FELT­MARSKAL BERNARD MONTG­O­ME­RY (1887-1976)

Historien om 2 verdenskrig - - 2.VERDENSKRIG -

Han var søn af en en­gelsk-irsk pra­est og blev in­d­rul­let i ha­e­ren i 1908. Han tog del i de tid­lig­ste slag un­der 1. Ver­denskrig, ind­til en kug­le i lun­gen na­e­sten dra­eb­te ham. Han vend­te til­ba­ge til tje­ne­ste som stab­sof­fi­cer i mel­lem­krig­sti­den med op­ga­ver i Ir­land, In­di­en, Egyp­ten og Pa­la­esti­na, hvor han var an­svar­lig for at ned­ka­em­pe et op­rør i 1938. Han hav­de ry for at va­e­re et frem­ra­gen­de for­bil­le­de for si­ne sol­da­ter og var en me­ster i om­hyg­ge­lig plan­la­eg­ning. I Sla­get om Frank­rig var han le­der af

3. di­vi­sion, som han trak til­ba­ge fra Dun­kerque med re­la­tivt få tab. I de­cem­ber 1941 blev han ud­na­evnt til chef for den sy­døst­li­ge kom­man­do, hvor han in­si­ste­re­de på in­ten­siv tra­e­ning af sol­da­ter­ne. Han blev an­svar­lig for den 8. armé i au­gust 1942 og fik styr­ket sol­da­ter­nes moral på få uger. El-ala­me­in var hans mest be­røm­te sejr, og de ef­ter­føl­gen­de felt­tog i Ita­li­en og Nord­ve­st­eu­ro­pa, her­un­der be­fri­el­sen af Danmark, gjor­de hans navn el­sket. Han var sar­ka­stisk, in­to­le­rant, pra­len­de og egoi­stisk – og det over­skyg­ge­de nog­le gan­ge hans stra­te­gi­ske re­sul­ta­ter. Han var dår­lig til at sam­ar­bej­de, og takt og to­ne var helt ukendt for ham. Montg­o­me­ry var chef for land­trop­per­ne un­der in­va­sio­nen i Nor­man­di­et, og ef­ter kri­gen blev han ud­na­evnt til chef for ge­ne­ralsta­ben og fik adelstit­len Vi­sco­unt Montg­o­me­ry of Ala­me­in.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.