Man tager skoene af, inden man går ind
Praksis Arkitekter har sat deres præg på dansk arkitektur gennem en række transformationsprojekter, der nænsomt smelter kulturarv og fortid sammen med et moderne præg. Nu skal tegnestuen genopbygge Svinkløv Badehotel, der for nylig nedbrændte.
For 11 år siden rykkede arkitektparret Mette Tony og Mads Bjørn Hansen teltpælene op og flyttede fra storbylarmen i København til fred, ro og fuglesang i Troense, en lille landsby på Tåsinge. Parret, der begge er uddannet ved Arkitektskolen i København, grundlagde Praksis Arkitekter hjemme i privaten, og det skulle vise sig at blive grundstenen til en af dansk arkitekturs førende tegnestuer på transformationsområdet. I dag har tegnestuen vokset sig ud af de hjemlige rammer og tæller mere end tyve medarbejdere i Troense og på et satellitkontor i København. Praksis Arkitekter har vundet adskillige priser for deres arbejde, heriblandt Henning Larsens Fonds hæderspris og Eckersbergmedaljen for deres særlige tilgang til faget.
»Vi prøver at tegne bygninger, der er langtidsholdbare og har en klassisk grundtone,« siger Mette Tony.
»Vi arbejder ikke så meget med kontraster, men mere med at få det nye og det eksisterende til at smelte sammen.«
Målet med at skabe langtidsholdbar arkitektur er grundtonen i tegnestuens tilgang til deres opgaver og årsagen til, at de bl.a. har vundet arkitektkonkurrencer på store projekter som det ikoniske Maltfabrikken i Ebeltoft, der skal være et nyt kraftcenter i lokallivet, Frihavns Tårnet, der omdanner en af de gamle DLG-siloer i Københavns Nordhavn fra industribetonklods til ejerlejligheder og ikke mindst det gamle Svinkløv Badehotel i Jammerbugten, der brændte sidste år og nu skal genopføres.
»Vi holder meget af at arbejde med opgaver, hvor kulturarven indgår. Det handler for os om at få nyt og gammelt til at sameksistere, så det nye er moderne og tiltalende og har nogle andre kvaliteter end det gamle. Det er mere transparent og imødekommende, men samtidig højnes kvalite- ten i det, der har stået der før,« siger Mette Tony og understreger, at det er en balancekunst, hvor man skal holde tungen lige i munden, når man arbejder med kulturarv og fredede bygninger.
Men det er også dér, at de største udfordringer – personlige såvel som professionelle – ligger.