Jyllands-Posten Søndag

Wozniacki kan slutte sæsonen på toppen

Caroline Wozniacki er i år røget ud før kvartfinal­en i 10 af 18 turneringe­r, men danskeren er udpeget som en af favoritter­ne til at vinde sæsonfinal­en.

- KENNETH THYGESEN Kenneth.thygesen@jp.dk

Hun kylede ketsjeren op i luften, og de muskuløse arme røg straks efter samme vej. Munden stod pivåben, og øjnene stirrede.

Hvis man isolerede det skarpe ansigtsudt­ryk, kunne man godt blive i tvivl om, hvorvidt Caroline Wozniacki netop havde overværet et voldsomt trafikuhel­d på E45 eller vundet en stor tennisfina­le.

Der var heldigvis tale om det sidste, da den danske tennisstje­rne for et år siden

Miami Open, USA. vandt sin – på det tidspunkt – største sejr i karrieren.

Caroline Wozniackis sejr i WTA Finals i Singapore blev af Eurosports tenniskomm­entator, Michael Mortensen, beskrevet som en af de største danske sportspræs­tationer i mange år. En triumf, han tror på en gentagelse af, når Wozniacki søndag indleder sit titelforsv­ar i sæsonens sidste turnering.

»Hun er helt klart en af favoritter­ne til at vinde, og jeg tror også, at hun tager titlen,« siger Michael Mortensen om den prestigefy­ldte turnering, der er placeret lige under de store Grand Slamturner­inger.

Turneringe­n bliver Caroline Wozniackis 19. turnering i kalenderår­et 2018. Indtil nu har hun kvalificer­et sig til fire finaler, hvoraf de tre er vundet – senest ved China Open i begyndelse­n af oktober. Men faktum er også, at Wozniacki i 10 af 18 turneringe­r er røget ud før kvartfinal­en.

»Det har været lidt op og ned i år, fordi hun har været ramt af en masse småskader. Det har betydet, at hun ikke har spillet tilstrække­ligt mange turneringe­r i træk, og den manglende kamptrænin­g har hun betalt prisen for,« siger Michael Mortensen, som dog understreg­er, at danskeren bør være tilfreds med udbyttet.

»Hun har stadig vundet tre titler – heraf sin første Grand Wimbledon, England. Slam nogensinde,« siger han med henvisning til den forløsende triumf ved Australian Open i januar.

»Alt i alt har det været en flot sæson.«

Undgå skadesprob­lemer

Caroline Wozniacki har siden årsskiftet spillet 56 kampe. I 41 kampe er det blevet til dansk sejr, og i 75 pct. af sejrene har hun formået at vinde i to sæt. Der er med andre ord ikke meget at forbedre forud for 2019-sæsonen, vurderer Michael Mortensen.

»For mig at se handler det i højere grad om, hvorvidt hun kan levere en ny sæson uden skadesprob­lemer. Vi så under hendes turnerings­sejr i Kina for nylig, at hun spiller på højeste niveau. Hun returnerer bedre, hun server bedre, og forhånden ser god ud. Samtidig er hun blevet mere selektiv i forhold til at gå frem til nettet. Der er ikke no- US Open, USA. get teknisk, hun skal fokusere på,« siger han.

Men før Caroline Wozniacki kan tage på ferie, skal hun forsøge at forsvare sit trofæ ved WTA Finals, der er en turnering for de otte bedste spillere i det forgangne år. Turneringe­n afvikles ud fra et gruppespil med fire spillere i hver af de to grupper. Herefter kvalificer­er de to bedst placerede spillere sig til semifinale­rne.

Lodtræknin­gen i fredags resultered­e i, at Caroline Wozniacki i gruppespil­let skal kæmpe mod Petra Kvitova, Karolína Pliskova og Elina Svitolina om avancement. Turneringe­n er særdeles prestigefy­ldt, og foruden en masse point til verdensran­glisten spilles der om en præmiesum på over 40 mio. kr.

»Jeg elsker at komme her for at spille. Det er et fantastisk sted. Jeg har gode minder herfra, og det er fedt at være tilbage for at spille mod de bedste i verden,« sagde Caroline Wozniacki ved lodtræknin­gen og fortsatte:

»Når man vinder her og slår de bedste spillere, går man ind til off-season med en masse selvtillid,« sagde hun.

Den rumænske verdensett­er, Simona Halep, har meldt afbud på grund af en diskusprol­aps, og det har i stedet givet plads til Kiki Bertens, der bliver den første hollænder i 20 år til at kæmpe med om titlen. Som følge af Haleps afbud er Caroline Wozniacki seedet som nummer to i turneringe­n. Danskeren indleder søndag WTA Finals mod tjekkiske Karolina Pliskova, som også var en af danskerens modstander­e i fjor.

»Caroline er topmotiver­et, skadesfri og i godt humør. Jeg så hende træne forleden, og hun ser ud til at være i den bedst mulige form,« siger Michael Mortensen.

Caroline Wozniacki spiller søndag kl. 13.30.

Jeg så hende træne forleden, og hun ser ud til at være i den bedst mulige form. Michael Mortensen, kommentato­r, Eurosport - om Caroline Wozniacki

 ?? FOTO: YONG TECK LIM/AP ?? Sådan så det ud for et år siden, da Caroline Wozniacki slog Venus Willaims og vandt sæsonfinal­en anno 2017.
FOTO: YONG TECK LIM/AP Sådan så det ud for et år siden, da Caroline Wozniacki slog Venus Willaims og vandt sæsonfinal­en anno 2017.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark