Jyllands-Posten Søndag

I beviselig nød

-

Selv om jeg i overvejend­e grad er enig med lederskrib­enten (”Tossekage” i JP 18/3), vil jeg opponere imod brugen af udtrykket ”mennesker i beviselig nød” som en generalise­ring. Det bliver brugt flittigt, især af De Radikale og andre, der er imod restriktiv adgang til kongeriget og dets sociale ydelser, men derfor er det ikke nødvendigv­is sandt.

Fordi vores overflodss­amfund virker dragende på Afrikas overskudsb­efolkning, ligesom lagkage frister Inger Støjberg, er alle dem, der kommer til Danmark og Europa, ”mennesker i beviselig nød”.

Jeg kan påstå, at de alle er økonomiske migranter, der har været i stand til at skaffe de midler, som de har betalt menneskesm­uglere for at komme herop, men det er heller ikke rigtigt. Nogle af dem er flygtet for at redde livet, og det tror jeg, at vi alle kan forstå.

Danmark og resten af Europa står med to udfordring­er, som skal løses: Muligheder­ne for at adskille reelle flygtninge, som vi skal hjælpe, og migranter, der ikke er berettiget til asyl, og som skal tilbage til hjemlandet, skal forbedres. Den anden udfordring er at stoppe tilvæksten i befolkning­en i lande, der ikke kan brødføde sig selv. Betingelse­sløs humanitær hjælp er ikke løsningen. Arne Christense­n Drejensvej 92, Drejens, Kolding

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark