I lyset af nye nedskæringer: Fik dit barn skiftet ble i dag?

Anette S. Hansen pædagog, Galten

De første 1.000 dage i et menneskes liv er afgørende for dets fremtid. Alligevel bliver vi ved med at skære ned på daginstitutionsområdet, der endnu en gang står for skud. Og det er den vigtige omsorg til vores små børn, der igen bliver sparet på.

Det er eftermiddag i vuggestuen. Vi er seks på arbejde til 39 børn. Jeg er alene på en stue med seks børn under ét år. Børnene er nye i vuggestuen, så jeg kender dem ikke så godt, og de er ikke helt trygge ved mig endnu. To sidder i højstole og spiser, og jeg sidder på gulvet med fire børn, da jeg opdager, at ”Karen” har lavet i bleen.

Jeg kan ikke lade et barn i højstol ude af syne, så jeg venter lidt, i håbet om at en kollega snart duk- ker op. Da det ikke sker, vasker jeg hænder og mund på de børn, der er i gang med at spise, og sætter dem på gulvet. Jeg ved ikke, om de er blevet mætte, men nu har ”Karen” ligget med bleen alt for længe, og jeg er nødt til at finde en kollega.

Et par af børnene begynder at græde, da jeg forlader stuen, og den ene dreng falder og slår sig i forvirringen. Jeg må opgive min søgen og skynde mig tilbage for at trøste dem alle og puste på den bule, som han nu har fået i panden.

Efter 10 minutters tid kommer der en mor ind på stuen, som jeg kan bede om at hente en af mine kollegaer.

Endelig kan jeg skifte ”Karen”. Hun har fået rød numse, og enkelte steder er der gået hul på huden. Hun græder, mens jeg vasker og tørrer hende. Dette er ikke et enestående eksempel. Det er en situation, som pædagogisk personale står i hver dag. Man kan kun være ét sted ad gangen.

Men hvad er så vigtigst? Er det at skifte en lorteble, trøste det barn, der græder hjerteskærende og savner sin mor, eller er det at stå i krybberummet og vugge det lille skrigende barn, der ikke kan falde i søvn selv?

Forskning viser, at de første 1.000 dage i et menneskes liv er afgørende for resten af opvæksten, og de fleste børn i Danmark begynder i daginstitution eller dagpleje i 10-11 måneders alderen. Ikke fordi det er barnets behov at blive passet ude, men fordi der er brug for forældrene på arbejdsmarkedet.

Der er gentagne gange gennem tiden skåret ned på daginstitutions- området, og jeg er sikker på, at mange af mine kollegaer vil give mig ret i, at der for længst er skåret ind til benet. Alligevel vil 42 af landets kommuner tilsammen spare 127 mio. kr. på 0-5 års-området i 2019. Kan vi virkelig være det bekendt?

Hvornår vågner folketingspolitikerne op og indser, at det er på tide at få indført minimumsnormeringer, så vi kan sikre daginstitutioner, der kan tage ordentligt hånd om de små børns trivsel og udvikling?

Mange steder i landet er forældrene gået sammen i kampen imod endnu en omgang nedskæringer i kommunerne.

I håbet om at den tendens vil sprede sig, opfordrer jeg forældre i alle kommuner landet over til at stå sammen og kæmpe for deres børns ret til ordentlige vilkår i deres daginstitution.

Jeg er sikker på, at mange af mine kollegaer vil give mig ret i, at der for længst er skåret ind til benet. Alligevel vil 42 af landets kommuner tilsammen spare 127 mio. kr. på 0-5-års-området i 2019.