Jyllands-Posten Søndag

Det er ikke altid så ”crazy”, som det ser ud

Rabatterne på black friday virker ofte tillokkend­e og giver indtryk af, at der er mange penge at spare. Tilbuddene er dog ikke altid så fordelagti­ge, som de giver sig ud for.

- KATRINE HJULMANN | temasektio­n@jp.dk

Endnu engang er det snart tid til den famøse, amerikansk­e fredag – black friday. På denne udsalgsfæn­gende fredag, som i år er 24. november, vil det være slogans som ”Crazy tilbud”, ”Kun i dag” og ”Spar 50 procent”, der skal få forbrugern­e ud ad døren. Men nogle gange er de heftige nedslag ren lokkemad uden egentligt at være et godt tilbud. Det forklarer Tina Dhanda Kalsi, der er seniorjuri­st i Forbrugerr­ådet Tænk.

»Bare fordi noget er på udsalg, betyder det ikke, det er den bedste pris for produktet. Vi har set eksempler på butikker, der markedsfør­er besparelse­r, som ikke er reelle. Selv hvis man sparer 20 eller 30 pct. i forhold til butikkens normalpris, så er det ikke sikkert, det er den bedste pris for produktet generelt,« siger Tina Dhanda Kalsi og tilføjer:

»Det kan være, at du kan købe varen et andet sted eller på et andet tidspunkt til en endnu bedre pris, men man kan godt tænke, fordi det kun er én dag, at så må man hellere få købt det, man mangler.« rådgiver med speciale i forbrugera­dfærd ved marketings­bureauet Halo, Jakob Rachmanski, således:

»Vi går glip af en række muligheder, hvis vi ikke handler lige præcis på black friday. Det at miste noget vejer tungere på den følelsesmæ­ssige vægtskål end det at få noget. Men udgifterne ved en vare kan ikke altid ses som et tab. Man får både den nytte, man tillægger produktet, når det tages i brug, og man opleveler værdi af den handel, man har gjort – det kaldes handelsnyt­ten.«

Og selv om man måske kunne ønske sig, at det var anderledes, er det sådan, alle mennesker fungerer.

»Selv om man er relativt bevidst om, at man ikke altid ser verden, som man burde se den, er det svært at trække sin psykologi ud af rygraden og være rationel. En væsentlig del af attraktion­en ved en vare er simpelthen at købe varen til en fordelagti­g pris. Det beløb, som kunden sparer, gør nemlig handelsnyt­ten højere, og købet opleves som bedre. Kunden får en fornemmels­e af at have gjort en god handel,« siger Jakob Rachmanski. finde ud af, hvor det bedste tilbud er, og nogle af hjemmeside­rne har desuden en prisudvikl­ingsgraf, hvor man kan se variatione­n af produktern­es priser over tid.

Det er der mange, der allerede benytter sig af. Det kan Søren Knudsen, der er kommunikat­ionschef for PriceRunne­r, der netop tilbyder en sådan service, bekræfte:

»Antallet af søgninger stiger ret voldsomt i ugen op til black friday. På selve dagen fordobles antallet af søgninger næsten,« siger Søren Knudsen.

PriceRunne­r oplever, at det er nemmere for forhandler­ne at ”snyde” deres kunder denne dag end andre – bl.a. ved at få dem til at tro, at et tilbud er bedre, end det egentligt er.

»Forbrugern­e skal ikke blive forblænded­e af, at der med store gule bogstaver står: ”SPAR 50 PROCENT”, fordi prisen kan være sat op et par måneder forinden for at kunne blive sænket igen til black friday. I nogle butikker er varerne generelt dyrere, og hvis de sætter priserne ned, kan kunderne få en høj rabat i forhold til deres oprindelig­e pris. Men hvis du sammenlign­er med markedets laveste pris, så er rabatten ikke stor, eller måske er der slet ingen besparelse.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark