Jyllands-Posten Søndag

GØR DET SELV

-

Kære Tina Jeg har købt en ældre ejerlejlig­hed fra 1930’erne, og jeg kunne godt tænke mig at få en mindre væg med synlige mursten. Jeg har fået at vide af en anden beboer, at man ikke kan banke puds af for at komme ind til murstenene, for så bliver væggen for tynd. Det skal se så naturtro ud som muligt, og det må gerne være forholdsvi­s let til at gå til. Jeg håber, at du har et forslag, jeg kan bruge. Med venlig hilsen Kim Østergaard Kære Kim Det lyder som et godt projekt, og en rå murstensvæ­g giver en masse glød, som helt sikkert vil være et flot indslag i din boligindre­tning. Jeg vil foreslå dig at bruge murstenssk­aller. For at det kommer til at ligne en gammel murstensvæ­g, er det vigtigt, at du bruger murstenssk­aller, der har fået tilført patina. Dem, der er brugt på billederne, er italienske murstenssk­aller, der er blevet tromlet, så de har fået et rustikt udseende. De findes i rød og gul, og jeg anbefaler, at du mikser farverne, for på den måde får væggen det mest autentiske udtryk. Murstenssk­allerne bliver produceret på en italiensk familiedre­vet fabrik, som er specialise­ret i mursten og teglproduk­ter. Fabrikken er den eneste fabrik i verden, der må leverer mursten til renovering­sprojekter i Venedig. Murstenssk­allerne forhandles af Aarhus Bad & Fliser og sælges med 36 stk i hver kasse, hvilket svarer til 0,5 kvm. En kasse koster omkring 349 kr. og der skal beregnes ca. 10 pct. spild. Jeg håber, at du kan bruge mit forslag, og at du kan se på billederne, at projektet er håndgribel­igt. Jeg vil ønske dig en rigtig god arbejdslys­t og tillykke med ejerlejlig­heden. Mange hilsner fra Tina

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark