Liebhaverboligen må gerne være intelligent

Liebhaveri handler i høj grad om komfort, og moderne komfort handler i høj grad om det intelligente hjem.

Det er snart mange år siden, at vi begyndte at tale om det intelligente køleskab, der selv kan advisere, når mælken er ved at være sur, eller når der mangler smør på hylden. Så langt er vi ikke helt nået endnu, da det digitale økosystem ikke er på plads.

Men til gengæld har vi fået en lang række andre digitale hjælpemidler i boligen – elektriske dørlåse, der kan åbnes og lukkes med en app, sensorstyrede vinduer, der selv lukker, når det bliver regnvejr, og automatisk advarsel ved brud på et vandrør er blot nogle af mulighederne.

Det fælles bindeled er i høj grad det, vi i dag kalder for ’Internet of Things’. Sensorer som sådan er der ikke så meget nyt i, men til gengæld er det nyt, at de kan bindes sammen og kommunikere med hinanden på kryds og tværs.

F.eks. har Danfoss designet en styreenhed, hvortil der kan kobles helt op til 49 enheder – f.eks. trådløse termostater – hvilket muliggør central styring af gulvvarme eller radiatorer i hele huset. Allerede i dag kan sensorer advare om f.eks. brud på et vandrør, og på sigt bliver brandvæsenet automatisk tilkaldt, hvis sensorerne registrerer markant forhøjet temperatur eller røgudvikling.

Lukket eller åben standard

I alt er der fire primære fokusområder for digital teknologi til boligen, nemlig lys og varme, indeklima, sikkerhed og underholdning.

I en nyopført bolig, f.eks. en projektlejlighed, vil den digitale teknologi som oftest være integreret i boligen i forbindelse med opførelsen, mens den i en ældre bolig i sagens natur skal eftermonteres.

Mulighederne er mange, men typisk skal man kigge efter, om der er tale om en åben standard eller ej. Som eksempel på en proprietær, altså lukket standard, kan nævnes IHC – Intelligent