Millioner skal gøre omstridte regnemodeller mere sociale
Partier vil bruge 50 mio. kr. på at udvikle metoder, der bedre kan måle effekterne af investeringer i eksempelvis ældre og børn.
Efter årelange politiske slagsmål om de regnemodeller, der måler og vejer effekterne af forskellige politiske forslag, er partierne i Folketinget nået til en sjælden enighed.
Fra Enhedslisten til Liberal Alliance er politikerne nu klar til at afsætte 50 mio. kr. fra satspuljen – populært kaldet de svages finanslov – til at videreudvikle en ny regnemodel, der er specialiseret i at beregne effekterne af sociale indsatser.
Mens Socialdemokratiet håber, at det kan rykke ved de »skævheder«, som partier mener findes i regnemodeller helt inde i Finansministeriets maskinrum, så maner finansministeren selv til besindighed.
I centrum for den nye aftale står Den Socialøkonomiske Investeringsmodel – forkortet SØM. Modellen kan sætte tal på, hvilke afled- te effekter det kan have for en kommunes økonomi, hvis den investerer et konkret beløb i at hjælpe for eksempel hjemløse eller alkoholikere.
Hvor meget vil det kunne spare kommunen i form af færre sundhedsudgifter og mindre kriminalitet?
Den relativt nye model er udviklet af Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og er af Socialdemokratiet blevet udråbt til lidt af et columbusæg. Partiet mener, at modellen er et eksempel på, hvordan man kan få »et mere retvisende billede« af gevinsterne ved at bruge skatteydernes penge på offentligt forbrug.
Partiets børne- og socialordfører, Pernille Rosenkrantz-theil, har med partikollega Ane Halsboe-jørgensen (S) i en bog for nylig kritiseret særligt statens store lommeregnere i Finansministeriet for at regne »helt skævt«.
Mens eksempelvis skattelettelser til en vis grad kan finansiere sig selv, fordi det får folk til at arbejde mere, tager modellerne ikke højde for de – ifølge S-politikerne – åbenlyse positive effekter af offentlige investeringer i eksempelvis flere pædagoger.
»Det beslutningsgrundlag, vi har i dag, er upræcist. Hvis vi bruger en milliard på et område, så kan vi ikke se, om de penge giver et afkast, og om der er en positiv effekt eller ej,« siger Pernille Rosenkrantz-theil.
Hun ser et stort potentiale i at udbrede Søm-modellen til andre områder end socialpolitik. Først for ligger ifølge hende de afledte effekter af at investere offentlige midler i børn, jobindsatser og efteruddannelse.
»Jeg tror, det vil gøre, at vi som politikere træffer klogere beslutninger,« supplerer Ane Halsboe-jørgensen.
Velfærd kan gå i minus
I den liberale tænketank Cepos mener cheføkonom Mads Lundby Hansen, at det kan være »nyttigt« med mere viden om effekterne af offentligt forbrug. Særligt, hvad det betyder for arbejdsudbuddet – kort sagt, hvordan et tiltag påvirker folks lyst til at arbejde.
»Men det er vigtigt at huske, at effekterne både kan være positive og negative. Når man lytter til Rosenkrantz-theil, lyder det, som om der kun er positive effekter,« siger Mads Lundby Hansen og nævner investeringer i sundhed som et eksempel.
»Hvis du og jeg kommer til skade, og vi har et velfungerende offentligt sundhedssystem, kan vi komme hur- tigt tilbage på arbejde. Det er positivt for arbejdsudbuddet. Men når vi får stillet gratis sundhedstilbud til rådighed og slipper for at købe en dyr sundhedsforsikring, behøver vi ikke hver især arbejde så hårdt for at dække vores behov for den slags ydelser. Og det kan trække arbejdsudbuddet ned.«
Undersøgelser af effekt
Nu skal Finansministeriet komme med et oplæg til, hvordan de 50 mio. kr. konkret skal bruges. Det kunne være undersøgelser af effekterne af offentlig udgifter til børne- eller ældreområdet i kommunerne, oplyser finansminister Kristian Jensen (V).
Han betoner dog, at metoderne fra Søm-modellen ikke er egnet til at blive direkte overført til de store regnemaskiner i Finansministeriet.
»Arbejdet med Finansministeriets regnemodeller – og herunder de dynamiske effekter af offentlige udgifter, vil ikke kunne blive baseret på SØM,« udtaler ministeren i en kommentar.
Kristian Jensen tilføjer dog, at hvis Søm-modellen skaber ny viden om effekterne af konkrete politiske initiativer, vil det »indgå i arbejdet« med grundlaget for Finansministeriets økonomiske modeller.