De sidste dage i Hitlers bunker
1. APRIL – 2. MAJ 1945
Det Tredje Rige kollapsede omkring ham i Berlin sent på foråret 1945, og Hitler så sig nødsaget til at traekke sig tilbage til det enorme underjordiske kompleks, han havde bygget under haven ved Rigskancelliet. Den nøjagtige dato er ukendt, og i store dele af januar og februar ser det ud, som om han stadig opholdt sig i kancelliet. Det var også her, han holdt sine daglige militaere møder. Mest sandsynligt er det, at han forlod bygningen i slutningen af februar eller begyndelsen af marts, hvorefter han tilbragte resten af sine dage i bunkeren (med enkelte ture i den friske luft). Det var fra denne underjordiske base, Hitler styrede de sidste dele af sit stadig skrumpende imperium. Det anslås, at omkring 2.000 mennesker i april 1945 arbejdede for føreren, både nede i og taet på bunkeren. Blandt disse var propagandaminister Joseph Goebbels, hvis familie også boede i bunkeren. Her blev de daglige møder holdt i et lille rum på 3 gange 4 meter, hvor op til 18 mennesker samledes om et lille bord og et kort. Hitler flyttede rundt på de tropper, som i virkeligheden var forsvundet eller var i så dårlig stand, at de ikke kunne udføre de ordrer, de modtog fra bunkeren. Den 9. marts beordrede Hitler et sidste desperat forsvarsforsøg – byen skulle holdes. Den indre forsvarszone blev udgjort af regeringskvarteret med bunkeren som centrum. Den 23. marts, efter bombningen af Berlins lufthavne, beordrede Hitler, at en lille landingsbane skulle etableres taet ved bunkeren. Indtil de sidste dage af krigen var der stadig lidt trafik med forsynings- og krigsfly. I disse sidste dage svingede Hitlers humør voldsomt fra fortvivlelse og apati til et euforisk håb om, at sejren stadig var mulig. Da russerne startede deres angreb mod Berlin, beordrede Hitler, at »bolsjevikkerne skulle drukne i et hav af blod!« Da Sovjetartilleriet begyndte bombningen af Berlins centrum den 20. april, var Hitler i fuld gang med fejringen af sin
56-års fødselsdag. Det var sidste gang, regimets vigtigste personligheder mødte hinanden. Gruppen omfattede Göring, Himmler, Bormann, von Ribbentrop og feltmarskal Keitel. Efter fejringen tog de fleste af dem hurtigt fra Berlin. Hitler overvejede også at flygte sydpå, men den 22. april besluttede han at blive i hovedstaden og – hvis byen skulle falde i fjendens kløer – begå selvmord. Dagen efter kom Albert Speer, Hitlers rustningsminister, for at sige farvel, før han fløj videre. Samme dag meddelte Göring, som opholdt sig i Berchtesgaden, at han ville overtage landets ledelse. Hitler beordrede Göring arresteret og fratog ham alle poster. Den 28. april afslørede nyhederne, at Himmler var ved at overgive sig til fjenden. Om aftenen den 28. april giftede Hitler og Eva Braun sig. Hitler dikterede sit testamente, og mens bombebragene hørtes i det fjerne, planlagde han sit selvmord og den følgende kremering. Den 30. april lige før kl. 16.00 skød Hitler sig i hovedet, mens Eva Braun tog cyanid. Deres lig blev pakket ind i taepper, båret til haven bag kancelliet og braendt, så ingen kunne identificere dem. Goebbels og hans kone begik også selvmord, men først efter de havde forgiftet deres seks børn. To dage senere sluttede krigen i Berlin, og sovjetiske soldater begyndte at lede efter Hitlers lig. Sovjetregeringen fastholdt i lang tid, at de havde fundet liget, og at de havde skilt sig af med det mange år senere. Det er dog naeppe korrekt. Tandrester fundet i haven ved bunkeren bekraeftede med stor sikkerhed, at Hitler var død. Stalin vidste dette inden udgangen af maj, men var nu så mistaenksom over for Vesten og Hitlers snuhed, at han fortalte Truman (under Potsdamkonferencen), at Hitler var undsluppet. Britiske undersøgelser bekraeftede dog, at Hitler havde taget sit eget liv. Flere sejlivede myter om, at diktatoren rent faktisk havde overlevet, fortsatte laenge efter krigen.