Slaget om Kursk
Efter Stalingrad-katastrofen var det vigtigt for den tyske haer i Sovjetunionen at vinde initiativet tilbage. Mellem den 29. januar og 23. marts blev adskillige kampe udkaempet omkring byen Kharkov, Sovjetunionens fjerdestørste by, som blev jaevnet med jorden. Et angreb fra Sovjetstyrkerne blev drevet tilbage mod Kharkov og hele vejen til Belgorod med von Mansteins Don-armé. Denne offensiv skabte en sydlig side af et stort sovjetisk frontafsnit, som var 190 kilometer bredt og 95 kilometer langt. Det svingede ind i den tyske frontlinje omkring Kursk. Von Manstein og haerens øvrige kommandanter besluttede, at her skulle sommerens hovedslag udkaempes. Operationen fik kodenavnet »Zitadelle«, og den tyske plan fulgte et forudsigeligt mønster. Målet var at føre to staerkt bevaebnede kiler ind i »halsen«på den fremskudte del fra nord og syd og derefter omringe og afskaere de store sovjetiske styrker, der var udstationeret der. En sejr her ville gøre det muligt for de tyske styrker at svinge sydpå eller bevaege sig bag Moskva og »dreje« den sovjetiske front. Tyskerne samlede en styrke på 900.000 mand i 50 enheder, 2.000 fly og 2.700 tanks, herunder de nye og kraftfulde Panther- og Tiger-tanks og yderligere avanceret udrustning. Hitler var usikker på operationen og naegtede von Manstein at starte i maj, men udskød startdatoen til begyndelsen af juli. Denne periode gav sovjetiske haerchefer masser af tid til at forberede slaget. De forudså den tyske plan og fik støtte fra Stalin til at opbygge et tungt forsvarsskjold omkring Kursk. Stalin havde egentlig ønsket en hurtigere offensiv. Nu forberedte man i stedet seks separate forsvarslinjer og etablerede en forsvarsmur af artilleri- og panservaernsild. Man flyttede 1,3 millioner maend, 3.444 tanks og 2.900 fly til området. En styrke, som repraesenterede en betydelig procentdel af hele det sovjetiske forsvar. For Sovjet var det vigtigt at vide, hvonår tyskerne ville indlede slaget. Spionringen »Lucy« i Schweiz havde en omtrentlig dato i begyndelsen af juli, men den endelig dato og tidspunkt – den 5. juli ved daggry – fik man fra tilfangetagne tyske soldater. I syd stormede general Hoths 4. panserarmé den svageste del af Sovjetfronten. Efter to dage var tyskerne kommet 30 kilometer taettere på Kursk og kaempede mod panisk modstander. I nord blev general Walter Models 9. panserarmé holdt i skak af en overvaeldende sovjetisk ildmur. Den 6. juli blev 1.000 tanks sendt mod byen Ponyri i en front, som kun var 10 kilometer bred. Men den
9. juli blev tyskernes fremmarch i nord stoppet. I syd flyttede Hoth panserarmé sig mod den lille by Prokhorovka, hvor de mødte den sovjetiske 5. armé ledet af general Pavel Rotmistrov. Hvad der skete her den 12.-13. juli, beskrives ofte som det største slag i krigen med deltagelse af tanks. Nyere forskning tyder på, at størstedelen af de store tab på sovjetisk side skyldtes, at Rotmistrov ikke forudså en faelde, som hans køretøjer kørte ind i. Tyskerne led moderate tab, men fiaskoen i nord og nyheden om de allieredes landgang på Sicilien fik den 13. juli Hitler til at annullere hele operationen. Hoth trak sig tilbage til udgangspunktet. Den
12. juli var der en stor modoffensiv i nord, som befriede Orel den 5. og Bryansk den 18. august. I syd blev angrebet indledt den 3. august, og den 28. august var Kharkov tilbage på sovjetiske haender. Vejen var nu åben for en stor sommeroffensiv, der kunne drive den tyske front tilbage. Laes mere om disse kampe side 100.
»Målet var at føre to staerkt bevaebnede kiler ind i 'halsen' på den fremskudte del fra nord og syd og derefter omringe og afskaere de store sovjetiske styrker, der var udstationeret der«