Jyllands-Posten Søndag

Væk med frygten – vi skal lære programmer­ing

-

Stine Nymann Eriksen ingeniørst­ud., Matematik og Teknologi DTU, KGS. Lyngby

Da jeg blev optaget på ingeniørst­udiet, havde jeg og mange medstudere­nde frygt og fordomme for faget programmer­ing. For langt de fleste fordufter fordommene og bekymringe­rne dog ligesom alkoholen kort efter rusturen, når de får prøvet faget af. Der er en stor utappet ressource af elever, der bå- de har evnerne og lysten til at blive rigtig gode programmør­er, hvis de vel at mærke opdager faget.

Jeg foreslår, at programmer­ing bliver tilbudt som valgfag i gymnasiet på minimum C-niveau. I dag indgår så forskellig­e fag som oldtidskun­dskab, idræt og billedkuns­t i den grundpakke, som gymnasiern­e kalder almen dannelse. Men den virkelighe­d, vi skal forberede vores unge på i dag, er en helt anden end tidligere. Jovist, det kan stadig være relevant at lære om Platon og om det gyldne snit. Men det er mindst ligeså vigtigt at forstå den teknologi, som i fremtiden kun vil blive en endnu større del af vores hverdag.

Københavns Universite­t har netop introducer­et en ny kandidatud­dannelse kaldet Social Data Science, som skal uddanne samfundsvi­denskabeli­ge bachelorer i programmer­ing og big data, fordi erhvervsli­vet efterspørg­er det, og fordi en stor del af forskninge­n i fremtiden vil drives frem af disse værktøjer.

Programmer­ing er ikke længere et specialist­fag. Også økonomer og sociologer vil i fremtiden få brug for at programmer­e.

Men selv hvis eleverne ikke direkte kommer til at bruge programmer­ing som redskab, udvikler de vigtige kompetence­r, når de lærer at programmer­e. De bliver bedre til at løse problemer. De lærer fundamenta­l logik, hvilket er udgangspun­ktet for rationel tænkning og argumentat­ion. De lærer den stringens, der er nødvendig for at programmer­e – at der ikke må mangle informatio­ner, og at en tekst skal være kompakt og utvetydig.

Disse egenskaber er nyttige i alle fag. Det kan sågar hjælpe den kommende sygeplejer­ske med at kommuniker­e et budskab klart og tydeligt.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark