Vi er stadig lidt bange for akwamuerne, og hvad de kan finde på.

gjort – tage magten til sig, dér hvor de befinder sig. Det lykkedes slaverne at erobre fortet ved Coral Bay ved at smugle knive med ind på fortet og dræbe de fleste af soldaterne, men en af dem nåede at flygte og advare den danske administration på hovedøen St. Thomas.

Fra fortet og Sødtmanns plantage bredte oprøret sig, og slaverne fik kontrol med flere plantager, og mange europæere blev dræbt. Men den 23. april 1734 endte det hele med, at danske og franske tropper generobrede kontrollen med øen. Det førte til, at de sidste overlevende oprørere sprang i døden fra klippekysten. Akwamuer bryder sig ikke om at blive regeret af nogen.

Kong Odeneho Kwafo Akoto III er i dag afklaret med, at hans folk efter en omtumlet historie nu lever i mindre og mere ydmyge omgivelser, efter at krigslykken vendte.

»Når noget går fremad, så går det som regel også tilbage igen,« siger kongen.

Den krigeriske historie kan i dag smitte af på andre stammers opfattelse af akwamuerne som en dominerende stamme. Også selv om Ghanas mange stammer efter uafhængigheden i 1957 officielt har forsonet sig.

»Jeg prøver i min æra at tone dette ned ved at række hånden venligt ud,« siger Odeneho Kwafo Akoto III.

Han har både en MBA i projektledelse og en uddannelse i sundhedsadministration, og nu skal der kæmpes en helt anden kamp. Først og fremmest for bedre uddannelse af folket – og forretningsmæssig fremgang.

»Nu foregår krigen inde i hovedet,« siger kongen.

Der er brug for fremgang, for ikke alle i akwamuernes land har det lige godt.

I området løber den store flod Volta ned mod Guldkysten. Den 1.600 km lange flod afvander et 400.000 km2 stort område i Ghana og flere andre lande. Mange af de slaver, som blev solgt på kysten til bl.a. danskerne, blev transporterer ned ad denne flod i kanoer. Siden begyndelsen af 1900-tallet, da jernbanen blev bygget, mistede floden sin betydning som transportvej.

Nu forsyner den store Akosombo-dæmning 100 km fra flodens udløb i Guineabugten det meste af Ghana med elektricitet. Samtidig har dæmningen, der stod færdig i 1965, skabt den 8.500 km2 store Voltasø, en af verdens største kunstige søer.

Lave lønninger og mangel på arbejde

I området sørger stribevis af fiskebrug for, at markederne i de omkringliggende byer er velforsynede med fisk. Også det danske firma Royal Danish Fish fra Hanstholm opererer i området og producerer årligt mere end 4.000 ton fisk af arten tilapia, der er den mest populære fisk i Ghana.

Ved søbredden er en gruppe kvinder i gang med at salte og røge fisk, som netop er kommet ind fra et af de privatejede dambrug ude i vandet.

Arbejdet dirigeres af den 26-årige Abraham Narh Kwadjo, der kalder sig selv for opsynsmand – samt en kvinde, som han kalder for Madam. Det er også hende, der tager fiskene med på markedet og sælger dem for ejeren af fiskeopdrættet.

»Vi putter salt i fiskene, så de kan holde sig friske. På en god dag kan vi hive omkring 2.000 til 3.000 fisk ind,« forklarer Abraham Narh Kwadjo. Han erkender, at livet i regionen ikke altid er lige let – f.eks. kan det være svært at få et job.

Det samme mener Marnie Awewe. Hun får en tjans med fiskene, når de bliver hentet ind – måske en gang om ugen eller et par gange om måneden.

»Please, hjælp os. Giv mig et job. Bare et Abraham Narh Kwadjo, opsynsmand på en fiskefarm hvilket som helst job,« siger Marnie Awewe. For dagens arbejde tjener hun, hvad der svarer til mellem mellem 7,5 og 15 kr. Ikke meget, når der kan være flere dage, til hun igen får noget at lave. Hendes mand er landmand og dyrker majs, så der er lidt mad på bordet, når hun ikke tjener nogen penge.

Hverken hun eller Abraham Narh Kwadjo tilhører akwamuerne, selv om de befinder sig i deres område. De tilhører den mindre Krobo-stamme og har stor respekt for de tidligere så krigeriske akwamuer.

»Vi er stadig lidt bange for akwamuerne, og hvad de kan finde på. De kan f.eks. stadig finde på at skyde op i luften med deres geværer, når der er festival,« forklarer Abraham Narh Kwadjo.

Hans liv er i en skærende kontrast til livet på det firestjernede Royal Senchi Hotel & Resort. Det er det første af sin art i det østlige Ghana, er skønt beliggende ned til floden og endda på vej til at få tildelt endnu en stjerne.

Bag hotellet står kontaktpersonen og høvdingen Nana Asamoah Yeboah-Afari I. I 1996 åbnede han det, der dengang var et meget mere ydmygt hotel. Siden 2010 investerede han sammen med en hollandsk investor 32 mio. US dollar i hotellet, der i dag har 180 fuldtidsansatte, en stor pool, en driving range, to tennisbaner og et topmoderne fitnesscenter.

»Vi ønsker lokal arbejdskraft, og 70 pct. af de ansatte er fra dette område,« forklarer Nana Asamoah Yeboah-Afari I.

Der er lang vej, før fiskepigen Marnie Awewe får råd til at bo på hotellet, for prisen for et dobbeltværelse begynder ved omkring 1.600 kr. Da vi besøger hotellet, ser vi ikke mange gæster, men Nana Asamoah YeboahAfari I fortæller, at hotellet satser på konferencer og turister, der ønsker fred og ro.

»I gennemsnit er vores belægningsprocent