Operation Husky – invasionen af Sicilien
10. JULI – 17. AUGUST 1943
På Casablancakonferencen var der enighed om, at invasionen af Sicilien skulle finde sted efter Aksemagternes nederlag i Nordafrika. Planlaegningen af operationen
»Husky« startede i foråret og blev overdraget til general Alexanders 15th Army Group bestående af Montgomerys 8th Army og Pattons 1st US Armored Corps (som fik navnet 7th US Army før invasionen). Målet var at saette en betydelig styrke i land på den sydlige og sydøstlige kyst så hurtigt, at Aksemagterne ikke kunne flygte til fastlandet. Datoen blev sat til den 10. juli 1943.
For at gøre den ambitiøse operation sikrere (den var naesten lige så omfattende som invasionen af Frankrig) udtaenkte man en plan, som skulle snyde Aksemagterne. En død person i en uniform fra Royal Marines blev placeret i en båd ud for den spanske kyst med falske allierede planer i en taske – og de spanske myndigheder sendte planen til den tyske konsul. Planen beskrev en allieret operation i Graekenland med Sicilien som en afledningsmanøvre. Dette fupnummer fungerede perfekt, og tyskerne styrkede deres positioner i Graekenland og på Sardinien, men ikke på Sicilien. Luftvåbnet spillede en vigtig rolle ved invasionen, og i juni blev en italiensk garnison på øen Pantelleria mellem Nordafrika og Sicilien så ødelagt af bomber, at den overgav sig uden invasion. Flyene neutraliserede alle trusler fra Aksemagternes luftstyrker under invasionen. Den
9. juli startede aktionen med, at amerikanske og britiske faldskaermssoldater sikrede vigtige broer og veje, men kraftig blaest betød, at 200 britiske faldskaermstropper landede i havet og druknede. Af 2.781 amerikanske faldskaermstropper nåede kun 200 målet naer den sicilianske havneby
Licata. I løbet af natten mellem den 9. og 10. juli sejlede en armada med 2.590 skibe og landgangsfartøjer mod Sicilien med 180.000 maend ombord. De blev mødt af omkring 50.000 tyske og 270.000 italienske tropper. De britiske styrker landede på strandene i Avola og Pachino uden problemer, og amerikanske styrker mødte kun alvorlig modstand i Gela, hvor Hermann Göring-divisionen var udstationeret. I løbet af fem dage fik de allierede styrker presset sig frem til en linje, der gik fra Agrigento til Catania Bay.
Det gik langsomt fremad i det bjergrige terraen, som gav forsvarerne store fordele. Patton skulle beskytte 8. armés flanke, da den drog mod nord mod Messina og nordvest mod Enna, men det italienske sammenbrud efter hans aggressive brug af våben overbeviste ham om, at hele den vestlige del af øen hurtigt ville falde. Dette var en af mange diskussioner, som besvaerliggjorde samarbejdet mellem Storbritannien og USA. Alexander gav sig modvilligt, og Pattons enheder nåede Palermo den 22. juli. Montgomerys fremskridt skete frustrerende langsomt, og Catania blev ikke indtaget før den 5. august. Alexander havde beordret Pattons styrke til at svinge mod øst mod Messina for at hjaelpe en canadisk division vest for vulkanen Etna. Midt i det sidste fremstød mod Messina blev den italienske diktator Benito Mussolini styrtet den 25. juli 1943. Hitler, der havde afvist tilbagetraekning, blev tvunget til at beordre evakuering af hele Messina-straedet. Den italienske haer under general Alfredo Guzzoni så ingen grund til at fortsaette kampene. Før de allierede styrker mødtes i Messina, blev 100.000 italienske og tyske soldater evakueret uden allieret indblanding. Patton ankom til Messinas centrum den 17. august to timer før briterne, men faelden var ikke klappet, og en tredjedel af Aksemagternes styrker undslap. Operationen kostede de allierede 38.000 ofre, men ca. 200.000 italienske soldater overgav sig under kampene. De var ikke laengere villige til at kaempe for en håbløs sag.
»Det gik langsomt fremad i det bjergrige terraen, som gav forsvarerne store fordele«