Lempede regler skal fylde de tomme sengepladser i psykiatrien
Politikerne vil lette reglerne, så patienterne f.eks. ikke nødvendigvis skal være til akut fare for andre for at få en af 150 særlige pladser.
Kun et halvt år efter de første af de 150 særlige pladser i psykiatrien blev oprettet, vil regeringen nu ændre reglerne for, hvilke patienter der kan få de omdiskuterede sengepladser.
Det sker, fordi 45 af de første 79 særlige pladser fortsat står tomme. Fremover skal visitationsreglerne lempes, lyder det fra Sundhedsog Ældreministeriet samt Børne- og Socialministeriet, som dermed erkender, at de seks kriterier for at blive visiteret til en af pladserne målrettet svært syge, udadreagerende og ofte misbrugende borgere, er så skrappe, at det er vanskeligt for kommunerne at finde patienter, som opfylder samtlige kriterier. Som Jyllands-posten tidligere har beskrevet, står omkring halvdelen af de dyre pladser tomme, alt imens der mangler sengepladser i hospitalspsykiatrien.
»Det kan hverken de psykiatriske patienter eller med- arbejdere på bosteder, hvor patienterne ikke kan rummes, være tjent med. De særlige pladser skulle også afhjælpe et akut problem, hvor medarbejdere på tragisk vis er blevet slået ihjel på deres job, fordi borgerne ikke har fået et stærkt nok psykiatrisk tilbud,« siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).
Hun henviser til, at en af årsagerne til, at pladserne ikke bliver brugt, er, at kriterierne er blevet for snævre.
»Derfor må vi lette kriterierne, så kommunerne nemmere kan henvise de borgere, der har behov for en stabil psykiatrisk og rehabiliterende indsats,« lyder det fra Ellen Trane Nørby.
Ikke akut farlig
Hun lægger op til, at patienterne ikke længere behøver at opfylde alle seks kriterier for at komme i betragtning, men kan nøjes med i alt fire af de seks kriterier.
Samtidig vil man lette på bl.a. farlighedskriteriet. Fremover er det ikke kun patienter, der er akut til fare for andre, som kan komme i betragtning, men også patienter, som risikerer at blive til fare for andre.
På tilsvarende vis skal det fremover ikke længere være et krav, at patienten har en psykiatrisk diagnose – også patienter, som »formodes at have en svær psykisk lidelse«, skal man kunne visitere. F.eks. kan der være tale om patienter, som endnu ikke er udredt og har fået stillet en diagnose.
Ellen Trane Nørby afviser, at de lempede krav indebærer en risiko for, at de særlige pladser fremover fyldes af mennesker uden svær psykisk sygdom og udadreagerende adfærd.
»Det, jeg hører, er, at vi har en gruppe mennesker, der har levet nogle meget omtumlede liv, som derfor ikke er blevet udredt og ikke har en diagnose på papiret. Men hvor de fagprofessionelle ikke er i tvivl om, at der er en psykisk sygdom, der kræver behandling. På grund af de nuværende kriterier kan de ikke henvises, selv om de faktisk har brug for dette tilbud. Det er én af de ting, vi skal ændre på,« siger ministeren.
Nikker ja
Hun lægger også op til fremover at give regionerne – i praksis de psykiatriske overlæger – mulighed for at udpege patienter, som kan have gavn af tilbuddet. I dag er det kun kommuneren, der kan indstille patienterne til de særlige pladser.
Selv om Dansk Folkeparti aldrig har været varm fortaler for de 150 særlige pladser, nikker sundhedsordfører Liselott Blixt ja til for- slaget om nye visitationskrav.
»Vi er i ordførergruppen blevet enige om, at man ikke behøver at opfylde alle kriterierne for at få en af pladserne. Der er simpelthen for mange og for stramme regler,« siger Liselott Blixt.
Allerhelst så hun en opprioritering af psykiatriens sengepladser og af den specialiserede psykiatri.
»De særlige pladser var et kompromis. Men nu prøver vi med de nye visitationsregler. Jeg håber, det bliver bedre. Ellers bliver vi nødt til at se på, om vi skal omlægge det hele,« siger Liselott Blixt.
Hos pårørende- og patientorganisationen Bedre Psykiatri mener generaldirektør Thorstein Theilgaard, at forslaget om ændrede visitationsregler så kort tid efter etablering vidner om, at politikerne har strikket den forkerte løsning sammen med de 150 særlige pladser.
»Så bør man tage den fulde og hele konsekvens og gentænke det hele. At lappe på en forkert model kommer der sjældent noget fornuftigt ud af,« siger Thorstein Theilgaard.
Han foreslår, at politikerne tænker de 150 særlige pladser sammen med psykiatrihandleplanens nye intensive pladser i hospitalspsykiatrien.