Jyllands-Posten Søndag

»FOLK EFTERSPØRG­ER SJÆLDNE OG UNIKKE MØBLER«

-

Dorte Værnø, direktør i Dansk Møbelkunst Gallery

Hvorfor er dansk møbeldesig­n noget helt særligt?

»Det 20. århundrede var en helt særlig periode for dansk møbeldesig­n, der udviklede sig fra at fokusere på reprodukti­oner til skabelsen af moderne møbler fri for detaljer, der alligevel kun havde æstetisk værdi. De danske møbeldesig­nere havde en meget praktisk tilgang til møbeldesig­n og i samarbejde med datidens dygtige møbelsnedk­ere skabte de møbler, hvor funktional­itet og kvalitet gik op i en højere enhed.«

Hvad er tendensen netop nu?

»Vi sælger kun møbler, der er produceret i den periode, hvor de også er tegnet. Senere reprodukti­oner fra andre end den originale skaber interesser­er ikke vores kunder. De efterspørg­er desuden i højere grad mere sjældne og unikke møbler.«

Hvad er din egen favorit, når det gælder dansk møbeldesig­n?

»Poul Kjærholms “Pk25”-stol bliver jeg aldrig træt af. Den er konstruere­t af blot en enkelt stålramme, og det giver den et meget skulpturel­t udtryk. Stolen var Poul Kjærholms afgangspro­jekt fra Kunsthåndv­ærkerskole­n i 1952, og den er et godt eksempel på en møbelarkit­ekt, der havde en klar vision, som han formåede at bevare gennem hele karrieren.«

 ?? Foto: Tim Bjørn/fritz Hansen ?? “Ægget” designet afArne Jacobsen i 1958 dekoreret af kunstneren­Tal R i anledning af stolens 50-års jubilæum.
Foto: Tim Bjørn/fritz Hansen “Ægget” designet afArne Jacobsen i 1958 dekoreret af kunstneren­Tal R i anledning af stolens 50-års jubilæum.
 ?? Foto: PR ?? Håndlavede møbler har en lang tradition i Danmark. Her ses et værksted i 1930’erne, hvor der samles lænestole af træ.
Foto: PR Håndlavede møbler har en lang tradition i Danmark. Her ses et værksted i 1930’erne, hvor der samles lænestole af træ.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark