Tysk nederlag ved Stalingrad

Den vellykkede sovjetiske operation »Uranus« omringede 200-250.000 soldater fra Aksemagterne ved Stalingrad. Styrkerne omfattede den 6. armé, det meste af 4. panserarmé og nogle enheder fra Tysklands allierede. Selv om de havde store lagre af ammunition og mad samt tre fungerende landingsbaner, fik enhederne ikke tilstraekkelige forsyninger. Luftbroen leverede gennemsnitligt 100 tons om dagen, og det tyske luftvåben mistede 488 transportfly undervejs. I januar var rationerne sat ned til 55 gram brød og 28 gram sukker om dagen. Det lykkedes tyskerne at flyve omkring 30.000 sårede ud, mens tusindvis af andre med forfrysninger og dysenteri kaempede videre i håb om at blive reddet. Den sovjetiske overkommando anslog, at 80.000 fjendtlige soldater var i byen, og at deres udsatte stilling ville ende med overgivelse. En styrke på 47 sovjetiske divisioner blev flyttet til området omkring Stalingrad, og 300 fly og 179 kampvogne skulle fuldføre, hvad der blev kaldt »Operation Kol'tso« (ring). Angrebet skulle finde sted den 10. januar, men Paulus fik lejlighed til at overgive sig to dage før, hvilket han straks afviste. De sovjetiske planlaeggere forventede, at operationen ville vare et par dage, men først efter tre uger var slaget slut. Operation Kol'tso startede med det største artilleribombardement, Den Røde Haer nogensinde havde ivaerksat. Mange af Paulus' styrker blev spredt ud på åbent terraen omkring Stalingrad. De sovjetiske styrker fandt det vanskeligt at kaempe midt i byens ruiner, sådan som tyskerne også havde oplevet det. I hjertet af byen kaempede general Tjujkovs 62. armé, og i stedet for at forsvare, kunne den nu angribe. Hans styrker pressede de tyske tropper tilbage meter for meter, og den 22. januar samlede de sovjetiske tropper sig til det endelige slag. De fjernede al tilbagevaerende modstand, og de tyske soldater begyndte at overgive sig i stort antal. Den 26. januar fik Tjujkovs armé endelig kontakt med fortroppen i den anden styrke, og den 31. januar nåede de byens centrum. Her fandt man ud af, at Paulus skjulte sig i et varehus. En ung sovjetofficer, løjtnant Fjodor Yeltsjenko, gik ned i kaelderen, hvor han fandt en udmattet kommandant. Paulus indvilligede i at overgive sig og blev taget med til Rokossovskijs hovedkvarter nord for byen. 4. panserarmé kaempede en hård kamp, men matte overgive sig den 2. februar. Tabet var det vaerste, den tyske haer havde lidt. Omkring 91.000 blev taget til fange, mens 147.000 døde i kamp. Mange frøs ihjel. De sovjetiske tab blev opgjort til 485.000, heraf 155.000 døde eller tilfangetagne.

Stalingrad var et signal om, at krigslykken var vendt. Størstedelen af den tyske haer stod stadig

langt inde i Sovjetunionen langs en front på 2.400 kilometer, men kampen var ikke laengere ensidig. Med sejren sluttede perioden med demoralisering og usikkerhed hos de sovjetiske ledere og i befolkningen. Stalin blev udnaevnt til marskal, hans første militaere titel. I Tyskland blev nederlaget modtaget med vantro. Hitler, som havde forfremmet Paulus til feltmarskal dagen inden overgivelsen, var rasende, fordi Paulus ikke havde begået selvmord. Og dagen efter overgivelsen spillede tysk radio »Siegfrieds begravelsesmarch« fra Wagners »Ragnarok« igen og igen.

»Størstedelen af den tyske haer stod stadig langt inde i Sovjetunionen langs en front på 2.400 kilometer, men kampen var ikke laengere ensidig«

Styrker fra Den Røde Haer forbereder sig på den sidste offensiv i Stalingrad sent i 1942. »Operation Kol’tso« skulle knuse al tysk modstand.General Friedrich Paulus ankommer til det sovjetiske hovedkvarter for at overgive sig den 31. januar 1943.

En af skulderstropperne, som Stalin brugte efter udnaevnelsen til marskal af Sovjetunionen i 1943.

Resterne af en tysk enhed under Slaget om Stalingrad. De døde blev liggende stivfrosne i den ekstreme kulde.

Tyske krigsfanger marcherer gennem gaderne i det iskolde Stalingrad på vej til fangelejrene. I alt blev 91.000 krigsfanger taget, men mange overlevede ikke turen.

Lederen af den sovjetiske styrke ved Don, generaloberst Rokossovsky, i januar 1943 lige før den tyske kapitulation. Han var blevet fjernet i 1937, men blev genindsat i 1940 og blev en af haerens mest succesfulde ledere.

Tyske soldater laesser et fly inde i Stalingrad. Den eneste måde at få forsyninger på var via luftbroen, og i slutningen af januar var der kun ét fly til forsyninger, post og transport af sårede.