I verdens yngste nation udkæmpes en af verdens blodigste borgerkrige
Borgerkrigen i Sydsudan er har kostet 400.000 mennesker livet, viser en ny rapport. Landets ambassadør i USA afviser tallene, som han mener er for høje.
Der er ingen tvivl om, at borgerkrigen i Sydsudan langsomt har ædt landet op igennem de seneste fem år. Men nu viser en ny rapport, at de tidligere estimater om krigens ofre har været alt for milde.
I rapporten anslår forskere fra London School of Hygiene and Tropical Medicine, at op mod 400.000 mennesker har mistet livet i Sydsudan, heraf er halvdelen omkommet som følge af vold.
Borgerkrigens dræbte er hovedsaligt mænd, men også kvinder og børn lider under kamphandlingerne, der ifølge forskerne har sendt næsten 2 mio. mennesker på flugt.
De mennesker, som ikke er døde af voldelige handlinger, er således omkommet af de ødelæggelser, som krig medfører, vurderer forskerne. Det være sig sygdom og mangel på lægebehandling, der er svært tilgængelig.
Borgerkrigen i Sydsudan kan dermed regnes som en af de blodigste konflikter i dette århundrede.
Til sammenligning har borgerkrigen i Syrien, ifølge The Syrian Observatory for Human Rights, kostet omkring 500.000 mennesker livet.
Et konservativt bud
Fastlæggelse af dødstal i konfliktzoner er notorisk vanskeligt, fordi store dele af befolkningen ofte er på flugt, og tal og statistikker er svært tilgængelige.
Sydsudans ambassadør i Washington, Gordon Buay, har dog også udtalt til Washington Post, at estimatet i hans optik »ikke er korrekt«. Han vil placere dødstallet på mindre end 20.000.
»Hvis du medregner sygdomme og alting, ville det være mindre end 20.000,« sagde han.
Men Francesco Checci, der har ledet studiet, mener, at rapportens estimat er konservativt – og snarere er det for lavt.
I rapporten fastslår forskerne, at bl.a. usikkerhed om befolkingsbetegnelser og underrapportering af barnedød faktisk kan have ført til »mild eller moderat underestimering af dødsantallet«, der altså står i stærk kontrast til tidligere estimater på 50.000 døde.
Et land i knæ
Sydsudan fik sin selvstændighed for syv år siden, hvilket gør landet til den yngste nation i verden.
Bruddet med Sudan kom efter årtier med dødelige konflikter, der endte med selvstændighed.
To års skrøbelig fred blev det til, inden krig igen brød ud i 2013 efter politiske uoverensstemmelser mellem præsident Salva Kiir fra den etniske Dinka-gruppe og vicepræsident Riek Machar fra Nuer-gruppen førte til en væbnet konflikt.
Såret startede i Juba, landets hovedstad, og snart voksede krigen sig til en flænge igennem landet.
Journalister og humanitære organisationer har siden indsamlet bevismateriale, der vidner om omfattende grusomheder begået af begge sider af konflikten. I nogle områder blev hele landsbyer jævnet med jorden, kvinder voldtaget, og børn brændt levende.
Nationen blødte, og allerede i 2015 forsøgte parterne at hele sårene med en fredsaftale, der dog faldt sammen igen samme år.
Den 12. september i år forsøgte de to modstandere sig igen. Den tidligere vicepræsident og nu oppositionsleder Riek Machar underskrev en ny fredsaftale med Salva Kiir på et topmøde i Etiopien. Machar fik lovning på, at magtdelingen denne gang ville blive overholdt, og aftalen genindsatte ham som landets vicepræsident.
Tvivl om fredsaftalen
Den nye aftale er en enighed om at dele magtens kage mellem stammerne i Sydsudan. Først de store stammer, Dinka- og Nuer-folket, som henholdsvis Salva Kiir og Riek Machar repræsenterer og så de mindre stammer.
Planen har ikke været at se Sydsudan som en helstøbt nation, men som en sammenslutning af stammer.
Det er endnu svært at sige, om den nyligt underskrevne fredsaftale kan dæmme op for den ødelæggelse, som har hærget landet i syv år. Der meldes allerede om brud på våbenhvilen, og et tilbageblik viser, at den unge nations ry for vellykkede fredsaftaler er blakket.
Aftalen er også blevet mødt med en forsigtig optimisme i Sydsudan og af flere observatører.
»Det bliver nu lettere for ambitiøse ledere af forskellige stammer at mobilisere folkelig utilfredshed og opildne til en fremtidig konflikt,« advarede direktøren for Instituttet for Sociale Studier hos Makerere Universitet i Uganda, Mahmood Mamdani i New York Times.
Nu er freden her – på papiret, men det mindsker ikke de omkostninger, som krigen allerede har haft for det lille land, der kender borgerkrig bedre end fred.
Mahmood Mamdani, direktør for Instituttet for Sociale Studier, Makerere Universitet, Uganda