Unge med handicap har svært ved at få en uddannelse

Liselotte Hyveled formand for Det Centrale Handicapråd

Karakterræs, fremdriftsreform og perfektionskultur: Der er mange ting i vores uddannelsessystem, der presser unge. Og unge med handicap er særligt hårdt ramt.

Unge med handicap har fået sværere ved at få en uddannelse. Blandt 21-25-årige er det hele 40 pct., der kun har grundskolen som den højest gennemførte uddannelse. Det er dobbelt så mange som for personer uden handicap. Det viser en undersøgelse, som vi i Det Centrale Handicapråd har fået lavet.

Forestil dig at være et ungt menneske med handicap, der skal leve op til krav og forventninger, der er så heftige, at de kan være svære at leve op til for alle og enhver. Samtidig skal du så kæmpe med fordomme på grund af dit handicap – og praktiske ting som lange ventetider på hjælpemidler, der gør, at du kommer bagud fra start.

Det er ikke så underligt, at det kræver en del for unge med handicap at bide sig fast i auditoriets klapborde.

Det er et kæmpe problem. For den enkelte unge betyder tabet af en god uddannelse, at chancen for en plads på arbejdsmarkedet bliver langt mindre. For samfundet betyder det her et kæmpe spild af menneskelige ressourcer. Det er mere end bare ærgerligt, og vi bør sætte alle sejl ind for at ændre på det.

Sådan som jeg ser det, handler det om, at vores samfund ikke kan rumme hverken psykisk sårbarhed, psykiske handicap eller fysiske handicap for den sags skyld, og det er helt skævt. Unge med handicap oplever et ufleksibelt uddannelsessystem, der ikke kan rumme dem og i værste fald presser dem ud.

Jeg oplever dagligt min egen datters vej gennem uddannelseslabyrinten. Systemet er uoverskueligt, der er kasser og bokse i mange størrelser. Men når et helt ungt menneske med en autismediagnose skal presses ned i dem, kommer ingen kasser rigtigt til at passe.

Det er svært. Hun var en af 49 pct. af børnene med autisme, der er kede af at gå i skole. Hun blev mobbet, gemte sig i den bagerste bås på skolens toilet og endte med en svær depression. Hun blev en af de 35 pct. af børn med autisme, der i perioder ikke kommer i skole i flere uger, måneder eller år.

Hun er nu en af dem, som kæmper videre i systemet. For uddannelse, det vil hun have. Rummeligheden og fleksibiliteten er ikke stor nok. Og det presser unge med handicap ud af uddannelsessystemet og sætter dem bagud.

Der er nok at tage fat på. Et mere fleksibelt uddannelsessystem kunne for eksempel indeholde en præcisering af studerende med handicaps ret til rimelig tilpasning i forbindelse med videregående studier og eksamen. Og man bør overveje en ordning, hvor studerende med handicap ikke medregnes i de videregående uddannelsers aktivitetskrav.

Så kære politikere. Det er altså nu, I skal komme ud af starthullerne og være med til at løse den her udfordring. Jeg syntes ærligt talt, at den ligger lige på den flade. Vi står med en stor gruppe unge, der ikke får en uddannelse, men som både kan og vil, hvis de får den rette støtte. Vi står med en talentmasse, som bare venter på at komme i spil.

Løsningen er et mere fleksibelt uddannelsessystem, bedre støtte til studerende med handicap og færre effektivitetskrav.

Det er ikke så underligt, at det kræver en del for unge med handicap at bide sig fast i auditoriets klapborde.