Symfonikere spiller kammermusik
Aarhus Symfoniorkester fylder efteråret og vintermånederne med sød musik med fire kammerkoncerter. Den første koncert finder sted denne søndag kl. 15, hvor man kan høre violiner, cello, kontrabas og bratsch folde sig ud i sammenspil med guitar, klarinet og obo til toner af Boccherini, Weber og Prokofiev. De øvrige koncerter finder sted den 27. november, den 29. januar og den 2. april. Billetterne koster 145 kr. i løssalg, men man kan købe en samlet koncertpakke med fire musikoplevelser for 300 kr.