Vi­chysty­rets fald – Ope­ra­tion Dra­goon

Historien om 2 verdenskrig - - INDHOLD -

14. AU­GUST – 14. SEP­TEM­BER 1944

Da pla­ner­ne for Ope­ra­tion Overl­ord blev ud­ar­bej­det i 1943, hav­de ha­er­che­fer­ne be­stemt, at en min­dre land­gang med ko­de­nav­net »Ope­ra­tion An­vil« skul­le fin­de sted i det syd­li­ge Frank­rig. Be­slut­nin­gen blev ta­get un­der Cairo-kon­fe­ren­cen i novem­ber 1943, men i lø­bet af de før­ste må­ne­der af 1944 in­si­ste­re­de Ei­sen­hower på, at »An­vil« skul­le ud­sa­et­tes for at sik­re, at der var nok ma­end og ski­be un­der D-dag. De al­li­e­re­de kom­man­dan­ter i Ita­li­en var imod ide­en om at ta­ge res­sour­cer fra det ita­li­en­ske felt­tog, der al­le­re­de var tru­et af stag­na­tion. Kun Roo­se­velt holdt ho­ve­d­et koldt. Han in­si­ste­re­de – trods Chur­chills øn­ske om et al­ter­na­tivt an­greb gen­nem Østrig – på, at pla­ner­ne skul­le gen­nem­fø­res, som de var. Her­ef­ter blev pla­nen om in­va­sio­nen i Nor­man­di­et gen­nem­ført i ju­ni, mens land­gan­gen i Syd­frank­rig ske­te den 15. au­gust. Med den bri­ti­ske ge­ne­ral Henry Mait­land Wil­son, øver­st­kom­man­de­ren­de i Mid­del­ha­vet, ame­ri­ka­ner­nes 7. armé un­der generalløjtnant Alexander Patch og den fran­ske ha­er B un­der ge­ne­ral de Lat­tre de Tas­sig­ny blev mis­sio­nen sat i gang.

Og i ryg­gen hav­de man sto­re luft- og flå­destyr­ker. På ty­sker­nes si­de var der 10 di­vi­sio­ner fra ge­ne­ral Bla­skowitzs 19. armé, men de fle­ste af dem var ik­ke na­er ky­st­om­rå­det. Og for at gø­re si­tu­a­tio­nen va­er­re var kun én af di­vi­sio­ner­ne en første­klas­sesen­hed. Land­gan­gen den 15. au­gust 1944 mød­te kun svag mod­stand. Fak­tisk be­gynd­te ty­sker­ne hur­tigt at tra­ek­ke sig til­ba­ge, da ud­sig­ter­ne til et ef­fek­tivt for­svar var rin­ge. Fran­ske styr­ker ind­t­og Toulon og Mar­seil­le den 28. au­gust, mens an­dre en­he­der, le­det af ge­ne­ral­ma­jor Luci­an Truscott, ja­ge­de de flyg­ten­de fjen­der gen­nem Rhô­ne-da­len i det syd­li­ge Frank­rig. De hav­de sat kurs mod Alsa­ce-lor­rai­ne. Der­ef­ter gik det hur­tigt for de al­li­e­re­de. Den 3. sep­tem­ber blev Ly­on be­fri­et, og kun syv da­ge se­ne­re hav­de styr­ker­ne nå­et by­en Di­jon. Her mød­te Patch ha­e­ren­he­der fra ge­ne­ral Pat­tons ame­ri­kan­ske styr­ker, der var kom­met fra nord­vest. Fak­tisk var sto­re de­le af re­gio­nen på det­te tids­punkt al­le­re­de be­fri­et tak­ket va­e­re den fran­ske mod­stands­be­va­e­gel­se. Bla­skowitz for­må­e­de dog at und­gå en dø­de­lig fa­el­de, og de ty­ske styr­ker nå­e­de Vo­ges-re­gio­nen. Den 15. sep­tem­ber blev de syd­li­ge ha­er­styr­ker sam­let un­der Ei­sen­howers kom­man­do, hvor­ved de dan­ne­de 6. ha­er­grup­pe. De­res mis­sion: at kom­me ind i Tys­kland. Felt­to­get hav­de hidtil ko­stet 4.000 fran­ske og

