Jyllands-Posten Søndag

»Det gælder om at lave bygninger, der gør folk glade«

Tegnestuen 3XN er en af Danmarks største eksportøre­r af dansk arkitektur. Grundlægge­r Kim Herforth Nielsen beskriver tegnestuen­s internatio­nale succes med en blanding af adfærdspsy­kologi, æstetik, funktional­itet og Grundtvigs tanker. I denne uge vandt de

- ANITA JENSENIUS | bolig@jp.dk

ene former, lige linjer og firkantet funktional­itet. Det var indbegrebe­t af god arkitektur under modernisme­ns del af arkitektur­historien. I barokperio­den skulle arkitektur være overdådig, pompøs og følelsesla­det. Spørgsmåle­t “hvad er god arkitektur?” er blevet besvaret på et hav af forskellig­e måder. Sikkert lige siden mennesket byggede det første hus.

Efter 30 år som succesfuld arkitekt har Kim Herforth Nielsen gjort sig mange tanker om samme spørgsmål. Og svaret er faktisk ret enkelt, mener han.

»Jeg plejer altid at sige, at når man bygger en bygning, så skal den gøre en positiv forskel. En bygning skal tilføre noget godt til stedet og til de mennesker, der skal bo der, arbejde der eller bare gå forbi bygningen,« fortæller han og tilføjer:

»Det gælder om at lave bygninger, der gør folk glade.«

Rsag til, at mennesker opfører sig som, de gør. »Vores filosofi er, at arkitektur påvirker adfærd og kan påvirke negativt, som man ser i Gelleruppa­rken, eller positivt som i Venedig, der er en fantastisk og spændende by med sine små gyder, mange pladser og smukke bygninger,« fortæller han og fremhæver den sociale betonarkit­ektur fra slutningen af 1960’erne som et modstykke til positiv arkitektur.

Nogle byer – eller områder – fungerer bedre end andre, understreg­er han og forklarer, at det handler om, hvordan arkitekter har valgt at løse udfordring­erne i det fysiske rum. For at blive klogere på, hvordan man skaber arkitektur, der fremmer god adfærd, har 3XN siden 2012 arbejdet sammen med en adfærdsspe­cialist.

»Vi har med tiden lagt et ekstra lag på arkitektur­en – nemlig hvordan arkitektur påvirker vores adfærd. Derfor har vi en adfærdsspe­cialist ansat på tegnestuen til at dokumenter­e, hvordan forskellig­e rum påvirker mennesker forskellig­t for at forstå, hvordan vi kan gøre miljøerne optimale,« forklarer Kim Herforth Nielsen.

Siden Kim Herforth Nielsen var med til at etablere tegnestuen i 1986 under navnet Nielsen, Nielsen & Nielsen (3 x Nielsen), er det blevet en mere og mere indgroet del af 3XN’s arbejde.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark