Air For­ce (RAF) og un­der­mi­ne­re bri­tisk mi­li­ta­er­ka­pa­ci­tet i en grad, der vil­le gø­re en tysk in­va­sion af det syd­li­ge Eng­land mu­lig. Luft­du­el­len, der blev ka­em­pet over de syd­li­ge de­le af Stor­bri­tan­ni­en, be­na­ev­nes of­test »Sla­get om Eng­land« – men det var he­le Stor­bri­tan­ni­ens ska­eb­ne, der stod på spil. Der er in­gen kla­re da­to­er for, hvor­når sla­get re­elt be­gynd­te og slut­te­de, men ef­ter det var over­stå­et, da­te­re­de luft­vå­be­net star­ten til 8. au­gust og af­slut­nin­gen til 31. ok­to­ber 1940. De før­ste min­dre an­greb star­te­de den 5.-6. ju­ni, in­den Frank­rigs nederlag, og fort­sat­te ur­e­gel­ma­es­sigt i ju­ni og juli. Det­te var son­de­ren­de an­greb for at te­ste RAF og øde­la­eg­ge hav­ne og kom­mu­ni­ka­tion. Først i au­gust be­or­dre­de den ty­ske luft­fart­s­mi­ni­ster Her­mann Göring in­ten­si­ve­ret kamp ef­ter Hit­lers di­rek­tiv ud­stedt den 1. au­gust, for at »knu­se det en­gel­ske luft­vå­ben«. Luft­flå­de 2 – un­der ge­ne­ral Al­bert Kes­sel­rings kom­man­do – og luft­flå­de 3 – le­det af ge­ne­ral Hu­go Sper­r­le – be­gynd­te et ved­va­ren­de an­greb på luft­hav­ne, for­sy­nings­de­po­ter og ra­dar­sta­tio­ner i det syd­li­ge Eng­land. I mid­ten af au­gust var Göring sik­ker på, at Eng­land var i knae, og han be­or­dre­de et sid­ste og afgørende slag. Ho­ve­dan­gre­bet var plan­lagt til »Ør­neda­gen« (»Ad­ler­tag«) den 13.au­gust, men dår­ligt vejr ha­em­me­de ak­tio­nen. Mel­lem den 12. au­gust og 6. sep­tem­ber gen­nem­før­tes 53 sto­r­an­greb på luft­hav­ne­ne. An­gre­be­ne mod ra­dar­sta­tio­ner­ne var ik­ke ved­va­ren­de. Kun tre af ge­ne­ral Parks ba­ser blev sat ud af drift og kun mid­ler­ti­digt. Ty­sker­ne an­tog, at RAF na­e­sten var ud­s­let­tet, men vir­ke­lig­he­den var helt an­der­le­des. Den 23. au­gust hav­de fly­ver­kom­man­do­en en ope­ra­tio­nel styr­ke på 672 Spit­fi­re- og Hur­ri­ca­ne-ja­ger­fly. I sep­tem­ber var tal­let 738, alt­så hø­je­re end i be­gyn­del­sen af sla­get. De en­gel­ske tab var på 444 fly mel­lem den 6. au­gust og den 2. sep­tem­ber – de ty­ske tab var på over 900 for he­le au­gust. RAF'S øver­st­be­fa­len­de, luft­marskal Hugh Dow­ding, hav­de lagt stor va­egt på at be­va­re styr­ken, tra­e­ne pi­lo­ter og op­byg­ge re­ser­ver. Selv om kom­man­do­en var hårdt pres­set i au­gust og sep­tem­ber, var den al­drig ta­et på at kol­lap­se. Da sla­get fort­sat­te, var det den ty­ske krigs­ma­ski­ne, der tab­te så man­ge fly og pi­lo­ter, at det til sidst blev umu­ligt at hol­de den i gang. Da Win­ston Chur­chill gav sin be­røm­te ta­le i

