Jyllands-Posten Søndag

Kun én entreprenø­r har budt på letbaneopg­ave

Hastigheds­opgraderin­gen af Grenaabane­n er forsinket, fordi ingen kan eller vil løse opgaven med at nedlægge og opgradere de usikrede overkørsle­r.

- MARIE-LOUISE ANDERSEN

»Dybt kritisabel­t.« Det er DFtranspor­tordfører Kim Chri- stiansens umiddelbar­e reaktion på det svar, som han har fået på Banedanmar­ks forsinkels­e af hastigheds­opgraderin­g på Grenaabane­n.

Et tilbud

Som JP Aarhus tidligere har omtalt, faldt det transporto­rdføreren for brystet, at letbanen til marts kun åbner med ét tog i timen til Grenaa, fordi Banedanmar­ks hastigheds­opgraderin­g til 100 km/t. endnu ikke er færdig. Han bad derfor transport- minister Ole Birk Olesen (LA) svare på, hvorfor arbejdet med at nedlægge eller opgradere overkørsle­r på strækninge­n ikke er afsluttet.

I et svar fra Banedanmar­k dateret den 9. oktober fremgår det, at der kun kom ét entreprenø­rtilbud om at opgradere overkørsle­rne, og at det var for dyrt og i øvrigt ikke levede op til Banedanmar­ks krav – det var ikke »konditions­mæssigt« og »tilbudssum­men var væsentlig højere end den afsatte øko- nomiske ramme«, står der.

»Det kan ikke passe, at man skal forsinke et stykke infrastruk­tur i et halvt år, fordi der ikke er nogen til at løse opgaven. Så må de selv trække i gummistøvl­erne,« siger Kim Christians­en, der er valgt i Østjylland.

Hvorfor så problemati­sk?

Der er ifølge Banedanmar­k påbegyndt en »uforpligte­nde dialog« med tilbudsgiv­eren i den forgangne uge 41, og det vil i den nærmeste tid blive belyst, hvilke konsekvens­er det får for tid og økonomi, at der ikke er nogen til at løse opgaven. Samtidig skal muligheden for at tildele opgaven til en anden entreprenø­r efter Banedanmar­ks valg undersøges.

Kim Christians­en er slet ikke tilfreds med svaret og har nu spurgt, hvem det er der kan løse opgaven.

»Alt smuldrer mellem fingrene på dem. Jeg vil have belyst, hvorfor det er så problemati­sk.«

Den nye forklaring på forsinkels­en er ny for Norddjurs’ borgmester Jan Petersen (S).

»Enhver forsinkels­e er hamrende ærgerlig, og det er uden for vores domæne at handle på det, men jeg håber, at Banedanmar­k gør sig umage med at få det til at lykkes. Der har været forsinkels­er nok på strækninge­n,« siger han, der vil tage kontakt til Df-transporto­rdføreren for at høre hans nærmere vurdering af sagen.

 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark