Hønseskid og kongeeg
Ugen på spidsen om David, Frede, Alabur, Danske Bank og Rocky Horror.
Mandag
Hjemvendt fra en uges fint fravær i det spanske er der gode hvide nyheder.
Den rette mand er fundet. En optælling viser, at David Nielsen pointmæssigt har klaret sig bedre end alle sine fem forgængere på trænerposten i AGF, og selv om man næsten ikke tør sige det højt, er det faktisk et faktum: Det går godt for AGF. Min seneste tur på stadion var klassekampen mod Brøndby i slutningen af september, der gav en underholdende 3-2-sejr, og siden er der kommet to uafgjorte mere ind på kontoen, som sikrer den nuværende femteplads i tabellen.
Søndag gælder det opgøret mod rækkens nr. 4, der kommer oppe fra en by, der engang hed Alabur, så det bør ikke blive nogen større forhindring, hvorefter vi kan kravle et trin mere op i tabellen.
Ja tak.
Tirsdag – smadrekassen
De holdt kun en uge – de to stærekasser derude på Grenaavej, før de blev smadret af hærværksmænd eller hærværkskvinder.
Ligesom det skete med stærekasserne i Ballerup og stærekasserne i Albertslund.
»Vi vidste jo godt, at det ville ske,« siger en Vejdirektoratskvinde.
Hun lyder som en af de seje, og jeg tror, at hærværkerne lige så godt kan indstille smadringen med det samme, for den kamp vinder de ikke i længden.
Vejdirektoratskvinden har ikke tænkt sig at beskytte stærekasserne mere, end de er i forvejen, for hendes taktik lyder mere som en slags udmattelseskrig.
I udlandet har den slags kasser også fået slag i starten, men kun så længe de havde nyhedens interesse, oplyser Vejdirektoratskvinden, der virker iskold.
»Så tager hærværket lige så stille af, når det har mistet nyhedens interesse. Det forventer vi også sker i Danmark.«
Onsdag – teater
Og så er det snart tid til en tur i teatret.
Avisen fortæller, at en ombygning af Aarhus Teater for 55 mio. kr. snart er på plads, og det gamle teater er blevet proppet med så megen ny teknik, at teaterfolk ude fra kommer på besøg for at se, hvordan det kan lade sig gøre.
»Alt maskineri kører, vi er færdige med alle gulve, og flyveloftet fungerer,« forlyder det, og så vil teatret i øvrigt gerne have os på besøg, selv om vi ikke skal i teatret, for et nyt loungeområde er åbent for alle, der er i nærheden.
I midten af november skal hele ombygningen være klar, så nu gælder det blot om at udvælge den forestilling, man vil se.
Skal det være ”Dancer in the dark”, ”Den uendelige historie”, ”Erasmus Montanus” eller ”Kongens Fald”?
Eller bliver det – ikke utænkeligt – ”The Rocky Horror show” til maj?
Torsdag – høns
Der er så skønt ude i oplandet, og ved en festival i Ebeltoft er gaming, gambling, betting og den slags moderniteter afløst af en langt sjovere sportsgren.
»Høne skid, høne skiiid,« råber publikum, når en indhegnet høne fiser rundt på en plade fuld af numre, og har man spillet på det nummer, hvor hønen skider, vinder man en præmie.
Sådan, der.
I en tid hvor intet er umuligt – en bank hvidvasker milliarder, en hestehandler bedrager en styrelse, og hele nationers statskasser frarøves multimange penge – er hønseskidning måske netop det, der skal til for at holde vores humør oppe.
Det virker både festligt, folkeligt og fornøjeligt, og så har sportsgrenen den uforudsigelighed, som vi alle tiltrækkes af.
Hvem skal være direktør for Danske Bank? Afgør det ved hønseskidning.
Fredag – kongeligt
Kronprins Frede rundede som bekendt 50 år i maj, men gaveregnen er åbenbart ikke slut endnu.
Vor tilsyneladende grønne kommune har besluttet at give Frede en kongeeg, som han møder op og får – ikke overrakt – men fremvist på onsdag. Gaven gives sammen med en masse andre, og den skal stå midt i det nye midtbybyggeri kaldet Frederiks Plads.
En rådmand glæder sig til at give gaven til kronprinsen.
»En gave, som vil markere vores følelser mange år frem i tiden,« som han siger, og det er flot sagt.
En byggedirektør vil ikke stå tilbage for rådmanden, så han siger også noget flot:
»Træet kommer til at stå midt på pladsen, hvor det i mange generationer fremover vil være et samlingspunkt og synonymet for et karakterfyldt, majestætisk grønt byrum for byens borgere,« lyder det sandelig.
Nu ved jeg af erfaring, at man skal passe på, hvor man planter et træ, for træer har det med at blive større.
Det forlyder, at Fredes konge-egetræ midt på Frederiks Plads kan blive 25 meter højt, så her kommer en spådom:
Inden konge-egen når de 25 meter i højden, vil en beboer på Frederiks Plads have udtalt følgende i JP Aarhus:
»Hvem filen i hytten har plantet det kæmpemonster lige her midt i det hele? Det stjæler jo solen fra min altan og lejlighed! Jeg klager såguda til kongen.«
Hvem filen i hytten har plantet det kæmpemonster lige her midt i det hele?