Grundvand og vildfarelse

I JP 22/3 skriver direktør Morten Højer og områdedirektør Niels Peter Nørring, Landbrug og Fødevarer, at dansk grundvand har det godt, men befolkningen og EU-myndighederne er i en vildfarelse.

Det er jo skønt, at folk, som ikke er efterladt i en vildfarelse, ytrer sig, så vi vildfarne kan blive reddet.

De to direktører skriver, at »det er bydende nødvendigt, at grundvandets tilstand vurderes efter ensartede metoder«. Heri er jeg enig, og det gælder både målinger i tid og i rum.

Da de målinger, som direktørerne refererer til, formentlig er fra boringer, hvor der foretages grundvandsindvinding, er det jo forståeligt, at grundvandskvaliteten ser ud til at være blevet bedre – boringer lukket på grund af forurening (med kvælstof) er ikke længere med i statistikken. Og så fås et resultat, at grundvandskvaliteten er blevet bedre. Altså den manglede ensartethed ved grundvandsovervågning kan bruges til at få det til at se ud, som om grundvandskvaliteten er blevet bedre.

I øvrigt er den øgede kvælstofbelastning af miljøet flere år om at nå ned til grundvandet, så det er for tidligt at konkludere, at landbrugspakken ikke har en negativ indflydelse på grundvandskvaliteten.

Da de to direktører skriver, at EU-myndighederne er i vildfarelse, er det vel ikke fornuftigt, at Danmark skal følge EU’s vandrammedirektiv, men det ville være bedre, om de vildfarne EU-myndigheder fulgte de danske grænseværdier for indhold