Fristelser og løgne er for alle, men svindel er for de få

Svindlere fristes af penge, spænding og ambitioner, men også af at kunne give videre og opnå accept hos dem, de holder af. De fleste af os lyver fra tid til anden. Nogle mere end andre, selvfølgelig. Men kun få af os ville kunne svindle i millionklassen.

På få dage kom de fleste danskere på fornavn med en 64-årig kvinde fra Hvidovre. Britta. Anna Britta Troelsgaard Nielsen for at være helt præcis. Socialstyrelsen mener, at hun har taget 111 mio. kr. fra kassen og stoppet i egen lomme. Hvis metoden, som er beskrevet i retsdokumenter og skitseret af myndighederne selv, passer, opdagede Britta Nielsen for mindst 16 år siden, at hun kunne snyde systemet.

Der var et hul. En mulighed.

Hun kunne ændre i navne, breve og kontonumre og sende millioner af kroner af sted til sig selv, uden at nogen opdagede det.

Andre kunne måske også have fundet det hul. Forskellen ligger i, om den, der opdager hullet, også udnytter det.

»Vi kan alle sammen blive fristet til at gøre ting, som vi ved er forkerte. Men det er ikke alle, som kan svindle, som det er blevet gjort i den sag,« siger Henrik Høgh-olesen. Han er professor i psykologi ved Aarhus Universitet.

»For virkelig at svindle skal man have en lavere selvkontrol, og man skal tilsidesætte en lang række sociale hensyn, som de fleste af os er bundet af,« siger han.

Han hæfter sig ved, at de penge, som Britta Nielsen angiveligt har svindlet sig til, er taget fra satspuljemidlerne, som skal tildeles udsatte grupper.

»Vi er sociale dyr, og vi er meget optaget af vores omdømme. Man kan bruge et helt liv på at opbygge tillid og gode sociale relationer til andre mennesker, men man kan miste den meget, meget hurtigt, hvis man forbryder sig mod tilliden. De fleste af os ville aldrig løbe den risiko,« siger Henrik Høgh-olesen.

Han kæder svindel – også den af ekstrem grad – sammen med løgnen. Der er grader af den, men vi kender den allesammen.

Hovedsondringen i forhold til løgn går mellem den altruistiske løgn og den egoistiske løgn.

Den altruistiske løgn er noget, vi bruger for ikke at skade andre. Man kan f.eks. fortælle kæresten, at han eller hun ikke ser tyk ud i de bukser, selv om det måske er løgn. Den slags løgne er ufarlige, vi gør det tit, og det behøver vi for så vidt ikke holde op med, forklarer Henrik Høgh-olesen.

»Men den egoistiske løgn bruges, når man skal forbedre en situation for sin egen skyld. Eller når man dækker over noget. Det er den løgn, som er farlig for os, og det er den, som kan ødelægge sociale relationer fuldstændig,« siger han.

Løgn og svindel kan være til skade for os alle. Sager som svindlen i Socialstyrelsen eller udbyttesagen i Skat forplumrer billedet af den fungerende velfærdsstat, som i høj grad baserer sig på det, som svindlen og løgnen forbryder sig imod. Tilliden.

Tillid spiller en helt fundamental rolle i ethvert samfund og især i det danske. Det er en grundlæggende forudsætning for velfærdssystemet, mener professor i statskundskab Gert Tinggaard Svendsen, som har skrevet flere bøger om tillid.

Han påpeger, at vi i Danmark og resten af Skandinavien ifølge en lang række videnskabelige undersøgelser har større tillid til hinanden og til det offentlige, end man har i resten af verden. Han kalder tilliden et usynligt råstof, som gør os både rigere og lykkeligere.

»Den høje tillid betyder, at vi kan nøjes med mindre kontrol. Det sparer vi en masse bøvl og transaktionsomkostninger på. Det er med til at gøre det danske samfund konkurrencedygtigt, og på den måde er tillid med til at gøre os rigere. Og desuden gør den os også lykkeligere. Kroppen udskiller helt praktisk lykkehormoner i kroppen, når vi oplever tillid,« siger Gert Tinggard Svendsen.

Selvfølgelig er svindlen i Socialstyrelsen og skandalen om udbytteskat et hårdt slag mod tilliden, siger Gert Tinggaard Svendsen. Han så og hørte som alle andre, hvordan politikere og eksperter efter afsløringen af Britta Nielsens angivelige svindelnummer kaldte på øget kontrol.

»Lenin sagde, at tillid er godt, men kontrol er bedre. I virkeligheden burde vi sige, at kontrol er godt, men tillid er billigere. Men selvfølgelig er der brug for et vist niveau af kontrol,« siger han.

