Befrielsen af lejrene
JULI 1944 – MAJ 1945
Da de allierede omsider indledte fremstødet mod tyskernes hovedstad, begyndte de at opdage omfanget at det nazistiske styres grusomheder. Politiske fanger omfattede mange forskellige grupper: såkaldte »asociale« – arbejdsløse, homoseksuelle, kriminelle,sigøjnere – og ikke mindst Europas jøder. Disse mennesker blev transporteret til en af mange forskellige typer lejre. I 1944 var der 20 store koncentrationslejre med 165 underlejre. Her arbejdede fangerne under umenneskelige forhold. Dødsfrekvensen var uhyggeligt høj, ikke kun på grund af drab, men også på grund af sygdom og underernaering. Der fandtes syv udryddelseslejre, hvor jøder og andre fanger blev sendt hen for at dø i gaskamre. Det var lejrene Majdanek, Sobibor, Chelmno, Belzec, Treblinka, Auschwitz-birkenau (langt den største) og et mindre anlaeg ved Maly Trostenets. Mindst 3,5 millioner mennesker døde i disse lejre. Auschwitz og Majdanek var de første store lejre, der blev befriet – de blev opdaget af Den Røde Haer på march gennem Polen. I Majdanek fandt Den Røde Haer i juli 1944 1.000 udhungrede fanger og lagerbygninger fyldt med hår, kufferter, tøj og legetøj. Auschwitz-birkenau – halvt fangelejr og halvt udryddelseslejr – blev befriet den 27. januar 1945. Ti dage tidligere var mange af fangerne her blevet tvunget til at forlade lejren på en af de mange »dødmarcher«, der blev brugt i krigens sidste måneder. Sovjetstyrkerne fandt omkring 3.000 fanger i hovedlejren, og mange var døden naer. De fandt også 380.000 stykker herretøj, 836.000 damefrakker og kjoler og 7,7 tons menneskehår, som alt sammen var pakket og klar til transport. De vaerste grusomheder fra lejren blev opdaget takket vaere de sovjetiske soldater, der selv havde vaeret fanger. De berettede bl.a. om krematorieovnene, som nu var spraengt i luften. Også britiske og amerikanske styrker gjorde chokerende opdagelser, da de befriede lejre. De ankom til Bergen-belsen i det nordvestlige Tyskland den 15. april 1945. Lejren havde haft 15.000 fanger i december 1944, men i april var tallet steget til et sted mellem 40.000 og 50.000. Efterhånden som de tyske graenser krympede, blev mange fanger sendt rundt til
lejre i områder, der endnu ikke var i fare. Mange af fangerne var jøder, der måtte marchere til fods fra lejre laengere østpå. Billeder af bunker af lig og afmagrede fanger gik verden rundt og chokerede overalt. Fangerne i Bergen-belsen fortsatte med at dø i stort tal selv efter befrielsen. Lejren var staerkt inficeret med tyfus, og 14.000 af de 40.000-50.000 fanger døde. Tyske civile fra naerliggende områder blev beordret ud for at se lejren den 24. april 1945, inden den blev braendt ned af den britiske haer i juni. Laengere mod syd befriede amerikanerne Dachau-lejren den 29. april. De fandt 39 jernbanevogne fyldt til randen med lig. Da soldaterne naermede sig lejren, blev de beskudt af Ss-vagter, som dog hurtigt blev draebt. I alt registrerede man 70.000 fanger i Dachausystemet. Soldaterne, der befriede de tyske lejre, var vrede og forfaerdede over, hvad de så, men det varede mange år, inden de skyldige blev stillet for en krigsret og straffet.
»I Majdanek fandt Den Røde Haer i juli 1944 1.000 udhungrede fanger og lagerbygninger fyldt med hår, kufferter, tøj og legetøj«