Eddy er en bøssekarl
”Færdig med Eddy” på Betty Nansen Teatret er en historie om Eddy, der igennem sin opvækst forsøger at lære at leve med sin homoseksualitet.
TEATER
FÆRDIG MED EDDY
Efter roman af Édouard Louis Iscenesættelse: Anna Balslev Scenografi: Frederikke Dalum Varighed: 1 time og 15 minutter Spiller til den 10. november på Edison Édouard Louis var kun 21 år, da han skrev sin selvbiografiske roman ”Færdig med Eddy Bellegueule” (2014), som handler om hans opvækst som homoseksuel dreng i et homofobisk underklassemiljø i Nordfrankrig. Nu sættes den op som teatermonolog på Betty Nansen Teatrets anneksscene Edison på Frederiksberg.
I rollen som Eddy spiller Morten Hee Andersen med drenget charme og humor. Han svajer lidt i hofterne, når han går, og han lader armene feje blidt igennem luften. Hans fysiske karaktertræk, som bogen selv lægger op til, er afdæmpede, men dog tydelige i udtrykket.
Eddy er homo – eller svans eller bøssekarl, som det siges i forestillingen – og åbningsscenen fortæller os, at det er han stolt af. Eller det er han blevet stolt af. I forestillingen følger vi ham igennem hans barndom med en hårdtslående, drikfældig far og en storrygende, uforstående mor, indtil han i slutningen flytter til storbyen for at studere.
Vi får uvægerligt sympati for Eddy, ikke mindst i kraft af Morten Hee Andersens omend noget overklassede portrættering af ham. Og beskrivelsen af Eddys konfliktfyldte opvækst er soleklar, fordi forlægget af Édouard Louis er velskrevet, replikkerne er tro mod oversættelsen af Agnete Dorph Stjernfelt, og formidlingen af teksten er ren og uforstyrret.
Bearbejdelsen til teater er af Simon K. Boberg i samarbejde med instruktøren Anna Balslev. Iscenesættel-
Eddy er homo – eller svans eller bøssekarl, som det siges i forestillingen – og åbningsscenen fortæller os, at det er han stolt af.