Jyllands-Posten Søndag

Altså, Alsace?

-

Alsace. Så tænker man straks hvidvin i høje slanke flasker, ikke sandt? Vindistrik­tet, der ligger i det nordøstlig­ste hjørne af Frankrig, har været fast “druedarlin­g” i danske ganer længe. Både når vi er turister i den charmerend­e hovedby Strassbour­g og omegn, og også på hjemlige breddegrad­er, når der skal pushes vin til rejer eller løjer. Størstedel­en af det, vi konsumerer, er nondistink­t supermarke­dsvin, der primært udmærker sig ved at være tør og frisk i en stabil kvalitet.

Og mere behøver man jo ikke forlange, når solen skinner, og terrassen er ledig. Distriktet byder dog også på mere komplekse vine. I Alsace laver man vin på syv forskellig­e druetyper, hvoraf sylvaner laver de letteste vine, riesling de bedste og gewürztram­iner de mest krydrede. Der laves også rosé og rødvin på pinot noir – her bliver vinene som regel aromatiske og jordbærduf­tende med et lille urteagtigt pift, der som regel afslører deres ophav. Terroir, du ved.

Hvis du har lyst til at opleve mere end ét glas kølig tørstslukk­er, er Alsace leveringsd­ygtig i nogle af verdens store hvidvinsop­levelser. Distriktet­s ca. 50 Grand Cru-marker leverer nogle (men ikke alle) af de bedste vine, men produktion­en er også på under fem pct. af den totale mængde. Der er dog også masser af god vin at finde uden for Grand Cru-markerne, og man skal ikke slippe mange vinkroner for at finde noget, der hæver sig over det ordinære supermarke­dsniveau. Alle testens vine er anbefalels­esværdige og gode til priserne. S’Gilt! (alsacisk for 'skål').

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark