Væk med frygten – vi skal lære programmering

Stine Nymann Eriksen ingeniørstud., Matematik og Teknologi DTU, KGS. Lyngby

Da jeg blev optaget på ingeniørstudiet, havde jeg og mange medstuderende frygt og fordomme for faget programmering. For langt de fleste fordufter fordommene og bekymringerne dog ligesom alkoholen kort efter rusturen, når de får prøvet faget af. Der er en stor utappet ressource af elever, der bå- de har evnerne og lysten til at blive rigtig gode programmører, hvis de vel at mærke opdager faget.

Jeg foreslår, at programmering bliver tilbudt som valgfag i gymnasiet på minimum C-niveau. I dag indgår så forskellige fag som oldtidskundskab, idræt og billedkunst i den grundpakke, som gymnasierne kalder almen dannelse. Men den virkelighed, vi skal forberede vores unge på i dag, er en helt anden end tidligere. Jovist, det kan stadig være relevant at lære om Platon og om det gyldne snit. Men det er mindst ligeså vigtigt at forstå den teknologi, som i fremtiden kun vil blive en endnu større del af vores hverdag.

Københavns Universitet har netop introduceret en ny kandidatuddannelse kaldet Social Data Science, som skal uddanne samfundsvidenskabelige bachelorer i programmering og big data, fordi erhvervslivet efterspørger det, og fordi en stor del af forskningen i fremtiden vil drives frem af disse værktøjer.

Programmering er ikke længere et specialistfag. Også økonomer og sociologer vil i fremtiden få brug for at programmere.

Men selv hvis eleverne ikke direkte kommer til at bruge programmering som redskab, udvikler de vigtige kompetencer, når de lærer at programmere. De bliver bedre til at løse problemer. De lærer fundamental logik, hvilket er udgangspunktet for rationel tænkning og argumentation. De lærer den stringens, der er nødvendig for at programmere – at der ikke må mangle informationer, og at en tekst skal være kompakt og utvetydig.

Disse egenskaber er nyttige i alle fag. Det kan sågar hjælpe den kommende sygeplejerske med at kommunikere et budskab klart og tydeligt.