Un­der­hu­set den 20. au­gust og sag­de, at »al­drig har så man­ge haft så få at tak­ke for så me­get,« skjul­te han den sti­gen­de kur­ve af nye bri­ti­ske fly og den vok­sen­de til­gang af pi­lo­ter. I be­gyn­del­sen af sep­tem­ber kom en plud­se­lig aen­dring i tysk tak­tik. An­gre­bet på RAF blev kraf­tigt re­du­ce­ret, og ty­ske bom­be­fly es­kor­te­ret af et stort an­tal Mes­ser­s­ch­mitt Me109-ja­ger­fly be­gynd­te at an­gri­be Lon­don og an­dre by­er. Selv om aen­drin­gen nok skyld­tes Hit­lers øn­ske om at ha­ev­ne RAF'S an­greb på Ber­lin nat­ten mel­lem den 25. og 26. au­gust, var den og­så plan­lagt ud fra an­ta­gel­sen om, at ja­ger­kom­man­do­en var ble­vet øde­lagt.

Den 2. sep­tem­ber be­or­dre­de Göring an­den fa­se af an­gre­bet for at øde­la­eg­ge Stor­bri­tan­ni­ens mi­li­ta­e­re og øko­no­mi­ske ev­ne og de­mora­li­se­re be­folk­nin­gen for­ud for en in­va­sion. Hit­lers ta­le den 4. sep­tem­ber, hvori han lo­ve­de ha­evn, var et pro­pa­gan­da­num­mer for at få det til at se ud, som om Stor­bri­tan­ni­en hav­de star­tet bomb­nin­gen.

Den nye ty­ske tak­tik pas­se­de den bri­ti­ske kom­man­do godt. Det var nu mu­ligt at an­gri­be bom­be­fly­e­ne, når de na­er­me­de sig Lon­don i stort an­tal, og når de re­tur­ne­re­de, mens ty­ske ja­ge­re var bun­det til at be­skyt­te de lang­som­me­re og me­re sår­ba­re bom­be­fly – og der­med var min­dre fri til at be­ka­em­pe de bri­ti­ske ja­ge­re. I den før­ste uge af an­gre­be­ne mi­ste­de det ty­ske luft­vå­ben

298 fly, her­af ale­ne 60 den 15. sep­tem­ber, der reg­nes som da­to­en for »ho­ved­sla­get« om Eng­land. Tak­ket va­e­re det fak­tum, at ra­dar­ka­e­den blev be­va­ret, kom der al­tid ad­vars­ler om an­greb. I slut­nin­gen af sep­tem­ber var det ty­de­ligt for den ty­ske kom­man­do, at den ik­ke kun­ne op­ret­hol­de in­ten­si­te­ten. Med et tab på 443 pi­lo­ter og 915 fly hav­de den bri­ti­ske fly­ver­kom­man­do på­ført ty­sker­ne et tab på 1.733 fly. Sej­ren i Sla­get om Eng­land er et af de mest le­gen­da­ri­ske øje­blik­ke i bri­tisk hi­sto­rie.

Når det blev rap­por­te­ret, at fjen­dens fly na­er­me­de sig, skul­le Raf-mand­ska­bet hur­tigt på vin­ger­ne. Her er en be­sa­et­ning på vej fra en last­bil til ma­ski­ner­ne på en ba­se i Fowl­me­re i Cam­brid­ges­hi­re. Skul­der­ma­er­ker til pi­lo­ter fra det bri­ti­ske im­pe­ri­um,...

Su­per­ma­ri­ne Spit­fi­re blev et sym­bol på Stor­bri­tan­ni­ens kamp i luf­ten. Her ses en grup­pe fra 610.eskadron i juli 1940. Sek­tor »G«-ope­ra­tions­lo­ka­let på Raf-ba­sen i Dux­ford, Cam­brid­ges­hi­re i sep­tem­ber 1940. Sig­na­ler­ne fra eskadro­ner­ne ses på va­eg­gen bag...

Den tjek­ki­ske pi­lot Jo­sef Fran­ti­sek fløj med de pol­ske styr­ker og blev til­delt det­te em­blem for sin ind­sats. På 28 da­ge sej­re­de han i ik­ke fa­er­re end 17 luft­kam­pe.

Fo­to fra en Su­per­ma­ri­ne Spit­fi­re Mark I, der an­gri­ber en for­ma­tion af He­in­kel He 111 bom­be­fly. De har net­op bom­bet fly­fa­brik­ken i Wool­ston i Sout­hamp­ton den 26. sep­tem­ber 1940.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.