»Når der er tale om meget store beløb, som tilfældet er i skandalerne i Socialstyrelsen og Skat, skal der selvfølgelig strammes op. Man skal bare have for øje, at kontrollen ikke må tage overhånd. Hvis man laver et helt apparat, hvis eksistensgrundlag er øget kontrol, risikerer man jo, at der kontrolleres mere og mere kun for kontrollens egen skyld,« siger Gert Tinggaard Svendsen.

Svindlens kontinuum

Vi bruger ord som svindel, løgn og fusk om en række former for snyd, som kan være ulovlige, grænsende til ulovlige eller bare umoralske. I denne uge har hele dette spektrum været i brug.

At tilegne sig over 100 mio. kr. via Socialstyrelsens it-systemer er efter alt at dømme ulovligt. Det mener styrelsen, politiet og eksperter. I den nu internationale sag om udbytteskat har spekulanter og bankfolk sandsynligvis gjort noget ulovligt. Om ikke andet er det i grænselandet. Og den nu tidligere kulturborgmester i København Niko Grünfeldts urigtige oplysninger på sit cv er umoralske, mente flere iagttagere og især politiske modstandere. Men nogen straffesag er det ikke.

Herhjemme har store svindelsager af forskellig karakter taget dagsordenen igen og igen. Men svindel er mange ting. Det kan handle om penge som i flere af de verserende sager, oplysninger som i Se & Hør-sagen eller noget helt tredje.

For nogle af os kan især finansiel svindel være svært begribeligt. Det er indviklet, og mange gange er ansvaret svært at placere. I hvert fald juridisk.

Hans Fogtdal er advokat med speciale i erhvervsstrafferet. Han er tidligere vicestatsadvokat og leder af børs- og finansafdelingen hos SØIK, tidligere kaldt Bagmandspolitiet.

Han forklarer, at der i finansverdenen kan skelnes mellem den enlige svindler – som han kalder den ensomme ulv – og svindel foretaget af hele virksomheder eller et netværk af virksomheder. Han påpeger:

»Det er ikke nødvendigvis sådan, at en virksomheds ledelse eller andre sætter sig ned og aftaler, at nu vil man svindle eller bryde loven. Det kan være arbejdsprocesser i virksomheden, som ikke er blevet ændret, eller som tilsammen gør, at man bryder loven,« forklarer han.

I denne uge kom det frem, at sagen om udbytteskat, hvor den danske stat har mistet cirka 12 mia. kr., breder sig til flere europæiske lande, hvor beløbet strækker sig til omkring 410 mia. kr. Det drejer sig om udbytteskat, og her er grænserne mellem svindel, kriminalitet og moral hårfin, forklarer Hans Fogtdal.

»Der er virksomheder, som – muligvis på et meget organiseret plan – rent faktisk spekulerer i den hårfine grænse, der kan gå mellem det lovlige og det ulovlige, f.eks. mellem klog skattetænkning eller kriminelt skattesnyd,« siger han.

Svindlere agerer forskelligt

Sagen om It-factory, hvor Stein Bagger blev idømt syv års fængsel for bedrageri og dokumentfalsk, er en de svindelsager, som mange husker. En anden er sagen om Amanda Nyholm Jacobsen, der i 2013 blev idømt fire et halvt års fængsel for i løbet af seks år at have tilsvindlet sig 134 mio. kr. via sit job som direktør i virksomheden Gate Gourmet. Imens kørte hun i cabriolet og boede i en enorm villa på Strandvejen nord for København. Den sag havde tidligere efterforskningschef Bent Isager-nielsen, mens han var hos Bagmandspolitiet.

»Der er forskellige typer af svindlere. Der er den flamboyante type, som mest findes i det private erhvervsliv. Den slags skaber selv svindlen og lever sjældent det stille liv, men lever i stedet for fuld skrue. Personen skaber måske endda en illusion om sig selv som enormt dygtig,« siger Bent Isager-nielsen.

»Inden for det offentlige er det oftest en anden type, nemlig den, som lever stille og roligt, men som måske har udnyttet en situation eller et hul i systemet til egen vinding. Det er oftest stærkt betroede medarbejdere, som udnytter deres position. Hvis de for rundt og var flamboyante, ville de hurtigt blive afsløret, for så ville folk begynde at undre sig,« siger han.

Både Bent Isager-nielsen og psykolog Henrik Høgh-olesen har bud på, hvad der driver svindlerne. For ud over de kolde kontanter og materielle muligheder, som disse fører med sig, er der også noget andet i spil.

Ofte, når vi taler om svindlere, er fokus på champagne og ekstravagance, men der kan ligger mange underliggende årsager bag, som gør, at man tænker, at beskidte penge kan hjælpe en. Bent Isager-nielsen, tidligere efterforskningschef i bl.a. Bagmandspolitiet