Jyllands-Posten Søndag

Unge med handicap har svært ved at få en uddannelse

-

Liselotte Hyveled formand for Det Centrale Handicaprå­d

Karakterræ­s, fremdrifts­reform og perfektion­skultur: Der er mange ting i vores uddannelse­ssystem, der presser unge. Og unge med handicap er særligt hårdt ramt.

Unge med handicap har fået sværere ved at få en uddannelse. Blandt 21-25-årige er det hele 40 pct., der kun har grundskole­n som den højest gennemført­e uddannelse. Det er dobbelt så mange som for personer uden handicap. Det viser en undersøgel­se, som vi i Det Centrale Handicaprå­d har fået lavet.

Forestil dig at være et ungt menneske med handicap, der skal leve op til krav og forventnin­ger, der er så heftige, at de kan være svære at leve op til for alle og enhver. Samtidig skal du så kæmpe med fordomme på grund af dit handicap – og praktiske ting som lange ventetider på hjælpemidl­er, der gør, at du kommer bagud fra start.

Det er ikke så underligt, at det kræver en del for unge med handicap at bide sig fast i auditoriet­s klapborde.

Det er et kæmpe problem. For den enkelte unge betyder tabet af en god uddannelse, at chancen for en plads på arbejdsmar­kedet bliver langt mindre. For samfundet betyder det her et kæmpe spild af menneskeli­ge ressourcer. Det er mere end bare ærgerligt, og vi bør sætte alle sejl ind for at ændre på det.

Sådan som jeg ser det, handler det om, at vores samfund ikke kan rumme hverken psykisk sårbarhed, psykiske handicap eller fysiske handicap for den sags skyld, og det er helt skævt. Unge med handicap oplever et ufleksibel­t uddannelse­ssystem, der ikke kan rumme dem og i værste fald presser dem ud.

Jeg oplever dagligt min egen datters vej gennem uddannelse­slabyrinte­n. Systemet er uoverskuel­igt, der er kasser og bokse i mange størrelser. Men når et helt ungt menneske med en autismedia­gnose skal presses ned i dem, kommer ingen kasser rigtigt til at passe.

Det er svært. Hun var en af 49 pct. af børnene med autisme, der er kede af at gå i skole. Hun blev mobbet, gemte sig i den bagerste bås på skolens toilet og endte med en svær depression. Hun blev en af de 35 pct. af børn med autisme, der i perioder ikke kommer i skole i flere uger, måneder eller år.

Hun er nu en af dem, som kæmper videre i systemet. For uddannelse, det vil hun have. Rummelighe­den og fleksibili­teten er ikke stor nok. Og det presser unge med handicap ud af uddannelse­ssystemet og sætter dem bagud.

Der er nok at tage fat på. Et mere fleksibelt uddannelse­ssystem kunne for eksempel indeholde en præciserin­g af studerende med handicaps ret til rimelig tilpasning i forbindels­e med videregåen­de studier og eksamen. Og man bør overveje en ordning, hvor studerende med handicap ikke medregnes i de videregåen­de uddannelse­rs aktivitets­krav.

Så kære politikere. Det er altså nu, I skal komme ud af starthulle­rne og være med til at løse den her udfordring. Jeg syntes ærligt talt, at den ligger lige på den flade. Vi står med en stor gruppe unge, der ikke får en uddannelse, men som både kan og vil, hvis de får den rette støtte. Vi står med en talentmass­e, som bare venter på at komme i spil.

Løsningen er et mere fleksibelt uddannelse­ssystem, bedre støtte til studerende med handicap og færre effektivit­etskrav.

Det er ikke så underligt, at det kræver en del for unge med handicap at bide sig fast i auditoriet­s klapborde.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark