Nuits-saint-georges er mange steder
Bourgogne er bourgogne og ikke til at betale – og det er der ikke noget at gøre ved.
Som den højt estimerede kulturjournalist Bernard Pivot siger det: »Bourgogne er det eneste sted i verden, der har ét climat i himlen og hundredvis af climats på jorden ...«
Et climat er et afgrænset område med bestemte betingelser for dyrkningen, og det er poetisk sagt, naturligvis. Og også rigtigt sagt. Desværre trækker bourgogne sig i stigende grad tilbage fra jordens overflade og isolerer sig i takt med prisernes himmelflugt til afdelingen for evig salighed, dér, hvor aften og morgen går altid i dans, så almindelige fattigrøve (selv de mest velstående af os) må nøjes med forestillingen om, at de sidste skal blive de første; i himlen bliver der bourgogne til os, mens Lars Seier Christensen og hans ligestillede får skænket landvin i store lerfade.
Hvilket jo også kan være meget godt, skulle jeg hilse og sige.
World Heritage
Men selvfølgelig er det trist, at vinene fra Bourgogne på den måde glider uden for rækkevidde, for mens man kan trække på skuldrene af de monsterdyre designervine fra hele verden, så er det i tilfældet Bourgogne et stykke kulturhistorie, der henvises til teorien, fordi ingen almindeligt dødelige kan følge med prisudviklingen. »Du må skrive om det, lov mig det. Det er meget, meget vigtigt! Fransk tradition og kultur er i fare, vi er truet fra alle sider, ikke mindst vores egen regering. Den er ganske kulturløs,« sagde en vinbonde engang til mig i Bourgogne, men nu kan han da glæde sig over, at Bourgogne er officielt godkendt som UNESCO World Heritage. Det er Guillaume d’angerville, der har overtaget som formand for Les Climats de Bourgogne fra Aubert de Villaine fra Domaine de la Romanée-con- ti, og da han var i København (inviteret af Philipson Wine) for nylig, kunne glæde han sig over udviklingen og deltog også i den almindelige hovedrysten over priserne på Bourgogne-vinene.
Og sagde så ikke mere. Men der er jo ikke rigtig noget at gøre ved det, heller ikke i Nuits-saint-georges, som er dagens tema. Tilholdssted for mange af de store købmænd, ikke mindst den sydlige del, hvor vinene er mørkere og mere slagkraftige og kan minde om noget andet end bourgogne. Længere nordpå, tættere på Vosne-romanée, er vinene finere, slankere og rammer pinot-nerven mere rent. Hvis det lyder nørdet, så er det, fordi det er det; Bourgogne er en frimærkesamling og tiltrækker fordrukne filatelister, herunder Deres udsendte. Der er ingen grand cruer i Nuits-saint-georges, hvorfor området nogle gange går i glemmebogen. Derfor kan man nogle gange nærme sig en flaske, men det er en stakket frist; snart er arven taget fra os.