Sla­get om Kursk

Historien om 2 verdenskrig - - INDHOLD -

Ef­ter Stalingrad-ka­ta­stro­fen var det vig­tigt for den ty­ske ha­er i Sov­je­tu­ni­o­nen at vin­de ini­ti­a­ti­vet til­ba­ge. Mel­lem den 29. ja­nu­ar og 23. marts blev ad­skil­li­ge kam­pe ud­ka­em­pet om­kring by­en Kharkov, Sov­je­tu­ni­o­nens fjer­de­stør­ste by, som blev ja­ev­net med jor­den. Et an­greb fra Sov­jet­styr­ker­ne blev dre­vet til­ba­ge mod Kharkov og he­le vej­en til Bel­go­r­od med von Manste­ins Don-armé. Den­ne of­fen­siv skab­te en syd­lig si­de af et stort sov­je­tisk fron­t­af­snit, som var 190 ki­lo­me­ter bredt og 95 ki­lo­me­ter langt. Det svin­ge­de ind i den ty­ske front­linje om­kring Kursk. Von Manste­in og ha­e­rens øv­ri­ge kom­man­dan­ter be­slut­te­de, at her skul­le som­me­rens ho­ved­slag ud­ka­em­pes. Ope­ra­tio­nen fik ko­de­nav­net »Zi­ta­del­le«, og den ty­ske plan fulg­te et for­ud­si­ge­ligt møn­ster. Må­let var at fø­re to sta­er­kt be­va­eb­ne­de ki­ler ind i »hal­sen«på den frem­skud­te del fra nord og syd og der­ef­ter om­rin­ge og af­ska­e­re de sto­re sov­je­ti­ske styr­ker, der var ud­sta­tio­ne­ret der. En sejr her vil­le gø­re det mu­ligt for de ty­ske styr­ker at svin­ge syd­på el­ler be­va­e­ge sig bag Moskva og »dre­je« den sov­je­ti­ske front. Ty­sker­ne sam­le­de en styr­ke på 900.000 mand i 50 en­he­der, 2.000 fly og 2.700 tanks, her­un­der de nye og kraft­ful­de Pant­her- og Ti­ger-tanks og yder­li­ge­re avan­ce­ret ud­rust­ning. Hit­ler var usik­ker på ope­ra­tio­nen og na­eg­te­de von Manste­in at star­te i maj, men ud­s­kød start­da­to­en til be­gyn­del­sen af juli. Den­ne pe­ri­o­de gav sov­je­ti­ske ha­er­che­fer mas­ser af tid til at for­be­re­de sla­get. De for­ud­så den ty­ske plan og fik støt­te fra Sta­lin til at op­byg­ge et tungt for­svars­skjold om­kring Kursk. Sta­lin hav­de egent­lig øn­sket en hur­ti­ge­re of­fen­siv. Nu for­be­red­te man i ste­det seks se­pa­ra­te for­svars­linjer og etab­le­re­de en for­svars­mur af ar­til­le­ri- og pan­ser­va­ern­sild. Man flyt­te­de 1,3 mil­li­o­ner ma­end, 3.444 tanks og 2.900 fly til om­rå­det. En styr­ke, som re­pra­e­sen­te­re­de en be­ty­de­lig pro­cent­del af he­le det sov­je­ti­ske for­svar. For Sov­jet var det vig­tigt at vi­de, hvonår ty­sker­ne vil­le ind­le­de sla­get. Spionrin­gen »Lu­cy« i Schweiz hav­de en om­trent­lig da­to i be­gyn­del­sen af juli, men den en­de­lig da­to og tids­punkt – den 5. juli ved dag­gry – fik man fra til­fan­ge­tag­ne ty­ske sol­da­ter. I syd storme­de ge­ne­ral Ho­t­hs 4. pan­se­rarmé den sva­ge­ste del af Sov­jet­fron­ten. Ef­ter to da­ge var ty­sker­ne kom­met 30 ki­lo­me­ter ta­et­te­re på Kursk og kaempede mod pa­nisk mod­stan­der. I nord blev ge­ne­ral Wal­ter Mo­dels 9. pan­se­rarmé holdt i skak af en over­va­el­den­de sov­je­tisk ild­mur. Den 6. juli blev 1.000 tanks sendt mod by­en Po­ny­ri i en front, som kun var 10 ki­lo­me­ter bred. Men den

