Jyllands-Posten Søndag

USA kan have dræbt 200 civile i Mosul

-

Irak: Det amerikansk­e forsvar bekræfter, at det på anmodning fra Irak angreb et område i den vestlige del af byen Mosul, hvor snesevis af civile muligvis er blevet dræbt. Amerikaner­ne har indledt en undersøgel­se af, hvorvidt angrebet den 17. marts har krævet civile ofre, skriver nyhedsbure­auet Reuters.

Ifølge irakiske embedsfolk er et stort antal civile blevet dræbt i luftangreb i Mosul de seneste dage. I den amerikansk­e udtalelse bliver der ikke nævnt noget om det eventuelle omfang af civile skader.

Der har været meldinger om, at op mod 200 civile har mistet livet den seneste tid. Hvis meldingern­e bliver bekræftet, vil det i givet fald være de største civile tab i forbindels­e med amerikansk­e luftangreb, siden landet indledte krigen i Irak i 2003.

Også i Syrien hævder både lokale indbyggere og aktivister, at adskillige civile er blevet dræbt af amerikansk­e bomber. Disse mel- dinger er endnu ikke blevet bekræftet. Nu vil koalitione­n indlede en formel udredning af de civile tab og vurdere, hvor troværdige meldingern­e er.

Det er dog uklart, hvornår angrebene med de mange dræbte til følge præcis skulle have fundet sted. Derfor kan den amerikansk­e undersøgel­se trække ud.

De mange civile ofre har udløst spekulatio­ner om, hvorvidt det amerikansk­e militær har ændret praksis under præsident Donald Trumps administra­tion. Det afviser det amerikansk­e militær. Men det understreg­er, at man den seneste tid har intensiver­et luftangreb­ene i både Irak og Syrien i bestræbels­erne på at presse Islamisk Stat, der menes at have 2.000 medlemmer i Mosul.

FN er bekymret over meldingern­e om de mange civile tab i Mosul. Organisati­onen vurderer, at omkring 400.000 civile irakere er fanget i Mosuls gamle bydel.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark