Krænkelse
De fleste gør sig ikke klart, hvor store indskrænkninger der er i ytringsfriheden: Læger og præster har tavshedspligt. Forretningsmænd må ikke lyve eller vildlede om deres varer, og slet ikke reklamere for tobak. Ingen må bagvaske ( Tyv!), hvis sandheden ikke kan godtgøres. Injurier er forbudte ( Dumme svin!). Man må ikke opfordre til lovbrud. Man må ikke true nogen med ulovlige handlinger, fx vold. If. »racismeparagraffen« må man heller ikke forhåne eller nedværdige en gruppe pga. dens race, nationalitet eller seksuelle præference. (Man må altså gerne forhåne en enkelt kvinde – uden injurier – men ikke hele kvindekønnet, eller alle eskimoer).
Og så gælder den resterende ytringsfrihed endda kun den juridiske ytringsfrihed. Der er i dag ingen faktisk ytringsfrihed, dvs. frihed for at blive straffet for en ytring med ulovlige midler, fx vold.
Alligevel er det den almindelige mening, at der stort set er ytringsfrihed i Dk., og at denne er en umistelig del af vort demokrati, der ikke kun omfatter stemmeret til den lovgivende forsamling, men også et forbud imod, at denne ophæver ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.
Denne optimistiske indstilling skyldes i høj grad, at abstrakte ord som demokrati og ytringsfrihed ikke står befolkningen ganske klart. Men også, at skribenter almindeligvis ikke hæmmes ret meget af alle de nævnte ytringsforbud. Man kan faktisk sige rigtig meget uden injurier og gruppe-forhånelser. Og tavshedspligterne nyder jo stor forståelse.
Men nu er det slut. Københavns Universitet, der er en statsinstitution, har forbudt krænkende udklædning på Universitetet. Udklædning er en tilkendegivelse, og enhver kan derfra slutte, at også krænkende ytringer er forbudte. Vel at mærke forstået som udklædning/ytringer, der får nogen til at føle sig krænket. (Modsat den alm. betydning af krænkende, der betegner noget bevidst krænkende eller noget, der er egnet til at krænke modtagerne generelt).
Derved forbyder Universitetet kritik. Thi som mennesker er, kan det ikke undgås, at kritik vil krænke nogen. Jeg véd, hvor nærtagende jeg selv er, når nogen kritiserer mig: Men hvis vi ikke må kritisere, er ytringsfriheden jo stort set afskaffet, og dermed demokratiet.
Hvor fantastisk, at rektor Henrik C. Wegener og prodekan Stine Jørgensen med et pennestrøg har afskaffet ytringsfrihed og dermed demokrati på KU. Formentlig er de i festtaler begge svorne tilhængere af demokrati og kritik, og formentlig er de ikke direkte ubegavede. Alligevel vejer en moderigtig krænkelseskultur tungere end Den Franske Revolutions kosteligste gave til Vesten: ytringsfrihed og demokrati. (Skulle rektor og prodekan blive krænket over disse linjer, må jeg sige, at de har fortjent det). Skriv til vor sprogekspert Lars Brink, Morgenavisen JyllandsPosten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, og mærk kuverten ”Sproget” – eller send e-mail
(opgiv navn og postadresse) til:
Har De spørgsmål om sproget?