9. juli blev ty­sker­nes frem­march i nord stop­pet. I syd flyt­te­de Hoth pan­se­rarmé sig mod den lil­le by Prok­hor­ov­ka, hvor de mød­te den sov­je­ti­ske 5. armé le­det af ge­ne­ral Pa­vel Ro­t­mi­strov. Hvad der ske­te her den 12.-13. juli, be­skri­ves of­te som det stør­ste slag i kri­gen med del­ta­gel­se af tanks. Ny­e­re forsk­ning ty­der på, at stør­ste­delen af de sto­re tab på sov­je­tisk si­de skyld­tes, at Ro­t­mi­strov ik­ke for­ud­så en fa­el­de, som hans kø­re­tø­jer kør­te ind i. Ty­sker­ne led mo­de­ra­te tab, men fi­a­sko­en i nord og nyhe­den om de al­li­e­re­des land­gang på Si­ci­li­en fik den 13. juli Hit­ler til at an­nul­le­re he­le ope­ra­tio­nen. Hoth trak sig til­ba­ge til ud­gangs­punk­tet. Den

12. juli var der en stor mo­dof­fen­siv i nord, som be­fri­e­de Orel den 5. og Bry­ansk den 18. au­gust. I syd blev an­gre­bet ind­ledt den 3. au­gust, og den 28. au­gust var Kharkov til­ba­ge på sov­je­ti­ske ha­en­der. Vej­en var nu åben for en stor som­merof­fen­siv, der kun­ne dri­ve den ty­ske front til­ba­ge. La­es me­re om dis­se kam­pe si­de 100.

»Må­let var at fø­re to sta­er­kt be­va­eb­ne­de ki­ler ind i 'hal­sen' på den frem­skud­te del fra nord og syd og der­ef­ter om­rin­ge og af­ska­e­re de sto­re sov­je­ti­ske styr­ker, der var ud­sta­tio­ne­ret der«

Rus­si­ske par­tisa­ner la­eg­ger spra­eng­stof­fer på en jer­n­ba­ne­linje bag den ty­ske front un­der kam­pe­ne om Kursk i juli 1943.

En øde­lagt sov­je­tisk ko­lon­ne. Trods den sov­je­ti­ske sejr var ta­be­ne sto­re – op mod 70.000 dø­de og til­fan­ge­tag­ne.

Ty­ske in­fan­te­ri­sol­da­ter un­der kam­pe­ne i Kursk i juli 1943. Den ty­ske ha­er ind­sat­te sto­re Ti­ger- og Pant­her-tanks i Kursk for før­ste gang. Ti­ge­ren hav­de en enorm 88-mil­li­me­ter ka­non, Pant­he­ren en 75-mil­li­me­ters (tv.)

Sov­je­ti­ske in­fan­te­ri­sol­da­ter lø­ber for­bi en bra­en­den­de T34-tank un­der Sla­get ved Kursk. På trods af sto­re tab kun­ne Den Rø­de Ha­er stand­se det ty­ske an­greb og dri­ve front­linj­en til­ba­ge.

Ty­ske tanks på vej over step­per­ne un­der Sla­get ved Kursk i juli 1943. Kon­fron­ta­tio­nen mo­bi­li­se­re­de den stør­ste sam­ling af tanks un­der he­le kri­gen.

Ty­ske tanks og sol­da­ter un­der sla­get i juli 1943. De ty­ske tab­stal var me­get la­ve­re end Sov­jets – om­kring 15.000 dø­de og 300 øde­lag­te tanks.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.