De allierede rykker ind i Tyskland – fra Rhinen til Elben

7. MARTS – 25. APRIL 1945

Ved udgangen af 1944 var de vestlige allierede nogenlunde klar til angribe Tyskland. Men forberedelserne fik et knaek efter den berømte Ardenner-offensiv. Effekten var imidlertid ikke kun negativ, fordi dette slag bidrog til yderligere ødelaeggelse af tyske fly og tanks. De tre tyske haergrupper (general Students Gruppe H i Holland, feltmarskal Models gruppe

B i Ruhr-området og Gruppe G under ledelse af general Blaskowitz i syd) blev nu maerkbart svaekket og var uden ordentlig luftstøtte. Eisenhower bestemte sig for et stort frontalangreb, sådan som

Den Røde Haer havde praktiseret det i øst i lang tid. Den 3. januar rådede han over 73 divisioner, hvoraf 20 var pansrede og de resterende 53 saerdeles godt udrustet. Og dertil kom en solid luftstøtte. Felttoget, som skulle afslutte krigen definitivt, skulle først sikre et område vest for Rhinen, så man kunne gøre klar til at krydse floden og etablere staerke brohoveder på den østlige side. Det var meningen, at de øvrige vestlige haere skulle gå mod Østrig og Tjekkoslovakiet, hvor de skulle møde de sovjetiske styrker. Montgomery havde foretrukket et mindre og hurtigere frontangreb mod Berlin,

men Eisenhower henviste til, at Jaltakonferencen havde besluttet, at Berlin skulle vaere i Sovjetzonen. De første operationer blev indledt den 8. februar 1945, da Montgomerys 2. haergruppe under kodebetegnelsen »Veritable« angreb området mellem Maas og Rhinen. Modstanden var voldsom, og ikke før den 21. februar havde de allierede kontrol over området. Samtidig blev den 9. amerikanske armé, der havde indledt »Operation Grenade« , forsinket af bl.a. oversvømmelser. Den nåede dog Rhinen naer Düsseldorf den 1. marts. Laengere mod syd var Bradleys 12. haergruppe ved en hurtig aktion under kodenavnet »Lumberjack« kommet forbi hovedforsvaret ved Westwall og ankom til floden den 7. marts. »Operation Undertone«, ledet af generalløjtnant Jacob Devers' 6. haergruppe, pressede sig frem til Saarland og den sydlige del af Rhinen. Det var under Operation Lumberjack, at amerikanerne overraskede de tyske tropper, mens de var i gang med at ødelaegge broen Hindenburg ved Remagen. Den 7. marts erobrede de broen, som stadig var intakt, og etablerede et brohoved på den anden side af Rhinen. Tyskerne forsøgte at ødelaegge broen med V-2-missiler, men den holdt indtil den 17. marts, hvor den faldt sammen. Eisenhower insisterede stadig på at opretholde det store frontangreb, og Montgomery planlagde derfor et massivt angreb over floden et sted mellem Rees og Duisburg. De tyske styrker

»Eisenhower bestemte sig for et stort frontalangreb, sådan som Den Røde Haer havde praktiseret det i øst i lang tid«

var nu reduceret til kun 26 divisioner, og mod øst ventede Den Røde Haer med naesten 200. For at imødegå det forventede angreb, erstattede Hitler von Rundstedt med feltmarskal Kesselring. Men der var simpelthen for få soldater og for lidt udstyr til at modstå angrebet i lang tid. Da Montgomery krydsede Rhinen den 24. marts, blev et brohoved nemt og hurtigt etableret. General Patton, der gerne ville konkurrere med briterne, havde krydset floden to dage tidligere i Oppenheim laengere sydpå. Til trods for fremgangen var det ikke noget let slag for de allierede. Tyske styrker kaempede fanatisk, og det kostede mange døde og sårede i krigens sidste måneder. Den 1. april blev general Models styrker omringet i Ruhr-området, og den 21. april overgav de omkring 350.000 maend sig. I mellemtiden havde Montgomery nået Lübeck, og laengere mod syd kollapsede den tyske modstand. USAS 9. armé nåede Elben den 12. april, mens enheder fra generalløjtnant Hodges' 1. armé ankom den 25. april ved Torgau. Her fandt et historisk møde sted, da Hodges' maend og soldater fra Sovjetstyrkerne mødtes. Amerikanernes 6. haergruppe, som også omfattede Frankrigs 1. armé under general de Lattre de Tassigny, indtog det sydlige Tyskland og rykkede ind i Østrig. Nu var det kun et spørgsmål om tid, før Tyskland var endeligt besejret.

»Til trods for fremgangen var det ikke noget let slag for de allierede.«

Et landgangsfartøj hjaelper med at etablere en bro i Reichswaldsektoren ved Rhinen den 25. marts 1945. Et Taylorcraft Austerfly kan ses i luftrummet over floden (th.).

Britiske tropper fra Gordon Highlanders-styrken kaemper i Reichswald-skoven i Tyskland den 9. februar 1945. Kampene her var hårde og i svaert terraen, og området blev ikke indtaget før den 9. marts (tv.).

Broen i Remagen blev erobret ved et amerikansk overraskelsesangreb den 7. marts. Her krydser soldater og køretøjer Rhinen ved hjaelp af Hindenburgbroen den 17. marts. I modsat retning marcherer en raekke tyske krigsfanger.

Emblem for USAS 9th Army (th.).

Montgomerys baret dekoreret med feltmarskalmaerket, som han bar ved felttoget i Europa.

Amerikanske kampvogne passerer skotske enheder på vej til Elben den 13. april 1945.

Hundredvis af tyske krigsfanger i en provisorisk lejr den 25. marts 1945. Millioner af tyske soldater blev taget til fange i de sidste uger af krigen i Europa, og det tog lang tid at finde mad og husly til alle. Som følge heraf opholdt mange fanger sig...

Winston Churchill spiser frokost med Montgomery og Alan Brooke på Rhinens østlige bred den 26. marts 1945. Det er kun to dage efter, at styrkerne krydsede floden.

Sovjetiske og amerikanske tropper ved Torgau ved Elben den 25. april 1945. De to haere mødtes et par timer tidligere i landsbyen Stehla, men dette foto fra Torgau er blevet kendt som »det første møde«.