2.700 ame­ri­kan­ske sol­da­ter, mens me­re end 57.000 ty­ske­re var ble­vet ta­get til fan­ge. Ei­sen­howers styr­ker kon­trol­le­re­de nu den sto­re havn i Mar­seil­le, som kun­ne bru­ges til at mod­ta­ge for­sy­nin­ger og sol­da­ter

til na­e­ste fa­se af kam­pen: an­gre­bet på sel­ve Tys­kland. In­va­sio­nen af det syd­li­ge Frank­rig be­tød Vi­chysty­rets fald. I som­me­ren 1944 be­stod stør­ste­delen af re­gi­met af fran­ske fa­sci­ster (der støt­te­de ty­sker­nes kamp) le­det af Pi­er­re La­val. Den 19. au­gust af­gik le­de­ren af Vi­chysty­ret, marskal Pétain. Ty­ske styr­ker før­te ham til Bel­fort og si­den til Sig­ma­rin­gen i det syd­li­ge Tys­kland. I april 1945 fik Pétain lov til at rej­se til Schweiz, men han vend­te fri­vil­ligt til­ba­ge til Frank­rig. Her blev han dømt til dø­den (se­ne­re aen­dret til fa­engsel på liv­s­tid ). La­val fulg­te Pétain til Bel­fort og Sig­ma­rin­gen med re­ster­ne af Vi­chy-re­ge­rin­gen, men blev an­holdt i juli 1945. Han blev dømt til dø­den for for­ra­e­de­ri og hen­ret­tet. Sty­ret i Frank­rig var nu over­ta­get af ge­ne­ral de Gaul­les be­fri­el­ses­ko­mité, som blev den egent­li­ge re­ge­ring i lan­det. Den tred­je re­pu­blik, der var ble­vet er­stat­tet af Vi­chysty­ret i 1940, blev ik­ke ge­ne­tab­le­ret. I ste­det ene­des man i 1946 om en ny for­fat­ning, der grund­lag­de den fjer­de re­pu­blik.

»Felt­to­get hav­de hidtil ko­stet 4.000 fran­ske og 2.700 ame­ri­kan­ske sol­da­ter, mens me­re end 57.000 ty­ske­re var ble­vet ta­get til fan­ge«

Trop­per og kamp­vog­ne fra den ame­ri­kan­ske ha­er lan­der på Frank­rigs syd­kyst den 15. au­gust 1944. Bil­le­det er ta­get mel­lem Toulon og Can­nes i de tid­li­ge sta­di­er af »Ope­ra­tion Dra­goon«. Ef­ter 126 krigs­ski­be og 2.000 fly hav­de bom­bar­de­ret om­rå­det, var...

Den bri­ti­ske pre­mi­er­mi­ni­ster Win­ston Chur­chill om bord på de­stroy­e­ren HMS Kim­ber­ley, hvor­fra han fik et over­blik over den al­li­e­re­de in­va­sion af Syd­frank­rig den 15. au­gust 1944. Bom­bar­de­men­ter­ne langs ky­sten var så bruta­le, at ty­sker­ne snart måt­te gi­ve...

En Sher­man-tank be­man­det af sol­da­ter fra den frie fran­ske ha­er i Mar­seil­le den 29. au­gust 1944, da­gen ef­ter by­en var ble­vet ero­bret af fran­ske styr­ker. Selv om Hit­ler hav­de valgt Mar­seil­le og Toulon som »fa­est­nin­ger«, faldt de hur­tigt.

Med­lem­mer af Vi­chysty­rets mi­lits hen­ret­tes af De Frie Fran­ske Styr­ker i Grenob­le den 2. sep­tem­ber 1944. Tu­sind­vis af fransk­ma­end, der hav­de sam­ar­bej­det med Vi­chysty­ret el­ler ty­sker­ne, blev hen­ret­tet ad­skil­li­ge uger ef­ter be­fri­el­sen.

Faldska­ermsja­e­ge­re sprin­ger ud fra et C-47 trans­port­fly fra 12th Air For­ce Troop Car­ri­er Air-di­vi­sio­nen den 15. au­gust 1944. Trop­per­ne fra de luftbår­ne styr­ker blev ind­sat tid­ligt om mor­ge­nen vest for Can­nes for at støt­te lan­din­va­sio­nen.

Ma­er­ker for den fran­ske kom­man­do­bri­ga­de.

Ma­er­ke for 1. fran­ske armé.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.