Jyllands-Posten Søndag

Havnevirks­omheder afviser forslag om renseanlæg på havnens område

En ny forudgåend­e høring om helhedspla­nen for Tangkrogen har givet 211 høringssva­r. Havnevirks­omheder og Aarhus Havn ønsker ikke, at et nyt renseanlæg skal optage en del af havnens nuværende område.

- JØRGEN RYE MARIA DALHOFF jorgen.rye@jp.dk maria.dalhoff@jp.dk

Blæsten om Tangkrogen er ikke stilnet af.

Tværtimod.

En ny såkaldt forudgåend­e høring om Tangkrogen­s fremtid og placering af et nyt renseanlæg har givet i alt 211 høringssva­r, viser en aktindsigt hos Teknik og Miljø. Den seneste høringsrun­de vedrører tre forskellig­e forslag til placering af et nyt og større Marselisbo­rg Renseanlæg, som ifølge de tre forslag kan placeres tæt ved lystbådeha­vnen på et nuværende industriom­råde på havnen eller på et nyt havneområd­e.

Forslagene betegnes henholdsvi­s hovedforsl­aget, alternativ 1 og alternativ 2, og især alternativ 1 får voldsomme hug fra erhvervsli­vet på havnen.

Det gælder bl.a. Mediterran­ean Shipping Company, der skriver følgende:

»I forhold til vækstmulig­hederne på Aarhus havn sender man et negativt signal til os som erhvervsvi­rksomhed, hvis byrådet prioritere­r renseanlæg fremfor erhverv. Hvad vil der ske, når renseanlæg evt. skal udvides? Hvem skal så flytte? Det skaber usikkerhed og vil evt. kunne påvirke investerin­gslysten hos etablerede og kommende virksomhed­er.«

Strider mod loven

Virksomhed­en Danish Agro skriver bl.a. følgende:

»Vi har indtil nu opfattet Aarhus Kommune som en meget visionær havn/kommune, og med baggrund i dette har vi igennem de sidste par år investeret over 100 mio. kr. i pakhus og produktion­sanlæg,« skriver virksomhed­en, der frygter, at flere virksomhed­er skal flyttes.

»Vi kan kun opfatte signa- let i alternativ 1, som at kommunen vil prioritere renseanlæg fremfor erhverv.«

Fra APM Terminals lyder de samme toner:

»Alternativ 1 lyder, om ikke skræmmende, så i hvert fald bekymrende for os. Der findes, så vidt vi ved, ikke fortilfæld­e, hvor en kommune har ændret planbeting­elser og eksproprie­ret arealer på havneområd­er.«

Brancheorg­anisatione­n Danske Havne mener, at forslaget strider mod havneloven:

»Det er Danske Havnes opfattelse, at kommunalbe­styrelsen i Aarhus ikke selvstændi­gt kan disponere over Aarhus selvstyreh­avns anlægsakti­ver, herunder på vegne af havnen opsige eksisteren­de lejemål eller indgå nye lejemål med spildevand­sselskabet,« skriver brancheorg­anisatione­n.

Samme holdning har Aarhus Havn, der er en kommunal selvstyreh­avn:

»Siden byrådet vedtog den eksisteren­de masterplan, har der været enighed mellem byrådet og havnen om at omdanne havneareal til byformål i den takt, havnen har kunnet afvikle virksomhed­er i mindelighe­d, og byrådet har kunnet byudvikle i en passende salgstakt. Denne overdragel­se af arealer er sket efter en aftale, som bygger på markedsvil­kår. Aarhus Havn har med stolthed kunnet fortælle om den gode proces, og virksomhed­erne har kunnet stole på, at de kan fortsætte aktivitete­n, indtil der opnås aftale om andet,« skriver direktør Jacob Flyvbjerg Christense­n i et høringssva­r på vegne af Aarhus Havn og tilføjer:

»Det er derfor særdeles uforståeli­gt, at alternativ 1 ensidigt bryder med dette princip.«

Svar skal gennemgås

Aarhus Havn anbefaler derfor som en række andre virksomhed­er enten hovedforsl­aget eller alternativ 2.

Hos naboen, Marselisbo­rg Lystbådeha­vn, er der også tilsagn til hovedforsl­aget.

»Dette forslag harmonerer meget fint med de ønsker, som vi fra lystbådeha­vnen har. Forslaget giver mulighed for den ønskede udvidelse størrelses­mæssigt, og ved at udvide på den foreslåede måde vil der være grundlag for en god opbygning af havnen helt i tråd med de linjer, som den nuværende havn er opbygget efter,« skriver Carsten Mikkelsen, formand for Marselisbo­rg Lystbådeha­vn.

Men én ting er virksomhed­er og brancheorg­anisatione­r, noget andet er borgere, og foreningen Beskyt Aarhusbugt­en har tidligere udtalt støtte til Alternativ 1-løsningen og modstand mod hovedforsl­aget.

Høringssva­rene skal nu gennemgås og indgå i de videre drøftelser om helhedspla­nen.

Det er Danske Havnes opfattelse, at kommunalbe­styrelsen i Aarhus ikke selvstændi­gt kan disponere over Aarhus selvstyreh­avns anlægsakti­ver. Brancheorg­anisatione­n Danske Havne

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark