Dansk jubelår har vakt opsigt – nu vil de største hold også have danskerne
Flere danske ryttere har fået deres gennembrud og leveret store sejre i løbet af 2018. Det skyldes både en særlig gruppe talenter og nogle markante, afgørende valg, mener eksperter.
Danskerne havde bevist, at de ikke var værd at satse på.
Flere af dem havde måske et stort potentiale, men når de for alvor blev testet, gik det som regel galt.
»Det var svært at være dansk rytter for seks-syv år siden. De havde en lav markedsværdi, og blandt de største cykelhold havde danskerne ry for at blegne, når de blev professionelle. Men det har ændret sig nu,« siger Morten Bennekou, sportsdirektør hos World Tour-holdet Team Sunweb.
Forvandlingen er blevet tydelig gennem et succesfuldt 2018, der er blevet skabt af nogle af de ryttere, som Morten Bennekou har haft ansvaret for som tidligere talentchef og træner i Danmarks Cykle Union.
Ja, faktisk har ryttere som Søren Kragh Andersen, Mads Pedersen og Magnus Cort imponeret så meget, at selv e–t af verdens mest succesfulde hold har fået øjnene op for dem.
»Ja, absolut. Man kan ikke nævne et hold, der ikke er interesseret i den slags ryttere,« siger Carsten Jeppesen, teknisk direktør hos Team Sky.
Lørdag blev årets sidste store cykelløb kørt, da franskmanden Thibaut Pinot vandt Lombardiet Rundt. For en gangs skyld var ingen af danskerne i en hovedrolle. Jakob Fuglsang blev bedste dansker med en 20.-plads, tre og et halvt minut efter Pinot.
I løbet af den seneste måned har Søren Kragh Andersen ellers vundet ParisTours, mens Michael Valgren længe lignede en overraskende verdensmester med et imponerende soloangreb, inden han til sidst endte som nummer syv ved VM 2018.
Ved årets VM imponerede den næste generation også med den 19-årige Mikkel Bjerg i spidsen, der genvandt U23-enkeltstarten med Mathias Norsgaard Jørgensen som bronzevinder.
Men hvordan er det kommet så vidt? Lad os begynde med en jublende Michael Valgren.
De store triumfer
Med armene spredt ud til siden og næverne knyttet sammen brølede den 27-årige cykelprofil – den første danske vinder af Amstel Gold Race i over 20 år – da han havde sprintet sig til den prestigefyldte sejr i april 2018.
Et par uger forinden havde Mads Pedersen trampet af sted på opløbsstrækningen for at hente profilen Niki Terpstra i Flandern Rundt. Missionen mislykkedes, men den 22-årige gut blev efterfølgende hyldet for sit store, internationale gennembrud, ligesom den 25-årige Magnus Cort vakte opsigt, da han i juli blev den første danske Tour de France-etapevinder siden 2009.
Den slags resultater avler mere succes, mener Kasper Asgreen på 23 år fra Deceuninck-quick-step, der fik sin Grand Tour-debut under årets Vuelta a España.
»Det er dem, jeg altid har målt mig med, når vi har trænet sammen. Så når de begynder at vinde de store løb, motiverer det mig naturligvis. Det giver mig tro på, at jeg kan gøre det samme,« siger han.
Netop dét aspekt er en vigtig årsag til den danske succes ifølge Carsten Jeppesen, der også peger på rytternes uddannelse som en del af forklaringen.
»Man ved, at danske ryttere er ekstremt godt skolet. Hos Team Sky har vi set man- ge talenter, der hele tiden ryger på røven i feltet, eller som man ikke kan sende ned for at hente flasker. Sådan er det ikke med danskerne. De kan alle de basale ting,« siger Carsten Jeppesen.
Den slags essentielle evner kommer kun på plads gennem målrettet træning, ifølge den tidligere talenttræner Morten Bennekou.
»De danske ungdomshold er kendetegnet ved, at vi er gode til at samarbejde som et hold. Når rytterne skal tage skridtet ud til de store hold, er det vigtigt, at de både kan køre deres egen chance og være med til at hjælpe andre,« siger han.
Tvunget væk fra Danmark
Én ting er at være et spirende talent – noget andet er at få det endelige gennembrud. Nogle har begrædt, at Danmark ikke længere har et World Tour-hold som i særligt 00’erne med Bjarne Riis i spidsen, mens andre har forsøgt at etablere et nyt.
Morten Bennekou ser det snarere som en god ting, at rytterne ikke bliver suget op af ét hold.
»For de unge talenter har det nok været en fordel, at de har været tvunget til at kigge uden for Danmark og vælge det hold, der passer bedst til dem sportsligt og socialt. Tidligere har de måske druknet lidt på et hold fuld af verdensstjerner, og jeg tror, at det er en fordel, at de er spredt mere ud nu.«
Samtidig er ryttere som Magnus Cort og Niklas Eg flyttet til destinationer som spanske Girona for at kunne træne i mere kuperet terræn.
»Det kan virke besnærende at leve som cykelrytter, men det kræver, at man allerede som ung begynder at leve et meget struktureret liv og træffe nogle store valg. Vi har tidligere set mange spirende talenter, der forsvandt, fordi de ikke kunne få det til at hænge sammen. Det kan jeg godt forstå, for det er virkelig hårdt. Men den her gruppe har forstået at lide alle de afsavn, der er nødvendige,« siger Morten Bennekou.
Overvejer udlandet
Kasper Asgreen har truffet flere af den slags valg, blandt andet med skiftet til QuickStep. Nu overvejer han at følge kollegaernes eksempel ved at flytte til udlandet.
»Da jeg fik kontrakt med Quick-step, havde jeg lige fået ny lejlighed i Danmark med min kæreste. Vi havde endelig fået en base, og det fungerer rigtig fint i forhold til min karriere lige nu. Men jeg overvejer helt sikkert, om en flytning kan være med til at rykke mit niveau i fremtiden,« siger han.
Succesen har gjort, at virkeligheden har ændret sig. Nu har de danske ryttere bevist, at de er værd at satse på. De har ofte et stort potentiale, og når de for alvor bliver testet, går det som regel godt.
»Vi skal huske, hvor unge de egentlig er – der er mange gode år i dem, og mange af dem er kun lige begyndt. Det ser lyst ud,« siger Carsten Jeppesen og bliver bakket op af Morten Bennekou.
»Dem, der har succes nu, baner vejen for de næste talenter. Den næste generation får lidt lettere ved at få kontrakter, fordi de er danskere. Så må vi bare håbe, at de kan leve op til det.«
Det er dem, jeg altid har målt mig med, når vi har trænet sammen. Så når de begynder at vinde de store løb, motiverer det mig naturligvis. Det giver mig tro på, at jeg kan gøre det samme. Kasper Asgreen, Quick-step