Eksamensdag i det amerikanske demokrati
Der er lagt op til en tæt dyst om magten i USAS Kongres, når amerikanerne om godt to uger skal til stemmeurnerne. Jyllands-postens dækning af valgkampen går nu ind i slutspurten - men hvad er et midtvejsvalg, og hvad står på spil i dette års udgave?
Hvem er egentlig på valg den 6. november?
I midtvejsvalget, der altid afholdes to år efter det amerikanske præsidentvalg, er hele Repræsentanternes Hus med dets 435 medlemmer på valg. Dertil kommer 35 medlemmer af Senatet (lige godt en tredjedel af de 100 medlemmer) og 36 af guvernørerne i de i alt 50 amerikanske delstater. Der afholdes også en lang række valg til lovgivende forsamlinger og forskellige andre embeder i delstaterne og på lokalt niveau.
Hvad siger meningsmålingerne om udfaldet? Stort set alle målinger viser, at Demokraterne er favoritter til at generobre flertallet i Repræsentanternes Hus. I dag har Republikanerne et flertal på 235 mod 193 demokrater (der er syv ledige sæder.) En prognose fra tv-netværket CBS og analyseinstituttet Yougov giver lige nu Demokraterne et flertal på 226 pladser mod 209 pladser til Republikanerne efter valget.
I senatsvalget er billedet anderledes. Her er 26 demokratiske senatorer på valg mod kun ni republikanere, så Demokraterne har mest at tabe. I dag har Republikanerne et flertal på 51 mod 49 i Senatet, og de fle- ste målinger tyder på, at partiet kan fastholde, og muligvis udbygge, dette flertal.
Hvorfor er Demokraterne favoritter i det ene valg, mens Republikanerne står stærkt i det andet?
Det er også en usædvanlig situation, som sidst er set i amerikansk politik i 1970. Der er dog tale om to meget forskellige valg.
Da hele Repræsentanternes Hus udskiftes, giver valget hertil det mest præcise øjebliksbillede af det politiske klima i landet. Ydermere vælges Repræsentanternes Hus ved et proportionalt valg, så den mest folkerige delstat, Californien, har 53 pladser, mens den mindst folkerige, Wyoming, bare har en. Det gavner Demokraterne.
Senatet derimod er sammensat af to medlemmer fra hver af USA’S 50 stater – så en senator fra det overvejende demokratiske Californien repræsenterer næsten 20 mio. indbyggere, mens en senator fra det republikansk dominerede Wyoming kun repræsenterer ca. 280.000 indbyggere. Det tenderer til at gavne Republikanerne.
Hvor gode er meningsmålingerne til at forudsige resultatet?
Amerikanerne er vilde med meningsmålinger, og der laves et utal af slagsen, men præsidentvalget i 2016 demonstrerede, at de skal omgås med varsomhed. Dengang havde stort set alle målinger Hillary Clinton som favorit, men det blev Donald Trump, der vandt valget.
Denne gang er usikkerheden potentielt endnu større, fordi lokale forhold og de enkelte kandidaters personlighed kan spille en stor rolle. Mange målinger spørger vælgerne, hvilket parti de foretrækker – og her står Demokraterne stærkest – men en republikaner med lokal gennemslagskraft kan godt vinde i en kreds, hvor der er flere demokra- ter, hvis hun f.eks. tiltrækker mange uafhængige vælgere.
Hvilken indflydelse kan Donald Trump få på valgets resultat?
Der er tradition for, at den siddende præsidents parti har det svært i midtvejsvalget. I de seneste 20 midtvejsvalg er resultatet gået mod præsidenten 18 gange.
Denne tendens ventes ikke brudt i år. Trump har ganske vist økonomisk vinden i ryggen og bred opbakning blandt Republikanerne. Men han har fortsat en tilslutning på under 50 pct. af vælgerkorpset, og målinger viser, at mange uafhængige vælgere, ikke mindst kvinder, tager afstand fra ham.
Grundet Trumps meget synlige tilstedeværelse i medierne kan midtvejsvalget i høj grad blive en afstemning for eller imod den siddende præsident.
Hvor mange ventes at stemme den 6. november?
I USA skal man på forhånd være registreret for at deltage i valghandlingen. De præcise regler varierer fra stat til stat, men selve registreringsprocessen afholder en del borgere, særligt fra socialt udsatte grupper og minoriteter, fra at deltage.
Ved det seneste midtvejsvalg i 2014 var valgdeltagelsen helt nede under 37 pct., det laveste niveau siden Anden Verdenskrig. Tallet bliver formentlig højere i år: En undersøgelse fra Washington Post og tv-kanalen ABC viser, at 77 pct. af de registrerede vælgere tilkendegiver, at de vil stemme i år. Det tilsvarende tal i oktober 2014 lå på 65 pct.
Hvor stor indflydelse kan valgdeltagelsen få på valgets resultat?
De to partiers evne til at mobilisere deres kernevælgere kan få afgørende indflydelse på udfaldet. I øjeblikket tyder målingerne på, at Demokraterne, der ellers ofte har svært ved at mobilisere til midtvejsvalgene, er en anelse mere entusiastiske end Republikanerne: Blandt registrerede demokrater siger 81 pct., at de vil stemme, mens tallet er 79 pct. hos Republikanerne.
Hvilke konsekvenser kan valgets udfald få for Trump?
Et demokratisk flertal i Repræsentanternes Hus kan skrue op for undersøgelserne af Trump og hans administration og evt. rejse en rigsretssag mod ham, hvis den særlige anklager Robert Muellers granskning af Trump-kampagnens forbindelser til Rusland under valgkampen i 2016 giver dramatiske resultater.